Land
Italien
Her er rejsemålet til dig, der vil kombinere afslapning og strandliv med charmerende siciliansk byliv. Siracusa på det sydlige Sicilien har en mere end 2.500 år lang historie, og der er mange kulturminder. Blandt hotellerne findes et familievenligt strandhotel og et femstjernet De Luxe-hotel.
Siracusa er med sine godt 120.000 indbyggere Siciliens fjerdestørste by. I den ældste bydel på øen Ortigia, kan du gå rundt i de smalle stræder, drikke espresso på strandpromenaden, og købe ost eller olivenolie i de duftende delikatessebutikker. Midt i byen ligger en stor arkæologisk park med ruinerne af et græsk og et romersk teater samt grotten Dionysos øre.
Den mægtige katedral med sin barokfacade er bygget op omkring et græsk tempel med doriske søjler. Lige ved siden af ligger kirken, der er tilegnet helgenen Santa Lucia, der levede her, indtil hun i en alder af 21 år i år 304 e.Kr. fik øjnene stukket ud og blev henrettet for sin kristne tros skyld. Martyrskabet har gjort hende til både de blindes og byen Siracusas skytshelgen, og hun fejres med optog hvert år den 13. december.
Også filosoffen og videnskabsmanden Arkimedes levede i Siracusa. Og midt blandt husene ligger ruinerne af et græsk Apollontempel. Side om side med de kulturhistoriske mindesmærker ligger der cafeer, isbarer og butikker, der sælger alt fra tøj, sko og smykker til håndmalet keramik
Vil du se dig omkring på egen hånd, kan du allerede hjemmefra [bestille en udlejningsbil]/rejse-med-tui/inden-rejsen/billeje/) i en eller flere dage.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer og 50 min ved direkte fly fra København.
Forventet transfertid cirka 1 time fra lufthavnen Cantania-Fontanarossa Airport (CTA). Du ser, hvilke transferalternativer der er tilgængelige, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din [myTUI]-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Plemmirio Natural Reserve - klippestrand.
Ved Grand Hotel Minareto ligger der en lille beskyttet strand.
I Italien kan det på mange hoteller være et krav at bruge badehætte i poolen.
Den arkæologiske park Ortygia med domkirken, Apollons tempel, Aretusakilden og havnen, det arkæologiske museum, katakomberne ved San Giovanni og den moderne kirke tilegnet Madonna delle Lacrime, som fejres med flere messer 29/8-1/9.
I maj-juni opføres der græske dramaer hver aften i det græske teater.
Santa Lucia fejres fra den første lørdag i maj og frem til søndagen ugen efter. Da tages Santa Lucia-statuen, som opbevares under lås og slå, ud af sit skab i kapellet og fejres siden med messer og processioner.
Kontakt TUI-guiderne for information om dykning og snorkling.
Rejser du til Siracusa anbefaler vi, at du lejer bil i en eller flere dage. Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os. Bilen hentes og afleveres i lufthavnen.
Børnevenlig by, ingen større niveauforskelle i byen.
I Siracusa er der mange restauranter, de fleste med lokale italienske og sicilianske retter på menuen.
I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand (33 cl) ca. 10,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 28,-, pizza ca. 80,-, let frokost ca. 110,-, enkel middag ca. 200,-.
Fastboende: 125.000 personer. Turistsæson ca. 130.000 personer.
Ingen større niveauforskelle i byen.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En turistskat på 1-5 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering), betales direkte til hotellet ved ankomst. Max 15 nætters betaling pr. ophold. Gælder rejsende over 12 år.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR).
De fleste store butikker og restauranter accepterer kreditkort, men i småbutikker og til taxirejser kan du få brug for kontanter.
Den 15/8 afholdes den årlige højtid Ferragosto, som fejres i hele Italien. Fejringen starter nogle gange allerede ved månedsskiftet (juli/august) og varer normalt et par uger. Det kan betyde mange mennesker, trængsel og festligheder langt ud på natten.
Fra Siracusa til Catania 50 km, Giardini Naxos 110 km, Messina 160 km, Agrigento 220 km, og Palermo 300 km.
Tog langs østkysten t/r til Giadini-Naxos flere gange om dagen, ca. 80,-.
Busforbindelser til blandt andet Catania, enkeltrejse ca. 35, tur-retur ca. 60,-.
Take a look at our best deals, add handy holiday extras, or keep looking for travel inspiration.