Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Hvad skal du pakke til en uges ferie?

Hvor meget du skal pakke til uges ferie, er selvfølgelig forskellig fra person til person - men her er nogle guidelines!

Når du pakker, bør du først og fremmest have rejsemålets vejr og klima i tankerne. Skal du rejse til tropisk varme, eller skal du til et område, hvor aftenerne er køligere end dagene? I tropiske klimaer kan det være nødvendigt at skifte tøj oftere, men på den anden side kan du have tyndere og lettere lag tøj med. Til de kølige aftener er det smart at medbringe lange bukser og en ekstra trøje. Tag dig god tid til at undersøge rejsemålet vejr og klima - blandt andet ved at kigge på vores varmeguide eller på rejsemålets egen vejrside. 

 

En anden ting, der er vigtig at overveje, inden du begynder at pakke, er hvor meget bagage, du må have med. Rejse du kun med håndbagage, er det vigtigt at planlægge din pakkeliste nøje på forhånd, så du kan have alt det nødvendige. Hvis der er begrænset plads i din kuffert, kan det være en god ide at planlægge dine outfits, så du ikke tager for meget med. Du kan også bruge det samme tøj mere end én gang. Husk også at tjekke flyselskabets regler for bagage. 

 

Her har vi samlet en lille pakkeliste over det, du kan pakke til en uges rejse.

1. Planlæg dit tøj efter dine planer

Når du planlægger dit tøj efter dagene, vil du have en bedre ide om, hvor meget tøj du har brug for til en uges rejse. Du behøver ikke have en detaljeret plan for hver dag, men du kan estimere antallet af outfits, du har brug for, ved hjem af følgende eksempel.

 

Dag 1: Rejsedag + middag på hotellet

Dag 2: Pooldag + middag på stranden

Dag 3: Bådtur + middag i byen

Dag 4: Ø-rundtur

Dag 5: Pooldag + middag på en fin restaurant

Dag 6: Vandland

Dag 7: Rejsedag


Tip! Nogle hoteller giver dig mulighed for at få vasket tøj. Det kan være nyttigt, specielt når du rejser med små børn. Hvis hotellet har mulighed for at vaske tøj, vil det normalt fremgå af hotellets side under fanen “Om hotellet”. Nogle gange koster vaskeservice ekstra.

2. Opdel tøjet i kategorier og pak dem i separate små poser

  • Nattøj
  • Undertøj
  • Sportstøj (hvis du har planer om at dyrke motion på din ferie)
  • Badetøj
  • Sko
  • Dagsoutfits
  • Aftenoutfits 
  • Kasket/hat, tørklæder og solbriller

Bemærk! Gør plads til elektronik, toiletting, hygiejneartikler og fx håndklæder.

3. Planlæg dine outfits på forhånd

Når du har fundet ud af, hvor meget tøj, du har brug for til en uges rejse, bliver det lettere for dig at planlægge dine outfits. Det er rart på ferien, nemt at kunne vælge det næste outfit, hvis du har planlagt dem på forhånd. Husk også smykker, sko og hovedbeklædning. Husk, du kan bruge det samme tøj flere gange, og du kan kombinere forskellige beklædningsgenstande!

 

Ved at planlægge dine outfits på forhånd, undgår du unødvendige stykker tøj, og i bedste fald vil der være ekstra plads i din taske til souvenirs og indkøb under rejsen.

 

Se også vores andre pakkelister:

 


Lav din egen pakkeliste til lige netop din ferie.