Rejser
til
Orašac

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 120,-
  • 1 liter vandca. 8,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaKuna (HRK)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadZagreb
  • SprogKroatisk
  • Befolkningca. 300

Rejser til Orašac

Orašac er en landlig by ved havet, mindre end tyve kilometer fra Dubrovnik. Hyggelig og smuk i sig selv, men den primære grund til at rejse hertil er vores femstjernede hotel Sun Garden Dubrovnik. Der bor du direkte ved stranden, omgivet af moderne design, spa, pools og flere restauranter.

Sun Gardens Dubrovnik har et eksteriør der minder om et krydstogtskib. Indvendigt er det lige så elegant, med futuristiske detaljer, klare farver og smukke terrasser. Hotellet har flere pools, spa, gym, squashbane, klatrevæg og fire restauranter. Læs mere i hotelpræsentationen herunder.

To strande

Når du vil bade i havet er der en (meget lille) anlagt grusstrand med krystalklart vand direkte nedenfor hotellet. Følger du en sti hundrede meter vestpå kommer du til en trappe, der fører ned til en noget større rullestensstrand med lige så klart og blåt vand, og gode forudsætninger for snorkling.

Landlig by med restaurant

Selve byen Orašac ligger nogle kilometer borte og højere oppe i de grønne bjerge. Det er en hyggelig men meget stille by med 300 indbyggere, frugtplantager, en katolsk kirke og den rustikke restaurant Savonari, der serverer kroatiske specialiteter i landlig stil.

Dubrovnik-kysten som helhed

Her bor du længst sydpå i den kroatiske region Dalmatien, nær grænsen til Montenegro. Klimaet er solsikkert, og da kysten består af klipper og rullestensstrande er vandet gennemsigtigt og blåt på en helt magisk måde. Længere inde i landet dyrker man citrusfrugter, oliven og vin.

Verdensarven Dubrovnik

Mindst én gang i løbet af ferien skal du besøge den unikke by Dubrovnik. Den middelalderlige bykerne omgives af en to kilometer lang ringmur, som man kan gå på. I stræderne finder du både mangehundredeår gamle paladser, klostre og kirker. Men også eksklusive østersbarer og mærkevarebutikker. Dubrovnik er kort sagt en af Middelhavets mest fascinerende byer og har en helt naturlig plads på Unescos verdensarvsliste.

Rejsetyper i Orašac