Rejser til Alcúdia

  • 14 km lang sandstrand
  • Familievenlige hoteller
  • Gamle Alcudia med hyggelige stræder

Populære hoteller – Alcudia

En indbydende strand med svajende palmer ved Port d'Alcudia tilbyder en perfekt kombination af skygge og krystalklart vand.

**Alcudia på Mallorcas nordkyst er øens førende sol- og baderejsemål. Ved den 14 kilometer lange sandstrand Alcudia, Mallorca findes der restauranter, shopping og sportsaktiviteter. Det bedste valg til familier, der vil have mange valgmuligheder på hotellet, er TUI BLUE Family Fun og BLUE STAR. Men her er hoteller for enhver smag, og du kan finde det perfekte hotel i Alcudia til din ferie. **

Alcudia ligger på Mallorcas nordkyst og har en børnevenlig strand, der både er bred og lavvandet, og strandpromenaden strækker sig hele vejen til havnen Puerto de Alcudia. Der er masser af muligheder for at prøve vandsport, spille golf eller tennis. Byen har også et stort udvalg af restauranter, shoppingmuligheder, musikbarer og klubber. Hvis du leder efter den perfekte rejse Alcudia, har vi mange muligheder for dig.

Byliv og middelalderlig atmosfære på din rejse til Alcudia

Alcudia by er hjemsted for flere charmerende bydele, men det er de ældre områder nær havnen, der byder på liv og de bedste tapasrestauranter. Nogle kilometer ind i landet ligger det historiske gamle Alcudia indenfor en bymur fra 1300-tallet. Her er der både middelalderkirker, romerske ruiner og hyggelige stræder. Et par gange om ugen afholdes der marked, som er en fantastisk måde at opleve det autentiske Alcudia på Mallorca på.

Find hotellet i Alcudia der passer til netop dig

TUI BLUE Alcúdia Pins på den fine Playa de Muro-strand, har alt hvad en familie kan ønske sig. Stort poolområde, træningslektioner, børneklubber og svømmeskole. Vælger du et af BLUE STAR-hotellerne, har du adgang til vores fitness-app med træningsøvelser, du kan udføre på egen hånd. Du kan finde flere oplysninger om vores hoteller i Alcudia Mallorca ved at læse om alle hotellerne længere nede.

Mallorca med udlejningsbil

Lej en bil og oplev østkystens små badevige, den fine naturstrand Es trenc og byerne i bjergene. Her kan du finde vingårde og små landsbyrestauranter med mad af lokale råvarer. Der er kun 51 km fra Og det tager kun omkring en halv time via motorvejen til Palma, hvis du ønsker lidt bypuls. Tilbring en legedag i vandrutsjebanerne i Aqualand, måske efterfulgt af et besøg blandt delfiner og papegøjer i Marineland.

Udflugtstips i og omkring Alcudia

På rejser til Palma de Mallorca, kan du tage på en masse fede udflugter på hele øen. Nedenfor har vi udvalgt nogle stykker, men du kan også se alle vores oplevelser på Mallorca.

  • Storbyen Palma
  • Bjergbyen Valldemossa og Appelsindalen
  • Sørøvershow med middag
  • Ridetur og grillmiddag på en hestefarm

Overvejer du en rejse til Alcudia? Uanset om du leder efter en luksusferie, en spontan afbudsrejse eller en klassisk charterrejse, har vi gode muligheder for dig. Kan du rejse med kort varsel? Og vil du gerne spare nogle penge? Så tjek vores afbudsrejser til Alcudia og find din næste ferie med fly, hotel og uforglemmelige oplevelser i Alcudia.

Gennemsnitsvejr i Alcudia

Fakta om Alcudia

Land

Spanien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Spansk

Befolkning

ca. 19.200.

Tidsforskel

0 timer

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 120,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 8,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 10 min ved fly direkte fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 1 time og 10 minutter fra lufthavnen Palma de Mallorca Airport (PMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Stranden i Alcúdia er lavvandet og cirka 14 km lang.

Oplev mere

I Alcúdia er der aktiviteter som fitness, tennis, volleyball, fodbold, cykling, squash og forskellige former for vandsport. Cirka 7 km fra Alcúdia er der også ridning. Dykning i Mal Pas.

