
TUI er det mest bæredygtige varemærke i Danmark i kategorien ”Rejser og Turisme” ifølge danske forbrugere. Det er fjerde gang på fem år, at TUI er kåret som industrivinder på Sustainable Brand Index.
Trods de seneste års udfordrende vilkår i branchen har TUI prioriteret sit daglige arbejde med bæredygtighed. Rejseselskabet præsenterede for nyligt en ambitiøs bæredygtighedsagenda, der indeholder en række reduktionsmål, som er reviderede og godkendte af SBTi. TUI vil inden 2030 reducere udledning med 24 procent for fly, mindst 46,2 procent for hoteller og 27,5 procent for krydstogt. Bæredygtighedsagendaen er et skridt på vejen mod rejsekoncernens overordnede mål om nuludledning inden 2050.
TUI arbejder sideløbende på projektet, ”Destination Rhodes Co-Lab”, der har til formål at gøre den græske ø Rhodos til frontløber i bæredygtighedstransformationen af turismesektoren. For at udvikle konkrete løsninger inden for bæredygtighed og implementere dem på Rhodos samarbejder TUI med den græske regering og den sydægæiske region.
”Først og fremmest stor tak til alle de danskere, der har valgt os som det mest bæredygtige varemærke inden for vores industri. Bæredygtighed er et hovedelement i vores måde at drive forretning på og sådan har det været i mange år. Vi ved og er meget ærlige omkring, at vores branche og TUI som virksomhed har et enormt ansvar. Men vi arbejder også ud fra, at hvis vi ikke tager det ansvar, så er det ikke sikkert, der er nogle destinationer at rejse til i fremtiden. Med vores ambitiøse bæredygtighedsagenda og revideringen fra SBTi ønsker vi at gå forrest med reduktioner. Og med innovative projekter som vores Rhodes Co-Lab og hundredevis af projekter gennem TUI Care Foundation, tager vi det ansvar i branchen, som vores størrelse naturligt afføder. Vi fortsætter med at være ambitiøse og vi fortsætter med at fortælle om det, så vi sammen kan skubbe branchen i den rigtige retning,” Jessica Enbacka, administrerende direktør hos TUI Nordic.
Sustainable Brand Index™ er Europas største, uafhængige studie af varemærker med fokus på global bæredygtig udvikling. SB Insight, der står bag varemærkestudiet, undersøger hvert år, hvilke varemærker forbrugerne ser som de mest bæredygtige. I år er det fjerde gang, at danskerne anser TUI for at være mest bæredygtig i kategorien ”Rejser og Turisme”.
Augusta
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.