Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Caminito del Rey – En vandretur i spektakulære omgivelser

Hvis du drømmer om en vandretur, hvor smuk natur møder historie, bør Caminito del Rey stå på din liste!
Denne spektakulære sti, som tidligere var kendt som en af verdens farligste, er i dag restaureret og gjort sikker for turister – men uden at miste sin dramatiske charme.

Caminito del Rey – en unik oplevelse


El Caminito del Rey, eller Kongens Vej, byder på en enestående oplevelse i Spanien, i Andalusiens fantastiske landskab. Stien strækker sig over syv kilometer og er fastgjort til de stejle klippevægge i en smal kløft. Den hænger cirka hundrede meter over floden, der snor sig gennem naturparken Desfiladero de los Gaitanes. Kløften er på visse steder kun ti meter bred, men kan være op til 700 meter dyb.


Ruten blev oprindeligt anlagt i begyndelsen af 1900-tallet for at lette transporten af varer og arbejdere mellem de vandkraftværker, der ligger på begge sider af juvet. Over tid forfaldt stien dog så meget, at den måtte lukkes. Efter en omfattende renovering blev den genåbnet for offentligheden i 2015. I dag regnes Caminito del Rey for en af verdens smukkeste og mest spektakulære vandreruter. Med over 300.000 besøgende årligt er den blandt Andalusiens mest populære seværdigheder.


Oplevelsen er uforglemmelig – fra den imponerende udsigt over det rå bjerglandskab til synet af den turkisblå flod langt under dig og ørnene, der svæver over kløften. Stien er helt sikker, men du skal være tryg ved højder for at nyde turen fuldt ud.


Ruten er ikke specielt krævende, men anbefales ikke til personer med betydelige mobilitetsbegrænsninger. Børn under 8 år har ikke adgang, og unge under 18 år skal følges af en voksen. Den samlede længde af Caminito del Rey er ca. 7,7 km.  


Caminito del Rey er en populær attraktion, og det er en god idé at bestille billetter i god tid. Det kan du gøre via TUI’s oplevelser.

Caminito del Rey – En spektakulær vandretur | TUI.dk
Udsigten er spektakulær på Caminito del Rey

Hvad skal du pakke til en tur på Caminito del Rey?


For at få mest muligt ud af turen er det vigtigt at være godt forberedt. Vandreturen tager mellem 3 og 4 timer, så et par gode vandresko er en nødvendighed – gerne et par, du allerede har gået til.


I sommermånederne kan temperaturen blive høj, så sørg for at have rigeligt med vand. Solcreme, solbriller og en hat kan beskytte dig mod solen, mens en let jakke kan være nyttig i tilfælde af temperaturændringer, især hvis du går tidligt om morgenen eller uden for højsæsonen.


Leder du efter flere pakkelister og rejsetips? Læs vores artikel “Pakkeliste til vandreture” eller brug vores værktøj “Checkliste til ferien” for en skræddersyet liste!

Caminito del Rey landskab - TUI
Det er vigtigt at beskytte sig mod solen, når du vandrer på Caminito del Rey.

Sådan kommer du til Caminito del Rey


Fra Malaga kan du nemt komme til Caminito del Rey med bil på cirka en time. Det er også muligt at tage toget eller bussen. Hvis du rejser fra Sevilla, er turen lidt længere – omkring 2 til 2,5 timer i bil. Ønsker du at køre selv, kan du bestille en lejebil gennem TUI.


Du kan også booke en dagsudflugt til Caminito del Rey fra både Malaga og Sevilla gennem vores oplevelser.

Málaga, Spanien - Rejs med TUI
Málaga er et perfekt udgangspunkt, hvis du vil udforske Caminito del Rey

Oplev Caminito del Rey


Vi håber, du er blevet inspireret til at opleve en af Europas mest spektakulære vandreruter! Caminito del Rey er en oplevelse, der virkelig er turen værd.


Leder du efter flere rejsetips? Læs vores artikler om spændende opleveler, du kan prøve.


God tur!