Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

De bedste seværdigheder i London

London er en af verdens mest populære storbyer. Og det er ikke så mærkeligt, fordi der er utroligt meget at opleve og lave i byen. Men hvilke seværdigheder er er must-see på din rejse hertil? Vi rejste til London for at undersøge det. Her er vores bedste tips til, hvad du skal lave i London!


Notting Hill – nyd de smukke pastelfarver

Notting Hill er måske mest kendt for boghandleren på Blenheim Crescent, som er en sidegade fra den livlige Portobello Road og virkelig et besøg værd, når du er i Notting Hill. Sørg for at tage en kop kaffe på en af Notting Hills mange caféer, før du begiver dig ud for at opleve alle de pastelfarvede huse i området. Portobello Road Market er et utroligt hyggeligt marked med stande med alt fra tøj til smykker, bøger, pyntegenstande og håndlavede souvenirs. 

Pastelfarvede huse i Notting Hill
Gå rundt blandt Notting Hills pastelfarvede huse og hyggelige boghandlere


London Eye og South Bank - udsigt over hele London

London Eye er et must-see i London. London Eye ligger syd for Themsen i South Bank. Dette pariserhjul tager dig 135 meter op i luften og herfra har du en fantastisk udsigt over London. Turen tager ca. 30 minutter og vognen du sidder i, har vinduer hele vejen rundt, så tag dig god tid tog nyd din 360 graders udsigt over London! Vi anbefaler at besøge London Eye som noget af det første på din rejse, fordi så kan du spejde efter interessante seværdigheder fra luften. Vi anbefaler ligeledes, at du køber billetter på forhånd, så besøg vores side med seværdigheder i London og find billetter til London Eye

Fra luften kan du se Themsen løbe igennem byen og South Bank, et område hvor du finder mange restauranter og natteliv.
 

London Eye Pariserhjul
Kombiner London Eye med South Bank.


Covent Garden - kultur i verdensklasse

På modsatte side af Themsen fra London Eye ligger teatrene og det er også her du kan se en musical. Covent Garden er byens kulturcentrum og her er en fantastisk stemning. Her ligger mange hyggelige caféer, så gå ind og nyd en traditionel English afternoon tea. Undersøg på forhånd hvilken teaterforestilling eller musical du vil se, og bestil pladser god tid i forvejen. Udvalget er stort, så du finder helt sikkert noget du kan lide. 


Oxford Street - shopping og storbypuls

Du har måske hørt om denne legendariske shoppinggade? Den er nemlig fuld af tøjbutikker, store skobutikker, sportsbutikker og varehuse, hvor du helt sikkert bliver fristet til at købe noget med hjem. Du kan f.eks. begynde shoppingturen i en af enderne af Oxford Street, fra Marble Arch eller Tottenham Court Road-stationerne. Eller du kan du kan begynde i midten ved Oxford Circus. Uanset om du kan lide at shoppe eller ej, er denne gade en besøg værd. Når sulten melder sig undervejs, er sidegaderne James Treet og St Christopher’s Place gode steder af nyde et godt måltid – her finder du mad fra alle verdens hjørner.


Londons parker - picnic i hjertet af byen

Efter en shoppingtur midt i Londons mylder, kan det være dejligt at slappe lidt af i en stor, grøn park og tage en pause fra det hele. London har mange flotte parker! Vi anbefaler Hyde Park og Kensington Garden. Tag din frokost med og spis den som picnic, som de lokale. Parkerne har fine stier, hvor du kan gå rolige turer i flotte omgivelser. Du kan også leje en cykel og tage op opdagelse. Ved de fleste indgange til parkerne er der cykler man kan leje. Hvis du skal besøge Buckingham Palace, kan du også tage et sving forbi Green Park og St James’ Park. Om sommeren kan du slappe af i en solstol i St James’ Park, lige foran Buckingham Palace og se på alle menneskerne som går forbi.
 

Bænk ved sø i Kensinton Gardens
Slå dig ned og nyd udsigten i Kensington Gardens.


Paddington og Little Venice - både og kanaler

Paddington Station er virkelig også et besøg værd. Mange stiger måske af på denne station ved ankomst fra lufthavnen. Paddington har en umiddelbar pulserende storbysfølelse og bygningen er helt fantastisk. Stationen ligger kun 10 minutters gang fra Londons Venezia-område, som hedder Little Venice. Her er der også en varmere og hyggeligere stemning end ved f.eks. London Eye som også ligger ved Themsen. Her bor folk i små færger, som ligger langs kanalerne og du finder både restauranter, pubber og caféer på disse færger. 

