Rejser til Platanias (Chaniakysten)

  • Stort udbud af caféer, restauranter og barer
  • Kilometerlange strande
  • Den livligste by langs kysten

Populære hoteller – Platanias (Chaniakysten)

Udendørs restaurant med havudsigt og traditionelle græske borde og stole.

På rejser til Platanias på Kreta er du tæt på det hele, og har meget at vælge imellem. Det er den største og livligste af byerne langs kysten vest for Chania. Småbutikker, græske taverner, caféer, musikbarer og natklubber ligger på række. Blandt hotellerne er et familievenligt BLUE STAR, men også børnefrie hoteller.

I Grækenlands Platanias er der noget for alle aldersgrupper, for familier og par, strandløver og partylystne. Pulsen kan blive ganske høj i sommermånederne, men hvis du går op gennem olivenlundene til den gamle bykerne, havner du midt i det ægte græske hverdagsliv.

Langstrakte strande

Både øst og vest for havnen er der kilometerlange badestrande med solstole og serveringer. Visse afsnit er stenfyldte, andre består af mere finkornet sand. Ligeledes varierer vanddybden fra lavvandet til det mere dybe. De mest børnevenlige strande, med lyst sand, ligger i den østlige del af naborejsemålet Agia Marina, der efterhånden er vokset helt sammen med Platanias.

Platanias by

Platanias by på Kreta er en livlig feriedestination, hvor sol, strand og græsk charme går hånd i hånd. I Platanias centrum finder du hyggelige tavernaer, butikker og et pulserende natteliv, der gør byen perfekt til både afslapning og oplevelser. Hvor ligger Platanias? Kun en kort tur fra Chania, omgivet af smukke strande og krystalklart hav. Platanias Kreta er et ideelt valg for dem, der søger en kombination af afslapning og eventyr i fantastiske omgivelser.

Charmerende byliv i Chania

Du kommer hurtigt og billigt ind til Chania med lokalbus eller taxi. Der kan man tilbringe timer i den gamle bydels snoede stræder, og blandt fiskerestauranterne ved den hesteskoformede havn. Her er også masser af modebutikker, trendy kaffebarer og ungdommelige forlystelsessteder. Byens ældste historie dokumenteres af den tyrkiske Janitschar-moské og det venetianske fort fra 1500-tallet.

Udflugtstips til Platanias

Du kan bestille udflugter og planlægge din rejse til Platanias hjemmefra. Læs mere om alle udflugter, aktiviteter og oplevelser på Kreta og bestil via os. Her er nogle eksempler:

  • Gramvoussa og Balos-lagunen
  • Bådudflugt med badestop
  • Vandring i Samariakløften
  • En dag i Limnoupolis vandpark

 

Restauranter i Platanias

I Platanias og på Kreta finder du et stort udvalg af restauranter. Her er alt fra hyggelige taverner til dejlig sushi og lækre isbarer. Gør charterrejsen lidt ekstra skøn ved at spise på en god restaurant med en smuk udsigt og lækre lokale specialiteter.

Seværdigheder i Platanias

På din ferie i Platanias finder du flere butikker, restauranter og hoteller. Du finder også en børnevenlig strand, shopping og natteliv. I kan også besøge vandlandet Limnoupolis, som ligger 8-9 km fra Platanias.

Bestil udlejningsbil

Her på Grækenlands største ø er der masser at opleve blandt hyggelige byer, frodig natur og antik kultur. Du kan allerede hjemmefra leje en bil i en eller flere dage.

Skal du afsted lige om lidt? Her kan du finde alle vores afbudsrejser til Kreta.

Gennemsnitsvejr i Platanias (Chaniakysten)

Fakta om Platanias (Chaniakysten)

Land

Grækenland

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk

Befolkning

ca. 5.000

Tidsforskel

+1 time

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 70-120,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 5,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 30 min ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 1 time fra lufthavnen Chania International Airport (CHQ). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Platanias og de andre strande omkring Chania har grovkornet sand. Visse strandafsnit er med rullesten. Vanddybden varierer og understrøm forekommer. Solstole kan lejes på de fleste strandafsnit, ca. 40,-/dag.

Langs hele Chaniakysten er der gode bademuligheder og der er sjældent overfyldt på strandene. Udenfor turistbyerne kan du finde egne små badevige.

Oplev mere

På strandene langs Chaniakysten er der vandsport som for eksempel vandcykler, jet-ski og vandski.

TUI samarbejder med Blue Adventure Diving i Chania, der tilbyder prøvedyk for nybegyndere, dykkeruddannelser og dykkerudflugter for erfarne dykkere. Dykkercertifikat PADI Open Water koster ca. 2.500,-, dyk/prøvedyk ca. 425,-.

Tennisbaner på visse hoteller i Chaniaområdet, ca. 85,-/time.

Go-kart i Varypetro, ca. 5 km fra Chania, ca. 75,-/5 minutter.

En del hoteller har egne fitnesslokaler. På hotel Majestic Platanias er der et fitnesslokale, der er åbent for offentligheden (pris ca. 7€ pr. dag).

Bjergmassivet Lefka Ori på vestlige Kreta er usandsynligt smukt, du kommer dertil med en udlejningsbil eller på en udflugt med bus.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Platanias kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan lejer du bil på Kreta.

Rejser med børn

Fortovene i Platanias er smalle med høje kantsten.

I Platanias og tilstødende Agia Marina er der flere legeparker med blandt andet hoppeborge, go-kart og minigolf.

Restauranter og forlystelser

Der er masser af restauranter i Platanias. De fleste serverer traditionel kretensisk mad, ofte med lokalproducerede råvarer. I Chania (11 km) er der et endnu større udvalg af restauranter.

Forlystelseslivet i Platanias er ganske livligt med barer og musikbarer. I Chanias gamle bydel er der masser af restauranter, taverner, barer og natklubber. I byerne vest for Chania er der også mange taverner og barer, samt et par natklubber i højsæsonen.

Shopping

I Chania, 11 km fra Platanias, finder du alt fra større internationale tøjkæder til små økologiske butikker, der sælger produkter fra Kreta som olivenolie, oliven og honning.

I Platanias og i Agia Marina er udvalget af butikker mindre. Her er supermarkeder, souvenirbutikker og enkle butikker med tøj og strandting.

Prisniveau

I butik: 1,5 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 5,-.

På restaurant: Øl (50 cl) ca. 20-30,-, let frokost ca. 60-80,-, enkel middag ca. 70-120,-.

Indbyggertal

Cirka 5.000 personer.

Rejse med handicap

Fortovene er smalle og med høje kantsten.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.

Service

I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med guiderne døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Der er banker i blandt andet Chania og Platanias, åbne mandag-torsdag kl. 8–14, fredag kl. 8–13.30. Her er også vekslingskontorer.

Kreditkort som VISA og MasterCard accepteres af mange restauranter og butikker.

Der findes hæveautomater i Chania, Nea Chora, Agia Marina, Agii Apostoli og Platanias.

Lokal transport

Afstande

Fra Platanias til lufthavnen 26 km, til Chania 11 km.

Lokal transport

Det er nemt og relativt billigt at tage rundt på øen med lokalbus. Bus til Chania ca. 15,-.

Taxi fra Platanias-Chania ca. 145,-, se efter at chaufføren slår taxameteret til. 

Båd fra Souda (Chania) og Heraklion til Piræus (Athen) hver aften, ca. 230,- enkeltbillet.

Fly fra Chania og Heraklion til Athen 3-4 gange om dagen, ca. 510,- enkeltbillet.

Klar til at lede efter en rejse til Platanias (Chaniakysten)?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller