Land
Tanzania
En rejse til Pwani Mchangani vil tage dig med til et sted med afslappet tempo og dage præget af livet ved havet, fiskerbåde, der glider forbi i horisonten og duften af krydderier, som Zanzibar er så berømt for. Her venter en ferie, hvor fokus er på strandliv, natur og den afslappede ø-følelse, der har gjort Zanzibar til en favorit i Det Indiske Ocean.
Pwani Mchangani ligger cirka en times kørsel fra Stone Town, Zanzibars historiske hovedstad. Langs denne del af kysten breder lavvandede strande sig ud, og ved lavvande trækker havet sig tilbage og efterlader sandbanker og små laguner.
Strandene her er generelt brede og rolige med blødt sand og svajende kokospalmer. Ved lavvande kan du gå langt ud på sandbunden og opdage små søstjerner og muslingeskaller i det lave vand. Hvis du vil have lidt variation i dine stranddage, ligger flere af Zanzibars mest berømte strande i nærheden. Mod nord finder du Kiwengwa Beach, en af øens længste strande med hvide sandklitter og masser af strandrestauranter.
Ud for Zanzibars kyst er der flere fine koralrev, der tiltrækker både snorklere og dykkere. Vandet er klart og varmt hele året rundt, og her kan du se farverige tropiske fisk, koraller, muræner og til tider havskildpadder. Nogle af de mest berømte dykkersteder omkring øen ligger på Mnemba Island, som du kan nå med båd på cirka 20-30 minutter fra Pwani Mchangani. Her venter koralrev med masser af havliv og ofte rigtig god sigtbarhed i vandet.
I Pwani Mchangani drejer livet sig om havet. Langs stranden vil du ofte se traditionelle dhow-både lægge til kaj med dagens fangst. Hvis du vil opleve mere af øen, er et besøg i Stone Town et must. Den historiske bymidte er på UNESCOs verdensarvsliste med snoede gyder, arabiske døråbninger og markeder fyldt med krydderier, frugt og lokalt kunsthåndværk. Benyt lejligheden til at besøge organisationen CHAKO, et lokalt initiativ støttet af TUI Care Foundation. Her indsamles plastik og glas fra hoteller rundt om i Zanzibar og omdannes til interiør og souvenirs. Aktiviteten bidrager både til at reducere affald på øen og til nye jobs for lokalbefolkningen. Den nemmeste måde at komme hertil på er i bil på cirka 40 minutter.
Restaurantlivet er roligt og afslappet og ligger ofte lige ved strandene. Der serveres friskfanget fisk, grillet skaldyr og lokale retter krydret med kokos, lime og koriander. Zanzibar kaldes ofte "Krydderiøen", og mange menuer viser indflydelse fra både afrikansk, arabisk og indisk madkultur. På små familiedrevne restauranter kan du sidde barfodet i sandet og spise, mens solen går ned over horisonten.
Hvis du vil opleve mere af Tanzania, kan du bestille flere safariture med TUI, herunder til Nyerere National Park. Her får du chancen for at se nogle af Afrikas mest ikoniske dyr i deres naturlige habitat i åbne køretøjer. Turene varierer i længde og der indgår ofte afhentning og aflevering på dit hotel.
Her kan du se alle TUI-oplevelser på Zanzibar.
Vores rejser til Pwani Mchangani på Zanzibar er med rutefly, og rejsens varighed er fleksibel. Du kan forudbestille en taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på din myTUI-konto. Under din ferie kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Pwani Mchangani, uanset om du sigter mod en eller to ugers ferie. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Pwani Mchangani på vores side kun for hoteller.
Rutefly med en eller flere mellemlandinger. Den samlede rejsetid kan variere mellem 12 og 17 timer afhængigt af hvilket fly, du vælger.
Estimeret transfertid fra lufthavnen er cirka 70 minutter, afhængigt af trafikken. Du vil se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Du kan læse mere om transfer her.
Private ture til Stone Town og Prison Island.
Udforsk Jozani Chwaka Bay National Park.
4-dages safari gennem Serengeti.
I Pwani Mchangani foregår de fleste aktiviteter i hotelområderne. Udbuddet af underholdning er meget begrænset på hele øen.
1.300.000 fastboende på Zanzibar.
Under Ramadanen, cirka 18/2-18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Nogle butikker kan ændre deres åbningstider under Ramadanen. Fastemåneden slutter med en stor fest, der varer i tre dage.
En infrastrukturafgift på cirka 2-5 dollars pr. person pr. dag skal betales direkte til hotellet ved ankomst. Beløbet er baseret på hotellets officielle klassificering. 1 stjerne cirka 2 dollars, 2-3 stjerner cirka 4 dollars, 4-5 stjerner cirka 5 dollars. Gælder for alle rejsende.
Der er ingen shoppingmuligheder i Pwani Mchangani.
På Zanzibar er der ingen shoppingmuligheder i den sædvanlige storbyforstand. I stedet kan du besøge lokale markeder, hvor kød, fisk, krydderier og lokalt håndværk står opstillet ved siden af hinanden. Den største bazar er Darajani Bazaar i Stone Town.
Pwani Mchangani er et godt sted for børnefamilier. Det er her, vores bedste familiehoteller på Zanzibar ligger, TUI BLUE Bahari og Kiwengwa Beach Resort.
Det kan være svært at komme rundt med en barnevogn, da der ikke altid er asfalterede veje.
Her kan du læse om ind- og udtjekningsreglerne på hotellerne.
Ved indrejse til Zanzibar er der særlige krav til vaccination mod gul feber. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside, og kontakt din læge eller vaccinationscenter for yderligere information.
Det er forbudt at medbringe plastikposer ind i landet og til Zanzibar. Rejsende frarådes at pakke plastikposer, og der vil være områder i lufthavnen, hvor du kan efterlade plastikposer. Forbuddet gælder ikke for de genlukkelige plastikposer til væsker i din håndbagage, da du forventes at genbruge disse på din hjemrejse.
For at komme rundt på øen kan du enten tage en taxa, bestille en privat minibus eller tage en såkaldt dala-dala, som er de lokale busser. Zanzibar er kun lidt større end Bornholm, hvad angår areal, så uanset hvor du bor, er det muligt at opdage andre dele af øen på en dagstur.
Take a look at our best deals, add handy holiday extras, or keep looking for travel inspiration.