Sø i Little Venice, London
Tag på en sejltur fra Little Venice til Camden Town.


Camden Town - musik og markeder

Fra Little Venice kan du sejle til Camden Town. På vejen kan du nyde udsigten over alle de interessante forbipasserende områder langs kanalen. Du hører historien om broer, seværdigheder og områder på denne 40-minutters sejltur og måske kan du endda finde en bro fra James Bond-filmen, Spectre. Her bor også mange kendte, og du ser deres huse og haver på turen. Herudover oplever du en bygning, som er kåret til Londons grimmeste. Husk at bestille billetter på forhånd.

Turen slutter ved Camden Town, et nabolag fuld af madboder, markeder og rockkultur. Camden Town, der er åben hver dag, bortset fra nogle helligdage, er absolut et besøg værd på din rejse til London. Og glem ikke at spise noget lækkert fra de mange boder. Vi anbefaler den populære Mac & Cheese-bod.
 

Paraplyer på Camden Market
Besøg det hyggelige Camden Market når du er i London.


Når du bestiller en storbyferie med os, kan du vælge hoteller i centrum, således at du ikke bruger unødvendig tid på lange togturer, og du let kan komme rundt i byen. Du kan også bestille populære udflugter og oplevelser med os på forhånd, for at sikre dig en plads.
 

Se alle oplevelser i London her!

Ofte stillede spørgsmål om London

  • Hvor i London ligger Notting Hill?

    Notting Hill er et område for velstående i bydelen Kensington and Chelsea i den vestlige del af London, tæt på de nordvestlige hjørne af velkendte Hyde Park. Notting Hill er kendt for at være et moderne og kosmopolitisk område med store victorianske huse og eksklusive butikker og spisesteder. Notting Hill blev kendt da den romantiske film med samme navn udkom i 1999. Filen med Hugh Grant og Julia Roberts er fortsat populær den dag i dag.
  • Hvor ligger Camden Market, og hvornår er Camden Market åben?

    Camden Market ligger i Camden Town og er en af verdens mest kendte markeder med mode og accesories ved Regent's Park. Camden Market har åben ugens syv dage.

  • Hvilke seværdigheder i London er mest populære?

    Udover de seværdigheder vi har nævnt i denne artikel (Notting Hill, Covent Garden, Oxford Street, Camden Town og Paddington) er disse seværdigheder også populære:

    • Buckingham Palace, som siden 1837 har været den britiske monarks officielle residens i London
    • Tower of London, officielt kaldt  «Her Majesty's Royal Palace and Fortress of the Tower of London», er en borg i London med beliggenhed på Themsens nordlige del og er en af de mest besøgte turistattraktioner i Storbritannien.
    • Tower Bridge, en ikonisk bro og et af Londons mest berømte symboler og største turistattraktioner. Tower Bridge er en sammenklappelig hængebro over Themsen i centrale London.
    • Tate Modern, Storbritanniens nationale museum for moderne kunst. Tate Modern er sammen med Tate Britain, Tate Liverpool, Tate St Ives og Tate Online en del af gruppen Tate Gallery.
    • The National Gallery, hvor du kan se kendte kunstværk fra blandt andet Rembrandt, Leonardo da Vinci, Monet og Vincent van Gogh. Det britiske nationalgalleri ligger på Trafalgar Square i London.
  • Hvornår er der vagtskifte på Buckingham Palace?

    Vagtskiftet på Buckingham Palace foregår hver dag klokken 11.30 om sommeren og hver anden dag om vinteren.
  • Hvad kan man lave i London?

    Hvis du ikke vil se på seværdigheder i London kan du nyde en afternoon tea på en af Londons mange caféer, gå en tur i en af de mange flotte parker, spise fish 'n' chips på en klassisk britisk pub, eller hvis du er glad for fodbold, kan du se en fodboldkamp på en klassisk engelsk pub og opleve stemningen. 
  • Hvor lang tid tager det at flyve til London?

    Det tager ca. 2 timer at flyve til London med direkte fly. Se alle vores rejser til London Her!