Land
Spanien
I San Agustin bor du i den rolige del af Gran Canaria med det livlige Playa del Inglés rundt om hjørnet. Byen ligner en lille villaby med bygninger i lyse farver, frodige palmer og blomstrende bougainvillea. Vælg mellem flere populære hoteller, både familievenlige hoteller og hoteller for voksne. Alle har en god beliggenhed nær stranden.
En rejse til San Agustin er perfekt til dig, som vil have en afslappende ferie med lavvandede strande og et bredt udvalg af butikker. Der findes også et par barer, og hvis du vil opleve et mere livligt natteliv, kan du tage en taxa til Playa del Ingles.
I San Agustin kan du vælge mellem to lavvandede strande med finkornet lavasand. Så hvis du kan lide at gå ture ved stranden, er du kommet til det rette sted. Fra San Agustin kan du følge strandpromenaden langs Atlanten til Playa del Ingles. Derfra kan du så fortsætte forbi Maspalomas bølgende sandklitter hele vejen til Las Meloneras.
## Udflugtstips
Hvis du vil se mere af Gran Canaria kan du vælge mellem flere udflugter fra San Agustin.
Læs mere om alle TUIs oplevelser på Gran Canaria.
Med en udlejningsbil kommer du nemt til bjergbyer, golfbaner, vandparker og til shopping og tapasbarer Las Palmas. Du kan allerede i forbindelse med bestilling af rejsen bestille en bil i en eller flere dage.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket hotel du vælger. Cirka 5 timer og 25 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 30 minutter fra lufthavnen Gran Canaria (LPA). Du ser, hvilke transferalternativer der er, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er gennemført. Her kan du læse mere om transfer.
San Agustin har to børnevenlige strande med finkornet lavasand.
I San Agustin findes vandsport som f.eks. windsurfing og dykning. Her er også tennis, bowling, squash og minigolf.
Lokale arrangører har vandreture i bjergene. Ridning på Black Horse Riding i El Tablero.
På Gran Canaria er der mange dykkerarrangører, vi samarbejder med Blue Explorers, der har dykkercenter i Playa Taurito.
Karneval i Las Palmas i månedskiftet februar-marts. Karneval i Playa del Ingles nogle uger senere.
Rejser du till Gran Canaria kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Sådan bestiller du en udlejningsbil på Gran Canaria »
Der er en legeplads i nærheden af minigolfbanen og stranden.
Supermarkederne nær hotellerne har normalt et mindre udvalg af babymad og bleer. Generelt er alt babymad af god kvalitet, men det sødes ofte med honning (gælder også vælling).
Bleer kan købes i supermarkeder.
I San Agustin er der rundt regnet 25-30 restauranter med forskellige køkkener samt nogle barer. Du finder et større udvalg af restauranter, barer og forlystelser i Playa del Ingles, nogle kilometer borte.
San Agustin har et shoppingcenter. Der er flere butikker i Playa del Ingles.
I butik: 1,5 liter vand ca 6,-, sodavand (33 cl) ca 6,-.
På restaurant: øl (50 cl) ca 25,-, pizza ca 60,-, let frokost ca. 60,-, enkel middag ca. 100-130,-.
Fastboende: ca. 1.500 personer.
På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med handicap.
Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR).
Kreditkort accepteres i de fleste butikker. Der er mange hæveautomater. Bankerne i Las Palmas er åbne mandag-fredag kl. 9.00-14.00 og lørdag kl. 9.00-13.00.
Vejr og sæson kan påvirke udbuddet på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra San Agustin til Playa del Inglés ca 4 km, Las Meloneras ca 8 km, Puerto Rico ca 22 km, Las Palmas ca 50 km.
Gode busforbindelser til andre steder på Gran Canaria. Mange taxier.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.