Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Shopping på Rhodos

Rhodos er den største af de Dodekanesiske Øer i Grækenland og byder på meget mere end blot sol og strande. På Rhodos finder du også mange muligheder for at tage en souvenir eller to med hjem! Uanset om du er på udkig efter traditionelt håndværk, lokalproduceret mad eller mere moderne shoppingmuligheder, er der noget for de allerfleste her!


Opdateret i juni 2026.

Hvad bør man vide om shopping på Rhodos?

Rhodos finder du mange små landsbyer med butikker, der sælger håndværksprodukter og lokale specialiteter. Bjerglandsbyen Embonas er kendt for vinproduktion, så her kan du besøge vingårde, der tilbyder både smagsprøver og vinsalg. En populær landsby blandt både turister og lokale, der er på jagt efter kvalitetsprodukter.


Keramik er også et vigtigt håndværk på øen, og langs vejene, især i den sydlige del af Rhodos, kan du finde flere keramikværksteder, hvor du kan se produktionen på nært hold. Produkterne – alt fra fade og vaser til mindre souvenirs – er ofte dekoreret med traditionelle græske motiver i blåt og jordtoner. Mange af disse er håndlavede, hvilket gør hvert enkelt produkt unikt.


I småbyer som Lindos, et af de mest besøgte steder på øen, finder du mindre butikker, der sælger lædervarer, som sandaler og tasker, ofte lavet i hånden. Her tilbydes også håndlavede sæber og kosmetik baseret på olivenolie, urter og honning fra lokale producenter. Timianhonning fra Rhodos er specielt kendt og sælges ofte i fine og dekorative glas.


Rhodos i Grækenland byder også på forskellige tekstiler og broderier, og mange af disse produkter er til salg i små, uafhængige butikker eller boder. Sådanne shoppingoplevelser giver mere end bare de souvenirs, du får med hjem – de giver også et indblik i øens historie og kultur.

Shopping på Rhodos - TUI
I Lindos kan du finde lokalproducerede produkter som lædervarer og håndlavede sæber.

Hvor er det bedst at shoppe i Rhodos by?

Rhodos by er øens økonomiske og kulturelle centrum og har det største og mest varieret udvalg af shoppingmuligheder. Byen er i praksis delt op i to hovedområder: den gamle bydel og den moderne, nye bydel. Begge disse bydele har deres helt egen atmosfære og giver forskellige shoppingoplevelser.

Shopping i den gamle bydel

Den historiske gamle bydel i Rhodos by står på UNESCOs verdensarvsliste og er et naturligt første stop for mange besøgende. Bag de tykke bymure finder du små butikker i trange, brostensbelagte gader. Her kan du købe smykker, keramik, skindprodukter og souvenirs – ofte produceret lokalt.


Flere guldsmede og håndværksbutikker sælger produkter med motiver fra antikken og byzantinsk tradition. Butikkerne han ofte et mere personligt præg end i den moderne del af byen, og det er ikke ualmindeligt at finde varer, du ikke ser andre steder på øen. Den gamle bydel er ideel for dig, der ønsker at kombinere shopping og historie!


Det kan være vigtigt at bemærke, at priserne kan variere mellem butikkerne. Det kan derfor betale sig at kigge sig omkring og sammenligne lidt, før du bestemmer dig. Flere af butikkerne holder åbent til ud på aftenen i højsæsonen, hvilket gør det muligt at kombinere shoppingturen med en middag på en af den gamle bydels mange tavernaer.

Shopping i den nye bydel

Uden for bymurene ligger den moderne del af Rhodos by. Her finder du alt fra lokale butikker til kendte internationale kæder som H&M, Mango, Sephora, Gant og Pull & Bear. Gader som Ethnarchou Makariou, Gallias og området omkring Kypros-pladsen og Mandraki-havnen er centrale shoppingstrøg.


