Rejser til London
Populære hoteller – London
London er en storby som utallige danskere har forelsket sig i gennem årene, især da det er et perfekt rejsemål for en weekendtur. En rejse til London byder på storbypuls og et enormt udvalg af shopping og seværdigheder, men også smukke parker, rolige sidegader, charmerende cafeer og besynderlige markeder. Her findes noget for enhver smag.
Weekendrejse til London
Det er meget populært at tage på storbyferie til London – og det er der flere grunde til. Den korte flyvetur gør det til en perfekt destination for en weekend, miniferie eller forlænget weekend. Det er også nemt at gå rundt i den centrale del af byen. Men der er selvfølgelig også et bredt udvalg af transportmidler, hvis du får nok af at trave rundt. Er du blevet fristet? Her kan du se alle vores weekendture og storbyferier til London.
Til fods eller med undergrundsbanen
Den bedste måde at komme rundt på i London er som sagt til fods. Så ser du meget og får en fornemmelse af byens forskellige dele. Bliver du træt i fødderne, kan du stige på en af de mange røde dobbeltdækkerbusser og køre med nogle stoppesteder – køb et Oyster Card, så bliver det både nemt og billigt! Samme transportkort giver dig også adgang til Londons store undergrundsbane, den bedste måde at flytte sig hurtig mellem seværdighederne.
Markeder og shopping
Kan du lide markeder er du kommet til det rigtige sted. Her finder du en blanding af nyt og vintage på Camden Market, et heftigt gadeliv og second hand-butikker på Portobello Road ved Notting Hill, vest for Hyde Park. Foretrækker du mere eksklusiv mærkevareshopping er der meget at vælge mellem, f.eks. på New Bond Street.
Oplevelser i London
Vil du se London fra oven, er der flere muligheder. Du kan f.eks. komme op i tårnet på St Pauls Cathedral eller bestille bord og spise middag på Oxo Tower. Ellers er en tur med The London Eye en god måde at få både en vidunderlig udsigt over London og hvile fødderne. Et tip: Forudbestil billetter til seværdigheder og andre oplevelser. Så bliver det både billigere og du slipper nogle af køerne.
Her er fem tips til ting du ikke bør gå glip af i London:
Rejs til London med TUI
Vores pakkerejser til London sker med rutefly, hvilket betyder, at rejselængden er fleksibel. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk.
Hvor skal du bo i London?
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i London, der passer til en længere rejse med familien eller en weekendtur med vennerne. På denne side finder du rejser til London med fly og hotel. Rejser du til London med børn, kan du kigge på vores side med hoteller specifikt anbefalet til familier.
Du finder flere hoteller i London på vores side Kun hotel.
Gennemsnitsvejr i London
Populære hoteller – London
Fakta om London
Værd at vide
Bestil udlejningsbil
Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Rejser med børn
Mange af Londons seværdigheder og parker passer til børn i de fleste aldre: London Eye, Science Museum, London Zoo, London Aquarium, legepladsen i Kensington Garden.
Og uanset om dit barn er Harry Potter-fan eller ej, så plejer et besøg i Warner Bros. indspilningsstudie med bevarede miljøer fra Harry Potter-filmene at være meget populært- Forudbestil billetter på nettet.
Ellers er der jo altid dinosaurer på Natural History Museum, kronjuvelerne i Tower og insektjagt i Kew Gardens.
Rejser du med yngre børn kan det være en god idé at planlægge opholdet af hensyn til de ofte lange køer ved seværdighederne, og det faktum, at det kan være svært at komme frem med klapvogn – ikke mindst i undergrundsbanen.
Restauranter og forlystelser
Udvalget af restauranter og forlystelsessteder, koncerter og teaterforestillinger er nærmest ubegrænset i en storby som London.
Her findes mad fra alle verdenshjørner, ikke mindst fra Indien og mange af de tidligere britiske kolonier. Klassisk britisk mad finder du ofte på pubøer, og mange hoteller byder på overdådig Afternoon Tea.
For hurtigt at finde ud af, hvad der sker i London, kan du læse mere på Timeout.com, Visitlondon.com/things-to-do/london-by-month eller Londontown.com I lufthavnen og på de fleste hoteller finder du også magasinet Time Out med mange tips.
Shopping
London er de ubegrænsede shoppingmuligheders by. Fra småt hysteriske Oxford Street til fredelige mærkevarebutikker på New Bond Street er der ikke mange minutters gang, men prisforskellen på sko og tøj er stor. I Regent Street ligger blandt andet Legetøjsvarehuset Hamley's, et paradis for alle børn.
