Land
Spanien
Illetas er et roligt og smukt rejsemål, kun ti kilometer sydvest for storbyen Palma. Fra et par små, fine strandstrande og hovedgaden klatrer bebyggelsen op af de grønne bjergskråninger.
Atmosfæren i Illetas er både smagfuld og en smule sofistikeret.
Hovedgaden Passeo de los Illetas snor sig i serpentiner ned af bakkerne. Når den nærmer sig havet omkranses den af en hel del restauranter, barer og småbutikker, selv om udvalget ikke er lige så stort som i nabobyerne. I et par forskellige badevige finder du hyggelige små strande med finkornet sand.
Det er både let, hurtigt og billigt at tage ind til charmerende Palma (10 km), uanset om du vælger bus eller taxi. Byen byder på middelalderstræder og forretningsgader med mode og designerting. Plus et gigantisk udvalg af smarte restauranter, tapasbarer og natklubber.
Du er endnu tættere – kun tre kilometer – på badebyen Portals Nous, der har et mildest talt trendy natteliv. Den eksklusive marina Puerto Portals er øens største yachthavn, med både i luksusklassen. Strandpromenaden er fyldt med flere stjernerestauranter, men der findes også udeserveringer med mere overkommelige priser.
Vil du opleve dine egne favoritsteder på Mallorca? Gennem os kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage.
I sommerhalvåret har Mallorca sin højsæson og da kan du rejse hertil med vores bekvemme charterfly på lidt over tre timer. Året rundt kan du desuden vælger pakkerejser med hotel, rutefly og fleksibel rejselængde. Om vinteren har vi ingen nordiske guider på rejsemålet, men du kan altid kontakte vores onlinecenter via TUI-appen, telefon, mail og sms.
Vores rejser til Illetas er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, SMS eller telefon.
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Illetas. Nogle egner sig til en længere tur med familien, andre er perfekte til en weekend med en gruppe venner. Her på siden finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Illetas på vores side for kun hoteller.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer ved direkte fly fra København
Beregnet transfertid ca. 35 minutter fra lufthavnen Palma de Mallorca Airport (PMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Playa de Illetas med finkornet sand og den mindre Cala Comtessa, også med finkornet sand.
Solstole kan lejes, ca. 40,-/dag.
Mallorca er et af Europas førende golfrejsemål. På banerne Poniente og Santa Ponsa koster greenfee ca. 700-800,-.
Rejser du til Illetas kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Begge strandene er børnevenlige og der er flere supermarkeder, hvor du kan købe bleer og babymad.
Der er et lille antal restauranter og barer i Illetas. Nabobyen Portals Nous med den luksuriøse bådhavn har mange restauranter.
I Illetas er der nogle småbutikker og et supermarked, men den bedste shopping finder du i Palma, otte kilometer borte.
I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand ca. 8,-.
På restaurant: øl (33 cl) ca. 15,-, let frokost ca. 70,-, enkel middag ca. 120,-.
Fastboende: ca. 3.380 personer.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, vil du finde mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med at rejse med handicap.
En turistskat på 2-4 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende fra 16 år.
Du kan nå os på TUI døgnet rundt under din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR). Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–14.00. Der er hæveautomater over hele øen. Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Du kan ikke hæve kontanter med American Express.
Vejr og årstid kan have indflydelse på, hvad der tilbydes på rejsemålet. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Illetas til Palmas centrum 10 km, til Palmas lufthavn 16 km og til Portals Nous ca.3 km.
Bus fra Illetas til Palma ca. 10,-. Taxi til lufthavnen ca. 240,-.
Take a look at our best deals, add handy holiday extras, or keep looking for travel inspiration.