Land
Thailand
Badebyen Ao Nang er selve hjertet i Krabiprovinsen på fastlandet øst for Phuket. Her kan du rejse til hele året, og om vinteren er det med nonstop fly. Den lange strandgade er et farverigt mylder af butikker, skræddere, restauranter og markedsboder. Med longtalbåd kommer du nemt til skønne strande på de nærliggende øer.
Det thailandske ord "ao" betyder bugt og i den langstrakte bugt er der en smal sandstrand. Den er blevet knudepunkt for de smukke longtailbåde, der ligger optrukket på stranden.
De virkelige paradisstrande ligger nemlig en kort bådtur længere ude. For et mindre beløb kommer du til Ao Phra Nang, som af Sunday Times er blevet udnævnt til verdens næstbedste strand. Samme fornemmelse af at være trådt ind i en tropisk drøm får du, hvis du tager til Chicken Island eller Railay.
Ao Nangs omgivelser er blandt de smukkeste og mest afvekslende, du kan finde i Thailand. På en bådudflugt til Phang Nga, kommer du til høje og smalle jungleøer og grotter. Inde i landet findes storslåede nationalparker som Khao Phanom Bencha, hvor du kan vandre i regnskoven.
Også undervandslivet er spektakulært og vandet er varmt og skønt hele året. Anemone Reef og Shark Point er to af de mest kendte steder for dig, der vil dykke og snorkle på rejsen. Der er også både der sejler dig direkte fra Ao Nang til Phi Phi-øerne.
I vinterens højsæson går vores charterfly direkte til Krabi, uden mellemlanding, på mellem cirka 11 og 12 timer. Du kan også vælge at tage til Phukets lufthavn. Transfertiden er så cirka tre timer – i stedet for bare 30-40 minutter fra Krabi – men fordelen er, at du så kan kombinere en uge i Ao Nang med en uge på Phuket.
I sommerhalvåret rejser du med rutefly til Bangkok og derfra videre med indenrigsfly (cirka 1 time) til Phuket.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Når du bestiller din rejse, ser du, hvilke fly der er tilgængelige. I vinterhalvåret kan du vælge at flyve direkte med charterfly med en rejsetid på mellem cirka 11 og 12 timer fra København. Nogle flyrejser er med rutefly og mellemlandinger, hvor den totale rejsetid kan variere.
Beregnet transfertid ca. 55 minutter fra lufthavnen i Krabi, ca. 3 timer 30 minutter fra lufthavnen på Phuket.
Bestil transferbus eller privat transfer Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.
Vores hoteller ligger i nærheden af de lavvandede Ao Nagg- og Nopparat-strande. Der er ingen solsenge på disse strande. Ao Nang-stranden er en mindre strand ved Ao Nangs centrum, hvor den store longtailbådstation ligger.
Nopparat-stranden er en lang go roligt strand, også herfra afgår der longtailbåde. Du bader bedst ved de fine, uberørte naturstrande i Krabiområdet, som nemt nås med longtailbåd.
Stor forskel på ebbe og flod. I perioder forekommer der små gopler i vandet, de er ufarlige men kan forårsage svien.
Om sommeren kan der være understrøm ved strandene i Ao Nangs centrum, men du kan bade og snorkle udenfor Ao Nang, også i sommermånederne.
Klimaet i Ao Nang (krabi) er tropisk med høj luftfugtighed. Her kan du se den aktuelle vejrprognose og middeltemperaturer.
Både luft- og vandtemperaturen er temmelig ens hele året. Der er mest solsikkert i vinterhalvåret, mens der i sommermånederne ofte forekommer korte, men heftige regnbyger. Derefter klarer det hurtigt op, vedvarende regn er sjældent.
Krabi byder på gode muligheder for snorkling og dykning. Udenfor Krabi ligger fantastiske dykkersteder, de mest kendte er Shark Point og Anemone Reef, cirka 2,5 times bådrejse fra Krabi.
Du kan forudbestille alt fra snorkeludflugter til dykkerkurser for både nybegyndere og avancerede dykkere med skandinaviske instruktører. Læs mere under fanebladet Udflugter.
Et besøg hos skrædderen eller en omgang thaimassage. Der tilbydes forskellige varianter af thaimassage og oliemassage på flere hoteller og steder rundt omkring i byen.
Ingen specielle faciliteter for børn, men strandene er lavvandede og de fleste hoteller har børnepool. Medbring gerne en flydevest til børnene, hvis du planlægger at tage på bådture med longtailbåde.
Langs med strandpromenaden er der mange barer og restauranter, både med thailandsk mad og mere internationale menuer. I sommersæsonen er udvalget af restauranter lidt mindre.
Ovenfor stranden er der flere butikker, hvor du kan købe klassiske ferieting som badesandaler, solcreme og tasker. her er også supermarkeder, minimarkeder og apotek.
Der er marked i Ao Nang en gang om ugen ovenfor McDonald's. Her finder du frisk frugt og grøntsager. I Krabi Town er der natmarked fra fredag til søndag
I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 5,-.
På restaurant: Let frokost ca. 25,-, enkel middag ca. 70,-, pizza ca. 50,-, 50 cl øl ca. 25,-.
Fastboende: Ca. 28.000 personer.
