Rejser
til
Palermo

Pris fra

...

Hoteller

7

Prisniveau

Priseksempel fra Giardini-Naxos
  • Pizzaca. 85,-
  • 1,5 liter vandca. 8,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadRom
  • SprogItaliensk
  • Befolkning675.000

Rejser til Palermo

Palermo

Charmerende nedslidte kvarterer, barokkirker, guldmosaikker og ægte italiensk streetfood. Palermo er blevet frisket op og topper listen over middelhavsbyer man bør besøge. Kombiner med strandliv i badebyen Mondello lige udenfor byen.

Siciliens hovedby Palermo er på vej op af listen over trendy byer i Middelhavsområdet. Det let blakkede ry er væk og foruden alle seværdigheder og kulturskatte, kan du nyde atmosfæren, der er både italiensk og multikulturel på samme tid.

Historisk glimmer

Den let kaotiske bykerne i Palermo er et mylder af biler og vespaer, men der er også mange gågader og torve. Det letgenkendelige torv Quattri Canti, med barokpaladser og fontæner, er byens hjerte. Slå dig ned med en caffé freddo, iskaffe, og nyd gadens teater. I Palermo er der tydelige spor efter de mange folkeslag der har hersket over øen. Det arabisk-normanniske palads med fresker og byzantinske guldmosaikker fra 800-tallet er en af de bygninger, der har givet Palermo en plads på Unescos verdensarvsliste.

For italienske madelskere

En af de mere makabre seværdigheder er kapucinermunkenes katakomber, hvor balsamerede kroppe står på række langs væggene. Vel tilbage i dagslyset, har du måske brug for ny energi. Fra madboder og huller-i-muren kan du købe rygende varme arancine, friturestegte risboller fyldt med cremet mozzarella. Palermos gadebillede er fyldt med små madtempler.

Badeby fra 1800-tallet

Palermo ligger i en bugt med bjergene i baggrunden, og badebyen Mondello byder på en atsmofære fra det forrige århundrede. På vej ud til kajen findes der udeserveringer, badekabiner og parasoller. Du kommer hertil på en halv time med bus fra Palermo.

Lej en bil og oplev mere

Hvis du vil se mere af Sicilien, kan du leje en bil og se dig omrking i den grønne dal, hvor øens bedste citrusfrugter dyrkes. Fra det 600 meter høje Monte Pellegrino er der en strålende udsigt over Palermo. Et andet udflugtstips er katedralerne i Monreale og Cefalù – med guldmosaikkker fra gulv til loft.

Rejsetyper i Palermo