Ved Camden Lock kan du botanisere blandt fantasifulde gothkostumer, og på mange markeder er udbuddet af vintagetøj enormt.
Butikkernes åbningstider varierer selvfølgelig, men mange steder er butikkerne åbne kl. 10.00–19.00 eller 9.30–20.00. De fleste større butikker langs Oxford Street har åbent kl. 9.00–21.00 mandag til lørdag, og noget kortere søndag.
Oplev mere
På South Bank, Themsens sydlige side er der en flere kilometer lang strandpromenade. At kombinere en bådtur på floden med en gåtur forbi blandt andet kunstmuseet Tate Moderne og Globe Theatre er en perfekt måde at tilbringe en dag på. Tag eventuel en afstikker til Bourough Market, et fint madmarked med mange gode frokostalternativer.
London Walk er et firma der tilbyder en række guidede vandreture med forskellige temaer, både indenfor og udenfor London. Koster ca. 10 pund pr. person for en 1-2 timers guidning.
Antikviteter og antikvarier langs Kensington Church Street i Notting Hill. Kan du lide at lave mad? Så bør du besøge Book for Cooks, en boghandel der er specialiseret i kogebøger.
Klassiske teatre som Old Vic og Shakespeareteatret The Globe sammen med det store udvalg af musicalteatre i West End gør London til et virkelig eldorado for de teatertossede.
Gå gennem Hyde Park til det nyrenoverede Kensington Palace, hvor Prins William og hans familie nu bor. Tidligere hjem for prinsesse Diana.
For sportsinteresserede er det en fantastisk oplevelse at gå til fodbold under Londonopholdet. Billetter skal forudbestilles og er ikke altid helt billige...
Tidsforskel
–1 time i tidsforskel mellem Danmark og Strobritannien.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Valuta og kreditkort
Britiske pund (GBP)- Kreditkort accepteres de fleste steder.
For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.
Flyvetid
Vores rejser til London sker med rutefly til en af byens internationale lufthavne, London Heathrow (LHR), Stansted (STN) eller Gatwick (LGW), hvilket betyder, at du kan rejse til den engelske hovedstad med fleksibel rejselængde.
Transfertid
Du ser transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Service
I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Vejr og årstid
Vejr og årstid kan have indflydelse på, hvad der tilbydes på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Lokal transport
London har et veludbygget system af offentlige transportmidler med verdens ældste undergrundsbane og de klassiske røde busser, "dobbeltdækkerne". Det bedste og billigste alternativ, hvis du påtænker at køre meget med bus og undergrundsbane, er at købe et såkaldt Oyster Card, et plastikkort som du kan opfylde med et valgfrit beløb for rejser indenfor London.
Vil du slippe for køer, kan du købe kortet på forhånd via Visitbritain.com, så får du det tilsendt og kan gå direkte til undergrundsstationen når du ankommer. Det kan også købes i lufthavnen eller på tog- og undergrundsstationer.
Fra Londons fire lufthavne, Heathrow, Gatwick, Stansted og London City Airport findes der flere forskellige transportmuligheder. Det billigste er som regel at tage undergrundsbanen, men der findes også hurtigtog, direkte busser og taxi. Læs mere på de respektive lufthavnes hjemmesider.
Klar til at lede efter en rejse til London?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Ofte stillede spørgsmål om London
Hvordan kommer man nemmest rundt i London?
Den nemmeste måde at komme rundt på er med undergrundsbanen ( Tube), busser og tog. Et Oyster Card eller kontaktløs betaling gør det hurtigt og billigt at rejse i hele byen.
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge London?
London er en fantastisk by at besøge året rundt, da storbyen byder på masser af oplevelser, som ikke afhænger af vejret. Skal du derimod have størst chance for mildt vejr på en weekendtur, er perioden mellem maj og oktober ideel, hvor gennemsnitstemperaturen ligger mellem 15 og 22 grader. Men det er selvfølgelig også oplagt at besøge London på andre tidspunkter af året.
Læs mere på vores vejrside om London og find tidspunktet som passer dig bedst.
Hvilke seværdigheder må man ikke gå glip af i London?
De mest ikoniske seværdigheder i London inkluderer British Museum, Tower of London, Buckingham Palace, London Eye, Westminster Abbey og Trafalgar Square. Byen kombinerer historie, kultur og moderne oplevelser. Læs vores artikel om de bedste seværdigheder i London for at få tips til, hvad du absolut bør opleve eller udforsk vores oplevelser i London.