Ao Nang er relativt fladt, men mange af fortovene er meget høje, ujævne og smalle. Stranden er tilgængelig med kørestol, men der er ingen hjælpemidler ved stranden for at komme ned til vandet. Sandet er meget blødt og derfor er det ikke muligt at komme ned til vandet med en kørestol
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Om hotellet". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Thailandske Baht (THB). I nærheden af vores hoteller i Ao Nang er der flere vekselkontorer og kontantautomater, hvor du kan hæve kontanter på VISA og MasterCard.
Mange hoteller i Thailand kræver et depositum i forbindelse med indcheckning. Ved udcheckning modregnes eventuelle udgifter og det resterende beløb tilbagebetales.
Mange strande i Thailand er nu røgfrie. Rygning er kun tilladt på nærmere anviste områder. Hvis forbuddet trodses risikerer man at få bøder.
I Thailand er det ulovligt at anvende alle former for e-cigaretter samt at medbringe e-cigaretter ind i landet. Overtrædelser af dette kan medføre bøder og fængsel.
Til lufthavnen i Krabi ca. 40 km, til lufthavnen på Phuket 190 km. Fra Ao Nang, hvor hotellerne ligger, til Krabi by ca. 22 km.
Busservice fra Ao Nang til Krabi by, Surat Thani og Phuket by. Tuk-tuk inden for Ao Nang. Taxi til Klong Muang ca. 65,-.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.
Er Krabi værd at besøge?
Ja, Krabi er værd at besøge og en meget populær feriedestination med smukke strande, klippeformationer og tropisk natur. Perfekt for dig, der ønsker en afslappet atmosfære, gode muligheder for vandsport og kort afstand til nærliggende øer som Phi Phi og Koh Lanta.
Hvad skal man se i Krabi?
I Krabi bør man opleve Railay Beach, Tiger Cave Temple, Emerald Pool og de karakteristiske kalkstensklipper ved Ao Nang. Bådture til Phi Phi-øerne og de små bugter ved Koh Hong er og oplevelser i Krabi.
Er Phuket eller Krabi bedst?
Både Phuket og Krabi er fantastiske rejsemål – det afhænger af, hvilken type ferie du ønsker. Phuket byder på et meget stort udvalg af restauranter, shopping og natteliv, mens Krabi tiltrækker med mere rolige omgivelser, smukke strande og dramatisk natur. Med longtailbåd fra Ao Nang kan du nå øer og strande i Krabis skærgård.
Uanset hvad du vælger, får du flotte strande, god mad og mange oplevelser.
Hvornår er det bedst at rejse til Krabi?
Du kan rejse til Krabi året rundt, men den mest populære periode er fra november til april, hvor vejret er solrigt og tørt. Fra maj til oktober falder der mere regn, men temperaturen er stadig behagelig, og du får både lavere priser og færre turister – perfekt, hvis du søger en mere rolig ferie.
Hvor er det bedst at bo i Krabi?
Det afhænger af, hvilken type ferie du ønsker. Ao Nang er det mest populære område med mange restauranter, butikker og mulighed for udflugter med longtailbåd til de små øer ud for kysten.
Klong Muang Beach byder på mere rolige omgivelser og samme nemme adgang til bådture til øer og strande. Øen Koh Lanta, er et godt valg for dig, der søger en afslappet atmosfære og et autentisk øliv.
Hvilken thailandsk ø er smukkest?
Krabi-området siges at have flere af Thailands smukkeste øer. Phi Phi-øerne fremhæves ofte for deres dramatiske klippeformationer, hvide sandstrande og turkisblåt vand. Koh Lipe og Koh Tao er også populære takket være gode muligheder for snorkling og et rigt dyreliv. Læs mere i vores Guide til de bedste Thailandske øer.
Kan man køre fra Phuket til Krabi?
Ja, man kan køre fra Phuket til Krabi. Du kan tage taxa eller bus og være fremme på cirka 3–4 timer via motorvejen. Det er derfor nemt at kombinere de to destinationer på én og samme rejse.
Hvilken strand er bedst i Krabi?
Den bedste strand i Krabi er Railay Beach med dramatisk natur og roligt vand. Andre populære strande er Ao Nang Beach med mange aktiviteter og faciliteter samt Phra Nang Cave Beach, som er kendt for sit hvide sand og sine klippeformationer.
Er det dyrt at rejse i Thailand?
Det er ikke dyrt at rejse i Thailand sammenlignet med Europa. Transport, mad og overnatning er generelt prisvenligt, men prisniveauet i populære turistområder kan være højere i højsæsonen.
Hvor lang tid tager det at sejle fra Phuket til Krabi?
Det tager cirka 2–3 timer med speedbåd, afhængigt af rute og vejrforhold. Der er flere daglige afgange, især i højsæsonen.
Hvad skal man være opmærksom på, når man rejser til Thailand?
Når du rejser til Thailand, bør du være opmærksom på lokale love og regler, men også på trafikken og den stærke sol. Pas godt på dine personlige ejendele, og følg altid myndighedernes råd.
Hvor ligger Krabi i forhold til Phuket?
Krabi ligger cirka 2–4 timers kørsel fra Phuket. Afstanden er omkring 150 km, og undervejs oplever du naturskønne kyststrækninger og små landsbyer langs ruten.