Hero
Efter rejsen

Reklamation

Jeg er ikke tilfreds med min rejse, hvad gør jeg?

Er der noget under din ferie der ikke lever op til dine forventninger, er det vigtigt at orientere rejselederne hurtigst muligt. Det er vores erfaring at langt de fleste problemer kan løses direkte på rejsemålet, hvilket også er TUIs målsætning, så du i stedet kan nyde din ferie.

Har vi mod forventning ikke fået løst problemet på rejsemålet, kan du efter rejsen indsende en reklamation. Har du ikke orienteret rejselederne om dine synspunkter, har TUI ikke haft nogen mulighed for at rette op på situationen og du er derfor ifølge rejsevilkårene og branchepraksis ikke berettiget til erstatning.

Ved reklamation før afrejse, beder vi dig venligst kontakte os.

Husk på at:
  • Hvis du allerede har modtaget kompensation på rejsemålet, giver vi normalt ikke yderligere erstatning efter hjemkomst. Personalet på rejsemålet er godt uddannet i de forskellige erstatningsniveauer samt branchepraksis.

  • Reklamationen skal være TUI skriftligt i hænde senest 4 uger efter hjemkomst via vores reklamationsformular.

  • Gælder reklamationen afbestilling, aflyst rejse eller tilbagebetaling af rejse, bedes du venligst kontakte os.

  • Gælder reklamationen sygdom, stjålne eller ødelagte personlige ejendele, er det dit eget forsikringsselskab du skal kontakte.

  • Vær opmærksom på at alle reklamationer bliver behandlet af vores skandinaviske medarbejdere og at du derfor kan modtage svar på enten norsk, svensk eller dansk.

  • Vores kvalitetsafdeling vil gennemgå og behandle din sag og derefter vende tilbage til dig. Vores behandlingstid er gennemsnitligt på 8 uger.

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende en allerede indsendt reklamation, kan du kontakte os på telefonnummer 70 10 10 50 og vælge mulighed 3 i menuen. Her kan du ringe til os mandag fra kl. 13.30 til 15.30 samt onsdag og fredag fra kl. 10.00 til 12.00. Hvis du ikke har registreret en klage, bedes du gøre dette via nedenstående link. Bemærk venligst at opkald besvares af vores svenske medarbejdere.

Du finder reklamationsformularen her

Vigtig information

Visse omstændigheder man har oplevet under sit ophold kan være kompensationsberettigede. I disse tilfælde kompenserer vi altid i overensstemmelse med gældende retningslinjer, som er forudbestemt på baggrund af praksis hos Pakkerejse-Ankenævnet.

Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis afgørelse vi altid følger.

På hjemmesiden kan du læse vores generelle rejsevilkår.

Pakkerejse-Ankenævnet

Haldor Topsøes Allé 1, st., bygning 91,

2800 Kgs. Lyngby 

www.pakkerejseankenaevnet.dk 

Tlf. 4546 1100 (hverdage 9-12)

Flere spørgsmål om Reklamation

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe! Både med at bestille en rejse, med spørgsmål der skulle opstå i forbindelse med rejsen eller efter rejsen. Her kan du finde vores åbningstider og kontaktoplysninger.

Kontakt os