Rejser til Zanzibar Central/South Central/South Central/South
Populære hoteller – Zanzibar
Zanzibar. Alene navnet fremkalder skønne associationer om lange hvide strande og turkist vand – en reel dosis magi. Kombiner sol og badning med snorkling eller udflugter til markeder, krydderiplantager og Stone Towns labyrintagtige stræder.
Krydderiøen Zanzibar udenfor Tanzanias sydøstkyst har et tempo der er behagligt roligt og afslappet. Her bor du direkte ved de hvide strande på hoteller i moderne afrikansk stil. Lige udenfor hotellerne træder du direkte ind i det afrikanske hverdagsliv med lokale der fisker, reparerer net og plukker muslinger mens børnene leger på stranden.
Magiske Stone Town
Øen er ikke ret stor, cirka 2/3 af Fyn, men rummer masser af spændende oplevelser. Når du rejser til Zanzibar, kan du dykke og snorkle, tage på delfinsafari eller dyrke yoga på stranden. Vælger du en krydderitur, får du ikke kun duften af vanilje, kanel og muskat, men også en fin introduktion til øens historie. At gå rundt blandt sultanpaladser og smukke udskårne porte i den magiske – og charmerende slidte – gamle by Stone Town er som at komme til en anden verden. Du kan også se frem til eventyrlige solnedgange på din ferie til Zanzibar.
Zanzibar fra nord til syd
Zanzibars historie er lang og broget. Her kom handelsfolk fra hele verden for at veksle varer som guld og elfenben. Et mørkere kapitel var den periode, da øen var centrum for slavemarkederne. På den nordlige del ligger de største turistbyer med en blanding af resorthoteller med pools og aktiviteter og enkle bungalows på stranden. Sydøstkysten er mere vild og har uberørte lange strande med lidt mere udspredte byer og hoteller. Her mærker man tidevandet mere end på nordkysten, men hotellerne har fine poolområder og mange af dem har træmoler ud i vandet, så du kan bade ved lavvande.
Flere grunde til at bestille rejser til Zanzibar
- Næsten alle TUI-hoteller ligger ved stranden
- Lille tidsforskel, kun 2 timer, så der er en minimal risiko for jetlag
- Eksotisk rejsemål med kort flyvetid, så det også kan fungere med at blive i en uge
- Madkultur med fokus på fisk, skaldyr og krydrede retter
Tag på ferie til Zanzibar
Hos TUI kan du købe både flybilletter til Zanzibar og en pakkerejse til Zanzibar. Vil du på billige rejser til Zanzibar, kan du tjekker vores afbudsrejser til Zanzibar for at få de bedste priser.
Strande på Zanzibar
- Nungwi Beach ligger på Zanzibars nordligste spids, og er én af Zanzibars bedst strande. I Nungwi kan du på på Riu Palace Zanzibar, som ligger lige på Nungwi Beach.
- Kiwengwa Beach er en lang, smuk sandstrand, som ligger på østkysten. I Kiwengwa ligger Kiwengwa Beach Resort, som er optimalt til jer, der rejser med børn.
- Matemwe Beach ligger på den nordlige del af østkysten. I Matemwe ligger hotellet Sunshine Marine Lodge i grønne omgivelser.
- Paje ligger mod syd, og har skønne vindforhold til kitesurfing og andet vandsport. Det er i Paje, du finder Zanzibars smukkeste solopgang.
Se også vores inspirationsartikel om Zanzibars bedste strande eller læs vores miniguide til Zanzibar.
Bedste tidspunkt at rejse til Zanzibar
Hvis du vil undgå regntiden i Tanzania, skal du rejse fra slutningen af juni til oktober. Her er der bedst vejr med sol og tørvejr, så det er oplagt at lægge din rejse til Zanzibar i denne periode.
Gennemsnitsvejr i Zanzibar
Populære hoteller – Zanzibar
Fakta om Zanzibar
Værd at vide
Sol og badning
Der er masser af strande rundt om på øen. Blandt de mest kendte er Nungwi, Kendwa, Paje, Uroa, Matemwe og Jambiani.
Mange steder på øen, men primært på østkysten, er der stor forskel mellem ebbe og flod. Når det er højvande er strandene meget lavvandede og vandet herligt blåt. Ved lavvande bliver strandene endnu bredere, og det kan være nødvendigt at gå et stykke for at komme ud til vandet. Små klipper, rev og koraller dukker også op, og badesko kan være en god idé at medbringe.
