
De eventyrlystne og den opdagelsesrejsende har altid gjort det. Rejst på egen hånd. Det har traditionelt ofte været mænd - Hemingway, Chatwin og Kerouac - som har rejst alene. Den seneste tid har dette fænomen dog bredt sig, og i dag er det ikke længere iøjenfaldende eller anderledes at rejse alene. Det er dog stadig en kunst, som mange beundrer og sikkert drømmer om selv at prøve.
Vi har interviewet Louise Carmvall, som har rejst alene mange gange gennem årene.
Den mest åbenlyse fordel ved at rejse alene er, at man kan rejse netop derhen man ønsker. Derudover kan det gøres uden at tage hensyn til andres behov. At rejse alene har mange andre fordele hvis du spørger Louise:
"Du er aldrig alene. Der sker altid noget omkring dig, og ligesindede plejer at dukke op, når man behøver det allermest! På denne måde får du venner fra hele verden og inspiration på områder du ellers aldrig ville have fået."
Præcis som musik kan få ens øjne op for nye kunstnere, kan en rejse lede en videre til nye rejsemål. En rejse til USA fører let til en cykelrejse gennem Europa eller bådtur i Indonesien - det skete i hvert fald for Louise. Hun bor nu halvdelen af året i Italien og den anden halvdel på Bali. På en af sine rejser, til Sydafrika, fandt hun både ny rejseinspiration og en ven for livet:
"Hvis jeg ikke havde rejst alene til Sydafrika for tre år siden, havde jeg ikke mødt Alyssa, en af mine bedste venner. Så havde vi aldrig rejst til Indien, Thailand og Spanien sammen. Lande hvor jeg har fået flere gode venskaber fra."
Father John Misty synger på en af sine seneste sange, "Nu når verden krymper, optager små sager alt din tid". Dette er både sandt og sørgeligt. Louise har en anden holdning; verden er stor og den skal opleves. Hun har besøgt alle kontinenter undtagen Sydamerika. Hendes drømmerejse går til Nepal og Himalaya. Hendes yndlingsrejsemål er Indien, Bali og Sydafrika. En rejsevant person har helt sikkert et godt pakketip tænkte vi. Og meget rigtigt - på spørgsmålet om hvad hun altid har med sig svarer hun:
"Så lidt som muligt og gode sko! God musik, minihøjtalere, papir og blyant til at skrive inspirations-quotes eller bucketlist-punkter, som dukker op på rejsen ned på. På destinationen plejer jeg at købe en sarong at sidde på, anvende som håndklæde, kjole, tæppe, beskyttelse mod solen og myggenet."
Det er altid smart at tjekke, om et land er sikkert at rejse rundt i på egen hånd. Derudover er det en god ide at undersøge, om man behøver visum og vacciner. Man kan tage to valg i forberedelsesprocessen. Enten læser man så meget som muligt, og ellers gør man som Louise:
"Jeg slapper af, løber en tur og hygger med familien. Jeg læser sjældent op på noget. Man plejer at finde ud af tingene hen ad vejen og finde inspiration i samarbejde med de mennesker man møder på sin vej. Et andet tip er at snakke med de andre flypassagerer. Ofte har de rejst i landet før, og ellers bor de der. Derved kan man få meget information allerede på flyrejsen."
Vi anvender cookies og andre funktioner, heriblandt fra vores partnere, på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for, at vores hjemmeside fungerer pålideligt og sikkert (nødvendige cookies). Andre hjælper os med at forbedre din oplevelse, levere personligt tilpasset indhold og gemme anonyme data til statistiske formål (funktionelle cookies, statistik og analyse samt markedsføringscookies).
Ved at klikke på "Accepter" godkender du brugen af alle cookies. Ved at klikke på "Afvis" accepterer du kun nødvendige cookies, og vores hjemmeside tilpasses ikke til dine interesser.
Hvis du vil vælge, hvilke kategorier af cookies du vil acceptere eller afvise, skal du klikke på "Administrer". Du kan altid ændre disse indstillinger senere ved at klikke på "Administrer cookies" i websitets footer. Komplette oplysninger om hver cookie kan du læse på denne side: Cookies og sikkerhed. Vi ønsker, at du føler dig tryg ved, at dine data er sikre hos os: Læs vores privatlivspolitik.