Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Seværdigheder i Edinburgh – din top 10-guide til hvad man skal se i Edinburgh

Edinburgh, Skotlands charmerende hovedstad, byder på en blanding af historie, kultur og smukke udsigter. Uanset om du er til gamle slotte eller hyggelige pubber, er der oplevelser i Edinburgh for enhver smag.


Her er vores guide til, hvad man skal se af seværdigheder i Edinburgh, når du besøger den skotske hovedstad.  

1. Edinburgh's Hop-On Hop-Off Busser


En utroligt nem og indsigtsrig måde at få dannet sig et overblik over Edinburgh by på, når man er ankommet, er at købe et dags-pas til Edinburgh Hop-On-Hop-Off busser. Her kan du frit stå på og af, som du vil og få en guidet tur rundt i byen. Det er en nem og bekvem måde at få overblik over byen og få inspiration til hvilke seværdigheder i Edinburgh man gerne vil udforske nærmere. Samtidig får man fortalt spændende og sjove historier om Edinburghs historie og prominente personligheder samt rabatter til flere restauranter, herunder Gordon Ramseys Burger-restaurant, som ligger centralt i byen.


2. Edinburgh Castle


Ingen rejse til Edinburgh er komplet uden et besøg på det ikoniske Edinburgh Castle. Man kan nærmest sige, at slottet er byens kronjuvel, og du får faktisk muligheden for at se de skotske kronjuveler i virkeligheden, når du besøger slottet. Edinburgh Castle ligger på toppen af Castle Rock. Det er derfor ikke kun slottets imponerende arkitektur og historie, som du får oplevelsen af, men også en fantastisk udsigt over byen.


Indenfor kan du udforske historiske udstillinger, inklusive kronjuvelerne og gravpladser, som har spillet en vigtig rolle i Skotlands historie. Slottet er også hjemsted for det berømte One O’Clock Gun, som affyres dagligt, samt fangekældre og meget andet. Slottet er uden tvivl en af de Edinburgh seværdigheder, man ikke må gå glip af, når man besøger byen.

Edinburgh Castle
Edinburgh Castles historie går tilbage mindst til det 12. århundrede

3. Royal Mile


The Royal Mile er de historiske gader, som strækker sig fra Edinburgh Castle til Holyrood Palace. Milen er fyldt med butikker, pubber og små attraktioner og er et must for enhver, der vil opleve byens hjerte og få et indblik i autentisk skotsk kultur. Her vil du både opleve gamle bygninger, kunne besøge små museer og nyde atmosfæren fra de mange gadeoptrædende – såsom sækkepibespillere. Det er også et fantastisk sted at købe unikke souvenirs eller smage på lokale specialiteter, såsom haggis, whisky og meget andet.


4. Arthur’s Seat


For dem, der elsker naturen, er en vandretur til Arthur’s Seat en uforglemmelig oplevelse i Edinburgh. Denne gamle, udbrændte vulkan, som ligger i Holyrood Park, byder på en spektakulær udsigt over byen og det omkringliggende landskab. Turen er relativt nem at gennemføre og er derfor velegnet til alle aldre. Undervejs kan du udforske en række historiske steder, herunder ruinerne af St. Anthony’s Chapel.


5. Calton Hill


Calton Hill er en bakke i hjertet af Edinburgh, placeret øst for Princes Street og en del af byens UNESCO-verdensarv.


Calton Hill er kendt for sine monumenter, herunder Nelson Monument og Dugald Stewart Monument. Det er samtidig også et af de bedste steder for fotografering i Edinburgh, hvilket i højsæsonen betyder, at der kan være mange besøgende. Stedet er ideelt for dem, der ønsker at fange den perfekte solnedgang eller nyde en picnic med udsigt. Hvert år afholdes der også kulturelle arrangementer og festivaler på bakken.

Calton Hill, Skotland
Calton Hill giver en smuk udsigt over Edinburgh

6. Holyrood Palace


Som officiel residens i Skotland for den britiske monark, er Holyrood Palace et stykke levende historie. Book en rundvisning og lær alt om stedets kongelige fortid. Paladset er kendt for sine smukke receptionsrum og historiske ruiner. Også haven er et besøg værd; specielt om sommeren, hvor blomsterne står i fuldt flor. Slottet er noget helt særligt at opleve og er en af de seværdigheder i Edinburgh, som virkelig kan anbefales.

Holyrood Palace set ovenfra
Fra 1296 til 1341 blev slottet erobret af engelske styrker to gange og generobret af skotterne to gange.

7. National Museum of Scotland


Perfekt til børn og voksne, har The National Museum of Scotland noget for enhver interesse og smag - fra naturhistorie til moderne teknologi. Museet er gratis at besøge og byder på fascinerende udstillinger om alt fra dinosaurer til skotsk kulturarv. En af de mest populære udstillingsgenstande er Dolly, det første klonede får, som stadig tiltrækker tusindvis af besøgende. På nationalmuseet kan man som familie bruge utallige timer, for der er mange niveauer at besøge og meget at se. Så sørg for at sætte god tid af, når I besøger museet.


8. Mercat Tours: Edinburghs spøgelses- og historiske gåture


Oplev prisvindende historiefortællere med en guidet tur under jorden. Det er en oplevelse, man ikke bør gå glip af, når man besøger Edinburgh. Mercat Tours tilbyder spændende rundvisninger i de underjordiske tunneler, hvor historiske fortællinger og uhyggelige historier bringes til live. Der er forskellige ture at vælge imellem, som varierer både i længde og graden af uhygge – en Edinburgh-oplevelse, der varmt kan anbefales.


9. Princes Street Gardens


Lige i hjertet af byen finder du Princes Street Gardens, et fredfyldt sted at slappe af, mens du nyder udsigten til Edinburgh Castle. Parken er opdelt i øst og vest og er hjemsted for mange interessante monumenter. Om vinteren forvandles den vestlige del af haven til et julemarked, som er et højdepunkt for både lokale og turister. Princes Street Gardens er oplagt at besøge, da haven af centralt placeret mellem Edinburgh old og new Town.


10. St. Giles’ Cathedral


Denne imponerende kirke, beliggende på Royal Mile, er kendt for sin unikke arkitektur og er en af de mest besøgte Edinburgh-seværdigheder, hvor du kan opleve en stille stund midt i byens pulserende liv og larm. Katedralens imponerende glasmalerier og det ikoniske Thistle Chapel er højdepunkterne ved et besøg.

St Giles cathedral
St Giles’ Cathedral er berømt for sit karakteristiske kronespir, der har været en del af Edinburghs bybillede siden slutningen af 1400-tallet

Bonus seværdighed:
Panda & Sons: En Uforglemmelig Cocktailoplevelse i Edinburgh


Når byen er blevet udforsket og benene har brug for et hvil, kan særligt ét sted (foruden alle de charmerende pubber) anbefales.


Panda & Sons i Edinburgh er en skjult perle, der kombinerer en hyggelig og afslappet stemning med udsøgte cocktails. Gemt bag en facade som en barbersalon byder denne unikke bar på en hyggelig atmosfære og innovative drinks, der imponerer enhver gæst. Anerkendt som en af verdens 50 bedste barer er et besøg på Panda & Sons et must for cocktailentusiaster, som giver en helt særlig oplevelse af charme, kreativitet og cocktails i verdensklasse. Husk at reservere bord på forhånd for at sikre dig en plads.


Er du blevet inspireret og har lyst til at besøge Edinburgh? Se vores rejser til Edinburgh og udforsk samtidig alle vores andre storbyferier.

Ofte stillede spørgsmål:


Hvad bør man opleve i Edinburgh?
Edinburgh byder på mange must-see oplevelser; f.eks. Edinburgh Castle, Royal Mile og Arthur’s Seat, som alle tilbyder fantastisk udsigt og historisk indsigt. Du kan også tage på en spøgelsestur i de underjordiske tunneller for en uhyggelig oplevelse. Der er mange andre spændende steder, men disse er blandt dem, man ikke bør gå glip af.


Hvor mange dage skal man bruge i Edinburgh?
En uge er ideel for at udforske Edinburgh i sommermånederne, når byen er travl. I juletiden kan en forlænget weekend på 4 dage være tilstrækkeligt til at opleve byens julemarked og shoppe, mens du også når de vigtigste seværdigheder.


Er Edinburgh værd at besøge?
Ja, Edinburgh er absolut værd at besøge. Byen byder på en perfekt blanding af historie, kultur og moderne faciliteter. Uanset om du er interesseret i historie, arkitektur eller mad, har Edinburgh noget for enhver smag.


Hvordan kommer man rundt i Edinburgh?
Start med en busbillet de første dage for at få et overblik over byen. Når du har styr på byen er det nemt at udforske de centrale områder til fods, da Edinburgh er meget gå venlig og mange seværdigheder ligger tæt på hinanden.