Restauranter og forlystelser
I Zanzibars hovedstad og Stone Town er der masser af restauranter. I de mindre byer på øen er der enten små enkle restauranter på stranden, eller også har hotellerne deres egne restauranter. Forlystelseslivet er meget begrænset på hele øen. Her nyder man hellere en drink i solnedgangen. Hakuna Matata.
Shopping
På Zanzibar findes der ingen shopping som i almindelige storbyer, i stedet kan du besøge lokale markeder, hvor kød, fisk, krydderier og lokalt håndarbejde lines op ved siden af hinanden. Den største er Darajani Basar i Stone Town.
Oplev mere
Jozani Chwaka Bay National Park er øens naturreservat, Her findes en unik flora og fauna, for eksempel de røde Colobus-aber, der kun findes på Zanzibar og andre udrydningstruede arter.
Koralrevene rundt om miniøen Chumbe har en enorm artsrigdom af fisk og koraller, og byder på snorkling i verdensklasse. Der er også ekstra godt at dykke og snorkle i nærheden af Nmemba, men generelt er der flere gode steder at dykke og snorkle rundt om på hele Zanzibar.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest der varer i tre dage.
Indbyggertal
1.300.000 fastboende indbyggere.
Valuta
Vi anbefaler at du benytter USD. Vær opmærksom på, at sedler der er trykt inden 2007 ikke kan benyttes som betalingsmiddel.
Flyvetid
Rutefly med eller uden mellemlandinger, den totale rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger (fra ca. 14.15 timer fra København lufthavn).
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand, ca. 4,-. På restaurant: Sodavand ca. 12,-, øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 50-100,-, enkel middag ca. 60-120,-.
Rejse med handicap
Zanzibar er kuperet og der findes ikke altid asfalterede veje. På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
En infrastrukturskat på 2-5 dollars pr. person pr. nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Beløbet udregnes ud fra hotellets officielle klassificering. 1 stjerne ca. 2 dollars, 2-3 stjerner 4 dollars, 4-5 stjerner ca. 5 dollars. Gælder alle rejsende.
Alle rejsende til Zanzibar skal fra den 1. oktober 2024 betale en forsikringsskat, som regeringen på Zanzibar har indført. Forsikringen skal bestilles og betales før ankomst via denne hjemmeside https://visitzanzibar.go.tz/. Her kan du også få svar på ofte stillede spørgsmål. Prisen er 44 USD per person for en voksen, 22 USD for børn 3-17 år, mens børn 0-2 år ikke koster ekstra. Når børnenes alder beregnes, tages der udgangspunkt i ankomstdagen. Denne forsikring erstatter ikke din egen forsikring. Du bør stadig have din egen rejseforsikring.
Vigtig information
Internet
Internetopkoblingen på Zanzibar er meget begrænset og kan virke langsom.
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Vaccinationer
Ved indrejse til Zanzibar findes særlige krav til vaccination mod gul feber. Læs mere på UMs hjemmeside og kontakt din læge eller vaccinationscentral for mere information.
Forbud mod plastposer
Det er forbudt at medbringe plastposer ind i landet og til Zanzibar. Rejsende anbefales ikke at benytte plastposer til pakningen, der findes steder i lufthavnen hvor du kan aflevere dine plastposer. Forbuddet gælder ikke genanvendelige plastposer til væsker i håndbagagen, da du forventes at bruge dem igen i forbindelse med hjemrejsen.
Lufthavnen
Zanzibars lufthavn er meget enkel og underdimensioneret, der er f.eks. ikke aircondition, og heller god plads eller stole at sidde på. Der kan opstå køer både ved ankomst og ved afrejse i forbindelse med pas-og visumkontrollen.
Vejret på Zanzibar
Zanzibar har tropisk klima med jævne temperaturer hele året – cirka 30 gradier i luften og 25-29 grader i vandet. Fra december til marts er det normalt tørt og solrigt, Kraftige men hurtigt overståede regnbyger kan forekomme, primært i april-maj. Den nordlige og østlige del af øen får mindre regn end den sydvestlige del. Her ser du klimatabeller på alle rejsemål på Zanzibar.
Lokal transport
Lokal transport
For at komme rundt på øen kan du enten bestille en taxi, en privat minibus eller tage en såkaldt dala-dala (lokalbusserne). Zanzibar er cirka lige så stor som Lolland-Falster, så uanset hvor du bor, kan du opleve andre dele af øen på en dagsudflugt.
Klar til at lede efter en rejse til Zanzibar?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.