Golf på Alcanada koster ca. 800,-.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Alcudia kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan lejer du bil på Mallorca.

Rejser med børn

Der er få niveauforskelle og det er nemt at komme rundt med klapvogn i Alcúdia. Stranden er lavvandet og børnevenlig med god plads til leg. De større supermarkedskæder som Mercadona, Eurospar og Eroski sælger bleer og babymad.

Restauranter og forlystelser

Restauranter
Port de Alcúdia har masser af restauranter der serverer fisk, tapas, italiensk, pizza, hamburgers m.m. Der er også en del lokale barer, engelske pub'er og nogle natklubber.
Gamle Alcúdia har lidt finere restauranter med typiske spanske og mallorcinske retter, blandt andet tapas og paella. Har du noget at fejre, er det perfekt at gøre det her.

Playa de Muro har et varieret restaurantudvalg med fisk, kød, pizza, pasta og enkle lokale retter på menuen. I Playa de Muro ligger der også en Michelinrestaurant. Der er også nogle få barer.

Forlystelser
Der er livemusik på restauranter i gamle Alcúdia og ved Dollar Street.
Mange af hotellerne i Alcúdia har egen underholdning med forskellige shows de fleste aftener.
En del barer, pub'er og restauranter viser sportsarrangementer på storskærm.

Shopping

Port de Alcúdia har nogle kendte tøjkæder som Shana, Mango og Benetton. Ellers er det for det meste lokale butikker, der sælger t-shirts, badetøj og souvenirs.
Gamle Alcúdia har mest souvenirbutikker, men også boligindretning, elektronik og et lokalt marked med frugt og grønt, souvenirs og håndarbejde to dage om ugen. 
I Playa de Muro er det for det meste souvenirbutikker og minimarkeder.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand (33 cl) ca. 8,-.

På restaurant: Øl (33 cl) ca. 20,-, let frokost ca. 85,-, enkel middag ca. 120,-.

Indbyggertal

Fastboende ca. 19.200,

Rejse med handicap

Der er få niveauforskelle og det er nemt at komme rundt i Alcúdia.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Om hotellet". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med specielle behov, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En turistskat på 2-4 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende fra 16 år.

Vigtig information

Vigtig information

Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.

Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–14.00. Der er hæveautomater over hele øen. Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Du kan ikke hæve kontanter med American Express. For at veksle penge skal du fremvise dit pas.

Cykelløb på Mallorca Den 27/4 2024 afholdes det årlige cykelløb Mallorca 312. Det er årets store cykelløb på Mallorca med start og mål i Alcudia. Dagen inden og efter løbet er der mange cyklister i området omkring Alcudia og Ca'n Picafort. På selve løbsdagen 27/4 vil mange veje være afspærret, hvilket påvirker adgangen til byerne. Hvis du har ankomst/afrejse denne dag kan også transfertider samt opsamlings-/afsætningssteder være påvirket.

Ironman 70.4 Den 26/4 2025 går det årlige cykelløb Mallorca 312 af stablen. Dette er årets største cykelløb på Mallorca med start og mål i Alcudia. Dagene inden og efter løbet vil der være mange cyklister i området omkring Alcudia og Ca'n Picafort. Den 10/5 2025 gennemføres løbet Ironman 70.4. Disse dage vil mange veje være lukkede, og det kan være sværere at komme rundt. Hvis du har ankomst/afrejse denne dag kan også transfertider samt opsamlings-/afsætningssteder være påvirket.

Lokal transport

Afstande

Fra Alcúdia til lufthavnen ca. 50 km, til Palma de Mallorca ca. 45 km, til Inca ca. 25 km, til Puerto de Pollença ca. 10 km og til Ca'n Picafort ca. 9 km.

Lokal transport

Taxi fra Alcúdia til lufthavnen koster ca. 700,-.

Bus til Palma via Inca kører hver time og koster ca. 40,- for voksne, halv pris for børn. Hvert kvarter kører der busser mellem Ca'n Picafort, Alcúdia og Port de Pollenca, ca. 35,-.

I Alcúdia er der flere steder, hvor du kan leje cykler, og fra havnen i Alcúdia sejler der færger til Menorca og fastlandet.

Klar til at lede efter en rejse til Alcudia?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller