Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Roadtrip på Gran Canaria – lej en bil og udforsk øen

Snoede hårnålesving og betagende udsigter – tjek. Maleriske byer med autentisk og lokal kultur – tjek. Charmerende markeder man kan slentre rundt på – tjek. Ja, du kan nok høre, at Gran Canaria er som skabt for roadtrips, og du kan egentlig ikke køre forkert. Uanset hvor du tager hen, finder du noget seværdigt. Men her kommer alligevel nogle tips til veje, stop og seværdigheder, som er værd at besøg.


Uanset om formålet med ferien er turene i bil, eller om du blot vil supplere solferien med en dagstur i bjergene, så er det let og bekvemt at leje bil på Gran Canaria og udforske øen på egen hånd.

Køreturen på den store motorvej GC1, som strækker sig fra Taurito og Puerto Rico i syd, langs østkysten og op til Las Palmas i nordvest, er en smuk tur. Men endnu smukkere bliver det selvfølgelig, når du begiver dig ind og op i landet. Forbered dig på snævre hårnålesving, stejle bakker, lokale indbyggere, som synes du kører alt for langsomt og – fremfor alt – smukke omgivelser, der konstant afløser hinanden.

Uimodståelige udsigter langs GC-200


Denne klassiske og spektakulære vej strækker sig knap 70 kilometer fra Puerto de Mogán på øens sydvestlige side til den hvidkalkede by Agaete i nordvest. Her kan du med fordel tage en lidt længere pause og nyde en skaldyrs-middag på havnen. Langs vejen findes der mange udsigtsstop og hyggelige byer som El Risco og La Aldea de San Nicolás. Turen er ikke for dem, som har tendens til køresyge, og du bør sørge for at have en erfaren chauffør bag rettet.

Blåt hav og strand med palmer.
Det cirkulære koralrev, som ligger rundt Centara Grand Island Resort giver fantastiske snorklingmuligheder samtidigt med, at det skærmer for bølgerne.

GC-60 med western-vibes, høje bjerge og en af verdens smukkeste byer


GC-60 går fra sanddynerne i Maspalomas via et af Gran Canarias bedste udsigtsstop og videre ind i et øde landskab mellem dale, der leder tankerne hen på en gammel western-klassiker. Glem ikke at besøge den lille by San Bartolomé de Tirajana, hvor du blandt andet kan stoppe ved det lokale marked og nyde en forfriskende juice eller en drink lavet på de friskpressede sukkerrør.

Forsætter du videre, kommer du til Roque Nuble, som er øens tredje højeste punkt, hvor der står en enorm vulkan, som er blevet symbolsk for Gran Canaria (du kan ligeledes svinge af mod Pico de las Nieves, øens højeste punkt). Længere væk endnu ligger vejen til Tejeda, som er udpeget til at være en af verdens smukkeste byer.

Blåt hav og strand med palmer.
Det cirkulære koralrev, som ligger rundt Centara Grand Island Resort giver fantastiske snorklingmuligheder samtidigt med, at det skærmer for bølgerne.

Vingårde, vulkankrater og basilikum på det nordige Gran Canaria


Der findes også gode stop til dit roadtrip på det nordlige Gran Canaria. Det er dog ikke helt så let her, da der ikke findes en stor, etableret motorvej at følge, men der er kortere mellem stoppene. Flere vælger også at vandre omkring det store vulkankrater, Caldera de Bandama. Krateret kan dog også nydes fra mere bekvem afstand på en af de mange vingårde og restauranter i området. Bodegón Vandama er særlig anbefalelsesværdi, hvis I vil prøve den lokale vin.

Glem heller ikke at besøge byen Teror, som er en destination for pilgrimsrejsende og øens religiøse centrum. Byen er blandt andet kendt for sine smukke basilikumplanter, bjergvand, som kommer fra en nærliggende kilde, og det store udbud af traditionelle retter.

Blåt hav og strand med palmer.
Det cirkulære koralrev, som ligger rundt Centara Grand Island Resort giver fantastiske snorklingmuligheder samtidigt med, at det skærmer for bølgerne.

Enkelt at leje bil på Gran Canaria


Ovenstående tips er selvfølgelig bare en brøkdel af det, Gran Canaria har at tilbyde på en roadtrip. Det eneste, du skal gøre nu, er at bestille din rejse til Gran Canaria. Herefter kommer den svære del med at udvælge de stop, I vil se. Derfra skal du blot tegne dem ind på kortet og planlægge din tur.

Skulle det ske, at du havner et andet sted end planlagt, så gør det ingenting. Det er en del af det sjove ved roadtrips. Og som sagt er I næsten som minimum garanteret en smuk udsigt på alsidige Gran Canaria


God fornøjelse og kør forsigtigt!

Mere inspiration?

Følg os på Instagram