Rejser til Sicilien
Populære hoteller – Sicilien
Sicilien har både badebyer, romantiske småbyer og byer, hvor borgerne samles på torvet i aftensolen. Du kan vandre, spille golf og dykke. Og smage på delikatesser fra øens store spisekammer. Blandt vores rejser til Sicilien finder du både familiære små hoteller og aktivitetshoteller.
Solens mad – og drikke
På Sicilien – Italiens største ø – får du en smagsprøve på alt hvad der er skønt italiensk. Strande med farverige parasoller, kirker med madonnabilleder, trattorier i smalle stræder. Og en madkultur der overgår det meste i verden. Du kan bestille sprøde pizzaer og friskfangede blæksprutter og skaldyr. På den bjergrige ø Sicilien trives vinrankerne, så her produceres mange gode vine.
Det kan du foretage dig på Sicilien
Blandt seværdighederne er der ruiner af græske templer i Siracusa, og på en af vores udflugter kan du tage med til Godfathers by, Forza d'Agro. Du kan også tage med på en bådtur til øerne Lipari og Stromboli. Taormina er jo en seværdighed i sig selv, som den ligger som en filmkulisse oppe på en klippe. Her finder du det meste, når det drejer sig om shopping og hyggelige restauranter.
Vælg rejsemål
Under nedenstående links kan du læse mere om vores rejser til Sicilien – om strande, shopping, forlystelser og de bedste hoteller:
- Giardini-Naxos – både lavvandede strande og siciliansk hverdagsliv, både lejlighedshoteller og familievenlige hoteller med aktiviteter.
- Cefalu – middelalderstræder, gelaterier og en sandstrand midt i byen
- Taormina – romantiske restauranter og en svævebane ned til stranden
- Taormina Mare – bydelen ved havet med lidobad og restauranter
- Siracusa – isbarer, keramik og antikke seværdigheder
- Letojanni – rolig badeby nær Taormina, hvor italienerne gerne selv holder ferie
- Palermo – Siciliens hovedstad med smukke paladser, food trucks og kirker med guldmosaik
- Catania – pompøse katedraler og smarte trattoriaer med vulkanen Etna som baggrund
- Noto – Siciliens måske smukkeste by med barokpaladser, klokketårne og katedraler
- Campofelice di Roccella – lille by omgivet af citruslunde, med lang strand og golfbane
- Pozzallo - rig historie, prisbelønnede strande og krystalklart vand.
- Brucoli - traditionel fiskerby med smalle gader, fiskerestauranter og historisk arkitektur.
Se også vores afbudsrejser til Siclien, All Inclusive rejser til Sicilien og alle vores hoteller på Sicilien. Skal du rejse i en længere periode? Så kan du med fordel tjekke vores side for langtidsferie på Sicilien.
Gennemsnitsvejr i Sicilien
Populære hoteller – Sicilien
Fakta om Sicilien
Værd at vide
Flyvetid
Cirka 3 timer 10 min ved direkte fly fra København.
Klar til at lede efter en rejse til Sicilien?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Ofte stillede spørgsmål om Sicilien
Skal danske statsborgere have visum for at rejse til Sicilien?
Nej, danske statsborgere behøver ikke visum for ophold på op til 90 dage, da Sicilien er en del af Italien og Schengen-zonen – et gyldigt pas eller ID-kort er tilstrækkeligt. Læs mere om gældende regler på siden Pas og visum til Italien.
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Sicilien?
Den bedste tid at besøge Sicilien er i sommerhalvåret. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 30 grader, og havtemperaturen er behagelig fra maj til september, hvilket gør denne periode ideel for sol- og badeglade rejsende. Læs mere på vores vejrside om Sicilien.
Er det sikkert at rejse til Sicilien som turist?
Ja, Sicilien er generelt en tryg og sikker destination for turister. Kriminaliteten er lav i de fleste områder, og øen byder på en gæstfri lokalbefolkning. Som på andre rejsemål anbefales det dog at udvise almindelig forsigtighed i større byer og turistområder – især med værdigenstande og i myldretid.
Hvordan kommer man bedst rundt på Sicilien?
Sicilien har et offentligt transportnet med busser og tog, som forbinder de største byer som Palermo, Catania og Siracusa. Men for at udforske øens små landsbyer, kyststrækninger og bjergområder, er det en fordel at leje bil. Det giver frihed til at køre i eget tempo og opleve Siciliens varierede landskab på nærmeste hold.
Hvilke byer på Sicilien er de bedste at besøge?
Hvilke aktiviteter og oplevelser må man ikke gå glip af på Sicilien?
Sicilien er kendt for sine antikke ruiner, den aktive Etna-vulkan, charmerende byer som Taormina, og fantastisk vin og mad. Der er også mange smukke strande at besøge. Læs mere her om alle aktiviteter og oplevelser på Sicilien.
Er der strande på Sicilien?
Ja, Sicilien har mange smukke strande – både med fin sand og klippestrande, som f.eks. Giardini-Naxos, Letojanni, Taormina Mare og San Vito Lo Capo og Scala dei Turchi.
Hvad er de mest populære lokale retter på Sicilien?
Prøv lokale specialiteter som arancini (risboller), cannoli (fyldte wienerbrød) og pasta alla Norma og lokal vin fra øens mange vingårde.
Er det normalt at give drikkepenge på Sicilien?
Ja, men drikkepenge på Sicilien er ikke et krav. På restauranter er det almindeligt at runde regningen op eller lægge et par euro, hvis du er tilfreds med servicen. På hoteller, caféer og i taxaer sætter personalet pris på et mindre beløb som tak for god service.
Kan man køre bil på Sicilien?
Ja, det er nemt og populært at køre bil på Sicilien, men du bør være opmærksom på de smalle veje, stejle bjergstrækninger og livlige bytrafik – især i Palermo og Catania. Sørg for at overholde parkeringsreglerne og undgå de afmærkede ZTL-zoner (områder med begrænset trafik). Du kan finde flere praktiske råd i vores guide til biludlejning på Sicilien.
Kan man drikke vandet fra hanen på Sicilien?
Ja, vandet fra hanen er generelt sikkert at drikke på Sicilien, men mange vælger at købe flaskevand, som er nemt tilgængeligt og billigt.