Land
Italien
I Porto Conte bor du i et naturskønt område med smukke landskaber, strande og havbugter nordvest for middelalderbyen Alghero
Nærheden til Alghero (cirka 10-15 km, afhængig af, hvilket hotel du bor på) giver din ferie en ekstra dimension. Indenfor den gamle bys ringmur kan du strejfe omkring i stræderne blandt trattorier, isbarer og souvenirbutikker. Der er en marina med lystbåde midt i byen, og lige udenfor er der fine sandstrande.
Øens grønne bjerge, havbugter og middelalderbyer er perfekte at opleve med en bil. Kør på Sardiniens smukkeste vej Via La Speranza mellem Alghero og Bosa. Eller kør en tur langs Costa Smeralda for at opleve luksusyachterne og jetsetlivet. Du finder flere tips til ruter i vores rejsemålsbrochure. Spar tid og besvær ved at bestille en udlejningsbil i en eller flere dage allerede hjemmefra.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer og 50 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 30 minutter fra Algheros lufthavn.
Bestil bustransfer eller privat transfer med taxi eller minibus Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.
Porto Conte har sandstrande i flere bugter, og der er et klippebad ved hotel El Faro.
I begyndelsen af sæsonen kan der nogle gange blæse tang op på de brede strande. Det er kommunen og ikke hotellerne, der rydder op og tager sig af tangen.
Udflugtstips – Et besøg på Sella & Mosca, Italiens tredjestørste vinproducent – Stranden La Pelosa – Tag færgen til byen Bonafacio på Korsika, bådeture afgår dagligt fra St Theresa – Drypstenshulerne – eventyrlige grotter hvor naturen gennem årtusinder har skabt istaplignende formationer – Gå til koncert med klassisk musik i Alghero – Gå eller cykel i naturområde i Porto Conte
Rejser du til Porto Conte kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage. Sådan lejer du bil på Sardinien.
På hotellerne i Porto Conte findes der restauranter. Nærmeste pizzeria ligger i Fertilia. I højsæsonen åbner en servering på stranden nær Corte Rosada. I Alghero, 11 km fra Porto Conte, er der et stort udvalg af restauranter, barer og andre former for natteliv.
der er ingen butikker i Porto Conte. I Algheros gamle bydel er der mange souvenirbutikker, men også tøjbutikker og flere skobutikker. I Lido-området findes supermarkeder.
I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 6,-. På restaurant: øl (50 cl) ca. 35,-, pizza ca. 60,-, let frokost ca. 65,- enkel middag ca. 120,-.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
En turistskat på 1–5 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Max 10 nætters betaling pr. ophold. Gælder alle rejsende over 12 år.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR). Kreditkort accepteres af butikker og restauranter. Man kan ikke veksle til euro i lufthavnen. Der er hæveautomater i centrum af Alghero og i lufthavnen.
I august har italienerne selv ferie, så bliver den fredelige by Porto Conte betydeligt livligere.
Den 15/8 afholdes den årlige højtid Ferragosto, som fejres i hele Italien. Fejringen starter nogle gange allerede ved månedsskiftet (juli/august) og varer normalt et par uger. Det kan betyde mange mennesker, trængsel og festligheder langt ud på natten.
Fra lufthavnen til Porto Conte 8 km. Fra Porto Conte til Alghero 11 km.
Der findes lokalbusser, men i begrænset omfang.