Gå til søgning Gå til indhold
Liste
1 uge

Tre luksushoteller udover det sædvanlige

Er du på jagt efter et hotel, som har faciliteter udover det sædvanlige, og hvor du kan boltre dig i luksus - så er disse hoteller lige noget for dig. Læs videre om de femstjernede hoteller, kendte designere og store suiter.


Lux Belle Mare, Mauritius


Hotellet har sin egen food truck, som er indbygget i en af Rolls Royce Hoopers limousiner fra 1993. Behøver vi sige mere? Dette luksushotel har tilmed en børneklub for familier, som vil holde ferie på et hotel med faciliteter ud over det sædvanlige. Her kan små jetsettere tage en pause fra solen og deltage i forskellige aktiviteter. De kan f.eks. prøve kræfter med designerrollen og male tryk på t-shirts eller konditorrollen og bage lækre kager. Hotellets hjemmelavede is er et stort hit hos både børn og voksne. Lux Belle Mare har desuden sit eget mikrobryggeri, romsmagning, golfpakke, rideudflugter og røde Martone-cykler, man kan låne.

Lux Belle Mare, Mauritius TUI
Maden, som serveres fra Lux Belle Mares egen food truck har latinamerikanske aner.

Anantara The Palm Dubai Resort 


Et rejsemål, som er kendetegnet ved overdådig luksus er Dubai og Forenede Arabiske Emirater. Eksklusive Anantara The Palm Dubai Resort ligger på Dubais kendte landemærke Palm Jumeirah. Indretningen og designet er karakteriseret af luksus og asiatisk inspiration. Fra dele af hotellet er der en fantastisk udsigt over den Persiske Golf og Dubais skyline. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille en luksuriøs vandvilla.

Anantara The Palm Dubai Resort
Anantara The Palm Dubai Resort, Dubai

Lux Grand Gaube, Mauritius


Der er luksus, og så er der Lux Grand Gaube.

Førsteklasses hotellet Lux Grand Gaube i Grand Baie på Mauritius er en oplevelse af en anden verden. Hotellet ligger uden for en lille fiskerby på Mauritius' nordkyst. Hotellets beliggenhed på en privat strand i den rolige by Grand Gaube passer til dig, der ønsker en luksuriøs indkvartering med mulighed for mange forskellige aktiviteter såvel som total afslapning.

Stedet tilbyder f.eks. tennis, golf, windsurfing samt andre vandsportsaktiviteter, spa, massage mm. Hotellet byder dig velkommen med fire restauranter, som serverer alt fra lokale specialiteter til barbecue på stranden, og garanterer at forkæle dine smagsløg såvel som krop og sjæl.

 Lux Grand Gaube, Mauritius
Velkommen til den fortryllede verden på luksushotellet Lux Grand Gaube på Mauritius.

Vi har samlet rejsemålenes mest eksklusive hoteller under navnet De Luxe. Her kan du finde forskellige luksushoteller med alt fra gourmetrestauranter til eksklusive spaafdelinger.

Mere inspiration?

Følg os på Instagram