Rejser
til
Gozo

Pris fra

...

Hoteller

1

Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Pizzaca. 60,-
  • 1 liter vandca. 5,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadValletta
  • SprogMaltesisk, engelsk
  • Befolkningca. 35.000

Rejser til Gozo

Gozo er Maltas smukke søsterø, der kan give dig en afvekslende ferie med sol, badning, grøn natur, kulturhistorie, lækker lokaldyrket mad og charmerende småbyer. Øen er grønnere og mere fredelig end sin nabo. Det krystalklare vand gør Gozo perfekt til dykning og snorkling.

Øen er kun 15 km lang og 8 km bred. Og alligevel rummer den et afvekslende og billedskønt landskab med terrassemarker, vingårde og snoede veje mellem bakkerne. Langs kysten er der fiskerbyer, badevige og små strande.

Bo i en lille charmerende by

Hotel Calypso ligger i den lille hvide by Marsalforn på Gozos nordkyst. Du bor direkte ved en charmerende lystbådehavn med en lille strand, I kort gåafstand fra hotellet finder du også restauranter, småbutikker, et dykkercenter og badeklipper, der er perfekte til snorklere.

Smagsoplevelser du vil mindes

Det traditionelle køkken på Malta og Gozo minder om det syditalienske og er baseret på lokaltproducerede råvarer. Du kan prøve det på mange restauranter, men kan også købe lokale delikatesser som souvenirs, for eksempel økologisk vin, marmelade, likører og gedeost blandet med sort peber og smagfulde olivenolier.

Victorias stræder og citadel

Den lille hovedstad Rabat ligger midt på øen og kaldes også for Victoria. Der kan du gå rundt blandt majestætiske paladser, skønne grønne torve og stræder med charmerende restauranter. På byens højeste punkt ligger det ridderromantiske Gran Castello, med katedral og forsvarsmur i lyse sandsten. Det blev bygget i 1500-tallet og byder på en fantastisk udsigt over hele øen.

Eventyrets ø

Mange hævder at Gozo er den samme ø som kaldes Ogygia i det antikke epos Odysséen, altså øen hvor nymfen Kalypso holdt Odysseus som kærlighedsfange i syv år. Om det passer ved ingen, men grotten hvor myten er skabt kan besøges, og de femtusinde år gamle tempelruiner ved Ggantija beviser i det mindste, at Gozo har en lang kulturel historie.

Sådan kommer du hertil

Flyet hjemmefra lander på Malta. Du tager videre til Gozo med færge (cirka 30 min), der sejler ofte mellem Cikewwa på Malta og Mgarr på Gozo. Vil du ikke arrangere det selv, kan du bestille vores bekvemme transferpakke. Så indgår transport mellem lufthavnen og havnen på Malta t/r, bådrejse Malta-Gozo t/r og transport mellem havnen på Gozo og hotellet t/r.

Rejsetyper i Gozo

Anbefalede hoteller - Gozo

1 hoteller