Er London sikker at besøge som turist?
Ja, London er generelt sikker, men som i andre storbyer bør man være opmærksom på lommetyve, især i metroen, ved populære attraktioner og i travle shoppingområder.
Hvor mange dage har man brug for i London?
For at se de vigtigste seværdigheder og få tid til shopping og museer, anbefales 3–4 dage. En uge giver mulighed for at opleve både byen og nærliggende områder som Windsor eller Greenwich.
Hvilke områder er bedst at bo i London?
Populære områder inkluderer Covent Garden som er centralt og levende, South Bank for kultur og udsigt til Themsen, Kensington tæt på museer og grønne parker og Shoreditch som byder på et trendy kvarter med street art og caféer.
Er offentlig transport dyr i London?
Transporten kan være dyr uden kort. Med et Oyster Card eller kontaktløs betaling er priserne rimelige, især i metroen og i busser.
Kan man drikke vand fra hanen i London?
Ja, vandet fra hanen er sikkert at drikke i London, og du kan nemt fylde vandflasker på offentlige steder, caféer eller hoteller.
Hvilke lokale retter bør man prøve i London?
Prøv klassikere som fish and chips, Sunday roast, full English breakfast, samt street food på markeder som Borough Market og Camden Market.
Er det nødvendigt med guidede ture i London?
Guidede ture er en god måde at få et dybere indblik i byens historie og kultur – især ved Tower of London, Westminster Abbey og museer som British Museum. En guide giver værdifulde forklaringer og ofte hurtigere adgang uden lange køer. Se vores udvalg guidede ture i TUI oplevelser.
Er London børnevenlig?
Ja, London har mange børnevenlige oplevelser, som London Zoo, Natural History Museum, Science Museum, Harry Potter Studio Tour og legepladser. Transporten med børn er nem med busser og metroen. Læs mere og book de bedste børnevenlige oplevelser i London hos gennem TUI Oplevelser.
Skal danske statsborgere bruge pas eller visum for at rejse til Storbritannien?
Alle rejsende skal have gyldigt pas. Turister og kortere ophold kan rejse visumfrit, men i nogle tilfælde skal de fra 2. april 2025 have en ETA. Længere ophold som arbejde eller studier kræver visum, ellers kan indrejse nægtes uden ETA. Hold dig opdateret på gældende regler ift. Electronic Travel Authorisation (ET) og pas og visum for Storbritannien.
Rejsevejledninger
Alle hoteller – London
- Althoff St. James's Hotel & Club
- Astor Court (Oxford Circus)
- Bedford
- Best Western Boltons Hotel London Kesington
- COMO Metropolitan London
- COMO The Halkin
- Citadines Holborn – Covent Garden London
- Citadines South Kensington London
- Comfort Inn Victoria
- Corus Hyde Park Hotel
- Danubius Regents Park
- Days Inn by Wyndham London Hyde Park
- Dorsett Shepherds Bush
- Doubletree by Hilton London West End
- Doubletree by Hilton Tower of London Hotel
- Flemings Mayfair
- Hilton London Metropole
- Hotel Saint
- Huttons Hotel
- Ibis London Shepherds Bush
- Leonardo Royal Hotel London St Pauls
- Leonardo Royal London Tower Bridge
- London Elizabeth
- London Lodge Hotel
- Marlin Aparthotel Waterloo
- Melia White House
- Mercure London Paddington
- NYX Hotel London Holborn
- Novotel London West
- Park Grand London Kensington
- President
- Queens Park
- Radisson Blu Edwardian Hampshire
- Radisson Blu Edwardian Kenilworth
- Radisson Blu Edwardian Mercer Street
- Radisson Blu Hotel, London Marble Arch
- Riu Plaza London Victoria
- Royal Horseguards
- Royal Lancaster London
- Royal National
- Selina Camden
- St Giles London
- Strand Palace
- Tavistock
- The Biltmore Mayfair, LXR Hotels & Resorts
- The Caesar Hotel
- The Clermont London, Charing Cross
- The Clermont London, Victoria
- The Cranley
- The Cumberland
- The Marble Arch Hotel by Thistle
- The Savoy
- The Tower Hotel, by Thistle
- The Westminster London, Curio Collection by Hilton
- Thistle Bloomsbury Park
- Thistle London Hyde Park Kensington Gardens
- Thistle Piccadilly
- Thistle Trafalgar Square
- W14 Hotel Kensington London