
Den ikoniske infinitypool på Lindos Blu Luxury Hotel & Suites på Rhodos ligger højt og har udsigt over den glitrende Vlichabugt. Poolen skaber illusionen af, at du svæver over Det Ægæiske Hav, og liggestolene er placeret i niveauer som i et amfiteater – men her er det udsigten, der stjæler al opmærksomheden.

Det luksuriøse hotel Cape Sienna i Kamala, Phuket er perfekt til dig, der er voksen, nyder livets luksus og søger en pause fra hverdagens stress. Den fantastiske infinitypool har en afslappet atmosfære og emmer af moderne luksus. Læn dig tilbage på en liggestol med en kølig drik i hånden, mens du nyder udsigten over det smukke blå Andamanhav.

På Gran Melia Palacio de Isora kan du flyde rundt i Europas længste pool – en 260 meter lang oase omkranset af palmer og med udsigt over Atlanterhavet. Her finder du vandsenge, jacuzzi, jetstråler og en atmosfære, der indbyder til komplet afkobling. Hotellet har desuden flere separate pools for både voksne og børn – et paradis for hele familien.

På Kuramathi Maldives bor du omgivet af vajende palmer, kridhvide strande og det ufatteligt turkisblå hav. Her er det ikke kun havet, der imponerer – du kan veksle mellem salte dukkerter i havet og forfriskende badeture i hotellets infinitypool, som smelter perfekt sammen med stranden. Ønsker du en ferie med ekstra wow-effekt, kan du bestille en villa med privat pool.

Drømmer du om en afslappende ferie med høj service og en pool ud over det sædvanlige? Så er du kommet til det helt rigtige sted! På det eksklusive voksenhotel TUI BLUE Palazzo del Mare i den charmerende by Marmari venter en af Grækenlands mest imponerende pools – som er hele 160 meter lang. Her er du omgivet af svajende palmer, masser af liggestole og en skøn sandstrand, der folder sig ud lige neden for hotellet.

Højt oppe på klipperne løber infinitypoolen på TUI BLUE Seno langs bjergvæggen. Her føles det, som om du svømmer hen over landskabet, med fri udsigt over bugter, pinjeskov og lange strande nedenfor. Poolområdet er stilrent og elegant med loungemøbler, skyggefulde pergolaer og absolut ro.

Det elegante Lopesan Costa Meloneras Resort, beliggende på Gran Canarias sydligste punkt, kendetegnes ved sin smukke tropiske have, hvor du finder hele fem poolområder, hvoraf fire er opvarmede året rundt. Ved den store pool kan du nyde bølgernes brus på en liggestol ved hotellets egen "sandstrand".

Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.