Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 140,-
  • Øl (50 cl)ca. 40,-
  • 1 liter vandca. 8,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadMadrid
  • SprogSpansk
  • Befolkningca. 50.000

Rejser til Ibiza by

Det er i Ibiza by, at du kommer tættest på øens unikke livsstil. Du er omgivet af kunstgallerier, hippe barer, klubdronninger og moderne hippier. Men også middelalderstræder, markeder, appetitvækkende tapasbarer og en elegant marina. Du kan bo ved en fin strand i byen eller på et af Ibizas mest trendy hoteller lige udenfor.

Den ældste del af Ibiza by kaldes Dalt Vila og ligger på en bakke med snoede trappetrinsstæder og hvidkalkede huse. Her kan du se kulturhistoriske seværdigheder som bymuren fra 1500-tallet og den mægtige gotiske katedral på toppen af bakken.

Restauranter, shopping og forlystelser

I kvarteret omkring havnen, der ganske enkelt kaldes La Marina, dominerer det elegante, smarte Ibiza med restauranter, musikbarer og shoppinggader. Selve havnen er en af Middelhavets største med luksusyachter og smukke gamle sejlskibe.

Designertøj à la ”bohem chic”

I butikker og gallerier kan du vælge mellem alt fra kunsthåndværk til spanske delikatesser. Ibiza er især blevet kendt for sit specielle modetøj. Med inspiration fra folklore og 70'ernes hippietøj, har modeskaberne udviklet deres helt egen stil, der kaldes Ad Lib.

Hoteller med god beliggenhed

Vil du bo i byen, skal du vælge Los Molinos, mellem gamle Ibiza og naborejsemålet Playa d'en Bossa. Destino Ibiza Pascha Resort, med yoga og koncerter, ligger et par kilometer øst for Ibiza by .

Ibiza generelt

Ibiza er en ø med attitude. Moden er "bohem chic", og i Ibiza by ser man mange exhibionistisk påklædte kunstnere, klubdronninger og moderne hippier. Samtidig er Ibiza naturskøn og grøn, med olivenlunde, mandeltræer, kalkstensklipper, hvide små byer og ikke mindst badevige – der er cirka halvtreds fine strande rundt omkring på øen.

Lange dansenætter – for de, der har lyst

Partylivet er sofistikeret og mindre iøjnefaldende end man tror. De største klubber ligger ude på landet, åbner sent og sælger (temmelig dyre) billetter med bustransport inkluderet. Der er også mange diskoteker, barer og dj-scener i Playa d'en Bossa og San Antonio. Men de fleste andre badebyer domineres af par og familier, der bader, spiser godt og går i seng før midnat.

Se dig omkring i en udlejningsbil

Vil du se dig omkring i dit eget tempo, kan du allerede hjemmefra bestille en udlejningsbil i en eller flere dage.

Udflugtstips

  • Katamarantur med sol og badning
  • Besøg på det kendte ”hippiemarked”
  • Dagstur til naboøen Formentera
  • Aftenvandring i de gamle og nye dele af Ibiza by

Kombiner med Formentera

Ibizas smukke og fredelig naboø Formentera kaldes ofte Spaniens Caribien. Både på grund af den afslappende atmosfære og for de lange lyse strande. Du kan kombinere Ibiza og Formentera med en uge på hver ø. Bådturen mellem dem tager kun 30 minutter, alligevel kommer du til at opleve to vidt forskellige verdener.

Rejsetyper i Ibiza by

Anbefalede hoteller - Ibiza by

1 hoteller