
Ældre amerikanere med hud som læder. Der stille ligger i solstolen midt ude på åbent hav. Fordommene og forestillingerne om krydstogter er mange, men faktum er, at krydstogt er en hastigt voksende rejseform.
For alle os, der har svært ved at vælge, hvor næste rejse skal gå hen, er det nemt at se fordelen ved krydstogt. Her ligger skibet hver dag til ved en fascinerende storby eller en smuk ø med grønne skove eller hvide strande med det fineste sand. Dertil kommer krydstogtets helt store fordel: Du har havudsigt hver eneste dag!

Lige så forskellige som hoteller kan være, lige så forskellige er krydstogtrederier og –skibe. Man klassificerer ikke krydstogtskibe, ligesom man gør med hoteller. Det er derfor ekstra vigtigt, at du læser nærmere information om det enkelte skib, inden du bestiller. De fleste rederier tilbyder både skibe og ruter, som henvender sig primært til henholdsvis par eller børnefamilier.
Rederiet Celebrity Cruises tiltaler især par, der rejser uden børn. Skibene er indrettet som boutique-hoteller i moderne, luksuriøs stil. Her er service og mad i fokus, og rederiet byder mange bryllupsrejsende velkomne.
Skal du have børnene med på tur, kan du med fordel vælge MSC Cruises, som ofte har gode børnerabatter. Her er desuden vandrutsjebaner og –parker, store poolområder, liveunderholdning og show og ikke mindst vilde svævebaner på tværs af skibet. Læs mere om de usædvanlige og utrolige oplevelser du finder om bord på et krydstogtskib her.
Vil du have den femstjernede oplevelse, både når det gælder underholdning, indretning og mad, så skal du kigge mod Symphony of the Seas fra Royal Caribbean. Skibet havde sin jomfrutur i april 2018, og det fremstår derfor stadig funklendes nyt.
Sørg for at læse grundigt om både skibet og rederiet samt konsultere en krydstogtekspert, som kan hjælpe med at finde rundt i skibsjunglen. Så er du sikker på at finde et skib, der matcher dine ønsker og behov.
Havudsigt finder der masser af om bord på et krydstogtskib. Men vil du også kunne kigge til det store blå hav fra din kahyt, så skal du sørge for at vælge rigtig kahyt. Generelt findes der tre typer kahytter: Indvendig-, udvendig- og balkonkahyt.
Planlægger du at bruge alle dine vågne timer på at udforske dagens havneby samt hotellets mange tilbud, så kan du roligt vælge en indvendig kahyt. Ulempen her er, at du ikke kan se havet, og visse kahytter kan virke lidt klaustrofobiske i det kunstige lys.
Vælger du derimod en kahyt i skibets udvendige del, så kan du nyde solop- og nedgang fra værelset med en dejlig forfriskende drink. Er det ikke nok at betragte havet gennem vinduet, og vil du have skibets bedste værelser, så skal du vælge kahytten med tilhørende privat balkon, og havudsigt så langt øjet rækker.
Hos TUI kan du bestille pakkerejser hvor krydstogt og flybilletter er inkluderet. På krydstogter fra USA er en nat på hotel også inkluderet. TUI tilbyder også kun krydstogter. På denne måde er der frihed til selv at sammensætte sin rejse, man kan eventuelt tage et par dage på startdestinationen inden krydstogtet. Arrangerer du krydstogt på egen hånd, er det vigtigt, du tager højde for eventuelle flyforsinkelser. Fordelen ved at vælge en samlet pakkeløsning er, at du ikke ender med en lang næse og ekstra dyre flybilletter, hvis du bliver forsinket og misser skibet.
Derudover er alle måltider altid inkluderet med undtagelse af Norwegian Cruise Lines Just Cruise-klasse. Denne rejseform passer til dig, som udelukkende vil bruge skibet som transport mellem de fantastiske byer eller øer. Du kan ofte vælge mellem overdådige buffeter og mindre a la carte restauranter. Dertil kan du tilkøbe en såkaldt drikkepakke på de fleste rederier, så du slipper for at have pungen op, når du skal have en forfriskende sodavand ved pool, et glas vin til maden eller en flot drink i solnedgangen.
Med enkelte undtagelser er alle krydstogtets aktiviteter til fri afbenyttelse. Rederierne arrangerer ofte udflugter i havnebyerne, som er mod ekstra betaling. Du kan selvfølgelig også opleve byerne på egen hånd. Ofte ligger skibet i havn i 8-11 timer, og du har derfor god tid til at se de vigtigste seværdigheder og nyde en god, lokal frokost.
Drikkepenge… Det evige spørgsmål for især danskere, som ikke er helt så bekendt med fænomenet som eksempelvis amerikanerne. Det kommer du dog nemt omkring om bord på et krydstogtskib. Her er drikkepenge nemlig et fast beløb, og således en del af din samlede pris.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.