Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

5 tips til oplevelser i Rom

Rom - byen med en masse oplevelser. Ikke alene er flyveturen kort, men selve byen er også meget indbydende for gæster. Du kan gå stort set overalt og på hvert gadehjørne er der noget nyt at se. Desuden behøver vi næppe sælge det fantastiske ved italiensk mad, gør vi? Rom er et must at besøge mindst én gang i dit liv, og her er 5 forskellige oplevelser du kan begynde med.

1. Colosseum, Forum og Palatin

Vi starter med at snyde lidt. Disse er teknisk set tre seværdigheder, men vi kan virkelig anbefale at udforske Roms ældste steder med prioriteret adgang, for at få mest muligt ud af dit besøg i Rom. Forestil dig de blodtørstige kampe, der fandt sted i Colosseum, besøg det historiske Forum Romanum og udforsk Palatinerhøjen, en af ​​Roms berømte syv bakker.

Rom har en masse historiske seværdigheder og en af dem er Colosseum.

2. Peterskirken 

Peterskirken, eller Basilica di san Pietro in Vaticano som den egentlig hedder, ligger i Vatikanet og er katolikkernes hovedkirke. Denne kirke er ikke kun et virkelig imponerende stykke arkitektur, men også pavens hovedsæde. Omkring 25.000 mennesker besøger kirken dagligt og derfor er der risiko for lange køer. Bestil en guidet tur for at undgå folkemængderne og lær mere om kirkens interessante historie i en lille gruppe. Derudover er det et absolut must at bestige Peterskirkens kuppel og se ud over Rom!

Den smukke kuppel på Peterskirken byder på en fin udsigt over Rom.

3. Vatikanet og Det Sixtinske Kapel

Mens du stadig er i Vatikanet, skal du selvfølgelig se de andre must-sees her – og der er ingen bedre måde end at bestille udflugt med en erfaren lokal guide! Vatikanmuseerne er et museumskompleks med flere forskellige museer, der rummer en imponerende samling af malerier, skulpturer og andre kunstgenstande. Et besøg her tager dig med på en fascinerende tur gennem verdens kunsthistorie. Og apropos kunst, husk at kigge op på dit besøg i Det Sixtinske Kapel for at se Michelangelos forbløffende loftmaleri. Vidste du, at det tog ham fire år at færdiggøre maleriet?

Tag med på en tur gennem kunsthistorien i de fantastiske Vatikanmuseer.

4. Castel Sant'Angelo 

Mærk historiens vingesus med et besøg på Castel Sant'Angelo, som direkte oversættes til Englenes slot på dansk. Legenden fortæller om ærkeenglen Michael, der dukkede op på mausoleets kam, satte sit sværd tilbage i skeden og signalerede afslutningen på pesten, som gav slottet sit navn. Dan Brown-fans vil også genkende Castel Sant'Angelo fra bestseller-romanen Engle og dæmoner, hvor stedet figurerer som Illuminatis hemmelige gemmested.

Castel Sant'Angelo med sine englestatuer foran.

5. Aperitif på floden Tiber

Vil du lidt væk fra mylderet i Roms gader og leder efter en oplevelse, der passer inden middagen? Nyd gode drinks og lette forretter på en afslappende bådtur på Tiberfloden. Her kan du se Roms hovedattraktioner og smukke broer fra vandet.

Tibern løber gennem Rom og er perfekt til en bådtur.
Glem ikke at se nærmere på hele vores udvalg af oplevelser i Rom her. 

5 tips til oplevelser i Paris

Paris, Paris, Paris. Mange af os drømmer om at tage til den fortryllede by med charmerende stræder, imponerende seværdigheder og førsteklasses shopping. 

5 tips til oplevelser i New York

New York kaldes ikke byen, der aldrig sover uden grund. I denne enorme, sprudlende by finder du altid noget at lave, uanset tidspunktet på dagen. Der er uendelige seværdigheder og oplevelser

5 tips til oplevelser i London

London har længe været et populært weekend-rejsemål og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbig. Vi elsker simpelthen den by! Her er noget for alle.