
Alle tre; Louise, Cathrine og Angelica - arbejder eller har arbejdet som stewardesser. Mellem dem har de halvandet til 20 års erfaring i jobbet. De har forskellige erfaringer, men en ting de deler, er arbejdsglæden.
Et af de mest typiske spørgsmål hun får er "Hvordan orker du?" fortæller Angelica. Mange synes, at det virker som et hårdt arbejde. Jovist kræver det en del, men.....
"Der sker ting hele tiden, og alle er så glade. Man møder forskellige mennesker hele tiden"
"Gæsterne giver utroligt meget tilbage. Er man en person, som elsker service, så får man instant satisfaction, kan man sige", fortæller Louise.
Cathrine, som tidligere også har arbejdet på rutefly siger, at der er en stor forskel herimellem.
"Det her er ferien, som alle har længtes efter. Der er en feststemning allerede klokken syv om morgenen. Alle par og familier er glade og spændte - det gør, at man bliver revet lidt med af stemningen."
Alle tre er enige om, at det ikke føles som om, at man skal arbejde, men at man selv er på vej ud at flyve. Man har en rolle, som forbindes med glæde og ferie.

Det er en stor fordel at arbejde i uniform. Med uniformen følger en autoritet. Det er tydeligt hvem man er og hvilke regler, som gælder. Når uniformen tages af, tager man samtidigt arbejdet af. Præcis som på alle andre job findes der kedelige dage, men det kan man let lægge bag sig.
"Uniformen repræsenterer, at du er TUI. Selvom nogle er sure, er det ikke mig personligt de er sure på, men uniformen", siger Louise.
Stewardesse er ikke et arbejde, hvor man behøver tage noget med hjem eller stresse over ubesvarede mails. Man arbejder når man arbejder, og har fri når man har fri.
Forestillingen om at stewardesser bare er flyvende servitricer, er så langt fra sandheden, som man kan komme. Deres ypperste opgave er at sikre, at flyvningen forløber så sikkert som muligt. Den gode service er en behagelig bonus.
Selvom de kender alle flyene ud og ind, bliver de hvert år trænet i førstehjælp. Alt fra hjerte- lungeredning til hvordan man anvender en defibrillator. Hvert tredje år har de en brandøvelse, hvor der indgår røgdykning med en maske i en simulator. Alt i alt er der både praktiske og teoretiske prøver for at sikre, at alle skal have alt i frisk erindring.
I besætningen findes der et tydeligt hierarki - det er klart og tydeligt hvem, som bestemmer. Nogle føler måske, at det er forældet med hierarki på arbejdspladsen, men ombord er det alfa og omega. I en nødsituation skal man vide hvem, som bestemmer for at alt forløber som planlagt.
Herudover giver det et godt sammenhold i besætningen. Hos TUI kender alle næsten hinanden, og der findes et nærmest unikt kollegaforhold ombord. Det er ikke kun en selv, som er på vej - det er hele besætningen, som er på vej på en rejse.
Det at arbejde som stewardesse kræver fleksibilitet. Det er det planlagte skema som gælder. Man har lidt underlige arbejdstider, og det sker, at man skal holde juleaften i luften, men fordelen er, at man har fri når andre arbejder.
En arbejdsdag, som starter langt tidligere, end når du og jeg først stiller os i kø for at gå ombord, begynder med et møde, hvor man gennemgår flyveplanen, service, f.eks. hvad alle skal spise, og sikkerheden.
Under selve arbejdsdagen, som ind imellem kan vare op til 12-13 timer, findes der ingen mulighed for at hvile. Der er fuld fart på hele tiden. Derefter behøver man virkelig at hvile sig, specielt når der er tidsforskelle. I vinterhalvåret er der ofte en eller flere nætter på destinationerne.
Selvom de har tid til at sole, bliver der ingen tid til fest. Pointen med hviledage er, at man skal slappe af, og lade op til næste flyvning og præcis som med hvile, er der tydlige regler omkring alkohol.

På lange flyvninger sker der ikke så meget, og som stewardesse havner man tit i centrum. Det kan være lidt irriterende i begyndelsen, men efter et stykke tid lægger man ikke mærke til det.
Men som Angelica udtrykker det; man kan ikke have sceneskræk.
"En af mine første somre, dengang havde vi manuel demonstration af sikkerhedsforanstaltningerne, stod jeg lige foran en drengegruppe, som skulle til Kos. De var omkring 15 personer, som kiggede og begyndte at grine, da jeg viste, hvordan man tog masken på", fortæller Louise.
Så er du ikke bange for at være i centrum, og gerne vil prøve nye udfordringer, kunne et job over skyerne være noget for dig. Hvis du blot har lyst til at rejse, kan du smutte forbi vores udbud af sommerrejser.
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.