Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Rejsetips fra en Gran Canaria-ekspert

Mød vores Senior Produkt Manager og Gran Canaria ekspert, Pontus Svensson. Pontus har arbejdet og boet på den populære ø i tre år, og vi kender faktisk ikke andre, som kender Gran Canaria bedre, end han gør. Vi har derfor bedt ham give os sine allerbedste tips til, hvad du som turist bør opleve i løbet af dit besøg på øen.


Pontus har arbejdet som både Rejseleder, Team Manager og Destinationschef for TUI på Gran Canaria. Det har han aldrig fortrudt, og han ser tilbage på denne tid som en af de bedste perioder i hans liv. At stå op til vajende palmer, varm og behagelig temperatur og det at kunne gå i sandaler hver dag er noget af det, han savner allermest, efter han er flyttet tilbage til Sverige. Derfor er han også ofte vendt tilbage på ferie for at besøge venner, men også for at tilbringe mere tid på den ø, som han holder så meget af.

Vores rejseekspert på Gran Canaria
Pontus er vores ekspert på Gran Canaria. Han har boet på øen i tre år og vender stadig tilbage som turist (ofte på cykel).


»Gran Canaria er et sted, du vil tilbage til igen og igen.«


Hvad er det bedste ved Gran Canaria?


”Jeg synes det allerbedste ved Gran Canaria er alle de mange muligheder, øen byder på og det store miks af aktiviteter og så, at alting ligger lige nærheden. Du kan beslutte dig for, hvad du vil lave på samme dag, og så alene det at have muligheden for at være spontan på ferien og ikke planlægge alt for meget, det synes jeg er virkelig dejligt. Jeg kan godt lide at tage på bjergvandring, gå en lang tur langs strandene ved strandpromenaden eller sidde på Tipsy Hammock og drikke drinks, mens jeg nyder synet af de mange forskellige mennesker, der går forbi.”


Hvad er dit bedste minde fra den tid hvor du boede på Gran Canaria?

”Mine bedste minder er Gran Canarias mange festivaler. Karnevalet i marts, Priden i maj og november, og min absolutte favorit er Fiesta del Carmen. Her er hele øen dedikeret til La Virgin del Carmen, sømændenes skytshelgen. Statuen af La Virgin del Carmen bliver ved en ceremoni flyttet fra Arguineguin til Puerto de Mogan, og det skaber meget glæde og opmærksomhed. Hver eneste båd på Gran Canaria er fyldt med folk, som følger statuens tur langs kysten. Det er en fantastisk fest, som jeg vil anbefale alle at opleve!”

Sejlbåde i havn på Gran Canaria
Pontus mener, at det bedste ved Gran Canaria er alle de muligheder, man har, og at alting ligger så tæt på, at man ikke behøver at planlægge hele sin ferie på forhånd.
Find mere inspiration til din rejse til Gran Canaria i vores inspirationsunivers. Her kan du blandt andet få en guide til en madrejse i Las Palmas og se hvad du kan lave med børnene på Gran Canaria.