Den moderne bydel egner sig godt til dig, der ønsker en lidt mere effektiv shoppingoplevelse, med let tilgængelige butikker og et bredt udvalg af varer. Her findes også butikker, der sælger græske designprodukter, kosmetik og tilbehør, og mange steder er åbningstiderne udvidet i højsæsonen. Du finder ikke nogen typiske storcentre her, men der er et godt udvalg af fritstående kædebutikker. Selvom Rhodos by ikke har indkøbscentre i samme grad som mange andre europæiske byer, er der alligevel nok her til at dække de allerfleste shoppingbehov!

Shopping på Rhodos - TUI
Rhodos by har både lokale butikker og internationale kæder.

Hvilke markeder bør man besøge i Rhodos by?


Det største marked på Rhodos

Der findes flere markeder i Rhodos by. Det største marked arrangeres på onsdage og lørdage i Zefiros-området, lige ved kirkegården mellem Kalithea og Rhodos by. Her sælges der blandt andet frugt, grøntsager, blomster og tøj. Markederne i Rhodos by er populære både blandt fastboende og turister.

Gademarkedet Vyronos

På torsdage kan du besøge Vyronos, som er et lille bondemarked, hvor du finder alt fra græske oliven til honning, frisk frugt og andre varer. Markedet finder du i nærheden af Diagoras stadion.

Shopping på Rhodos - TUI
Rhodos by har både lokale butikker og internationale kæder.

Hvad bør du købe på Rhodos?

Der er mange forskellige varer og produkter, som er vel værd at købe under et ophold på Rhodos. Øen er specielt kendt for varer som:

  • Olivenolie: Dette produceres på øen, ofte af mindre, lokale producenter.
  • Honning: Honningen, som produceres på Rhodos, er kendt for at være af høj kvalitet og er ofte produceret af lokale biavlere i bjergegne.
  • Keramik og kosmetik: På Rhodos finder du ikke bare fødevarer, men også håndværksprodukter som håndmalede skåle og tallerkener. Vil du nyde feriefølelsen lidt ekstra efter hjemkomsten, er det også muligt at snuppe souvenirs med som sæber med olivenolie, cremer med honning og urter samt aloe vera-produkter.

Praktiske råd om shopping på Rhodos

De fleste butikker på Rhodos accepterer betaling med både kort og kontanter, men det er altid en god idé at have lidt kontanter tilgængeligt, især i landsbyerne eller på markedspladser. Mange butikker holder lukket en periode i løbet af dagen, således at der da er åbent fra morgen til tidlig eftermiddag, før de lukker i nogle timer og åbner igen om aftenen. I turistsæsonen holder butikker i byområderne og turiststrøg ofte åbent til kl. 21 eller senere.


Shopping på Rhodos kombinerer det autentiske med det moderne. I landsbyerne finder du ægte håndværk og lokale specialiteter, mens hovedstaden byder på både historisk charme og moderne muligheder og udvalg. Enten du slentrer i den gamle bydels brostensbelagte gader, udforsker markeder i udkanten af byen eller shopper i gågader med internationale kæder, har Rhodos et varieret shoppingtilbud, som gør, at du nemt kan finde en souvenir at tage med dig hjem!


Vil du læse mere om Rhodos? Så kan du læse om "Udflugter på Rhodos",  "De 10 bedste strande på Rhodos" og "Biludlejning og roadtrip rundt på øen".

Ofte stillede spørgsmål om shopping på Rhodos

  • Hvad er bedst at købe på Rhodos?

    På Rhodos er det ofte populært at købe lokale specialiteter som honning, olivenolie, keramik og lædervarer.
  • Hvor er de bedste shoppingområder på Rhodos?

    Rhodos by, specielt den gamle bydel og området omkring Mandraki havn, er bedst til shopping.
  • Findes der lokale markeder på Rhodos?

    Ja, på Rhodos kan du finde markeder og små lokale butikker over hele øen. Det største marked på øen arrangeres på onsdage og lørdage i Zefiros-området, lige ved kirkegården mellem Kalithea og Rhodos by. Du kan også besøge gademarkedet Vyronos, som er et bondemarked, der afholdes på torsdage.