Rejser til Funchal

  • Funchals markedshal
  • Svævebanen til Monte
  • Havvandsbassinerne i Ponta Gorda

Populære hoteller – Funchal

Vintønder med nummererede etiketter og vinglas foran vidner om Madeiras rige vintraditioner.

**Den gamle bydels stræder og det nye, livlige restaurantliv medfører, at Funchal virker både moderne og charmerende. Familiehoteller med opvarmede pools og luksuriøse hoteller af klassisk snit findes både i byen og i Lidoområdet, lige udenfor. **

I Madeiras hovedstad Funchal blandes kaffebarer og mærkevarebutikker med kakkeldekorerede bygninger. Den ligger i en halvmåneformet bugt med en skøn udsigt over Atlanten. Det nye havbad Ponta Gorda, med havvandspools og trapper til havet, ligger i Lidoområdet, et par kilometer fra centrum. Fortsætter du langs strandpromenaden, der starter ved Lidobadet, kan du vandre langs havet hele vejen til den lille fiskerby Camara de Lobos (ca. 6 km). På vejen passerer du også naturstranden Praia Formosa, der består af rullesten og sort lavasand.

Restauranter og forlystelser

I den gamle bydels stræder myldrer det med hyggelige caféer og restauranter, der har borde placeret ude i stræderne. Både her og i Funchals bykerne findes alt fra sushi, indisk og italiensk til øens paraderet espetada, grillspyd med hvidløgskrydret oksefilet. Forlystelsesudbuddet er lige så bredt, med eksklusive klubber, små jazzsteder og salsabarer. Især i weekenderne er der mange folk i gaderne.

Shopping og seværdigheder

Tøj, sko og tasker af god kvalitet finder du i eksklusive små butikker og i store shoppingcentre. Vil du købe noget spiseligt, skal du besøge markedshallen Mercado dos Lavradores, med øens egen høst af eksotiske blomster, frugt og grøntsager. Blandt seværdighederne er også den pompøse domkirke fra 1500-tallet.

Hoteltips

  • Pestana Miramar & Village med store poolområder, træningsmuligheder og aktiviteter
  • Pestana Carlton Madeira med privat havvandsbad og opvarmede pools både ude og inde.
  • TUI BLUE Madeira Gardens i Lidoområdet med bar på tagterrassen og udendørs jacuzzi.

Øen rundt i bil

Madeira er kun 60 km lang og 20 km bred, og har et behageligt klima der medfører, at øen er dækket af frodig vegetation hele året. Langs vandingskanalerne, levadaerne, kan du vandre i skove med eucalyptus og mimoser. Nye veje og tunneller gør det let at komme rundt mellem byer, udsigtssteder og fine vandrestier i bjergene. Du kan leje en bil allerede hjemmefra.

Eventyr og seværdigheder for hele familien

Til familier, der er interesseret i at opleve øen, har vi mange tips. Her er nogle af dem:

  • Svævebane over Funchal og kanetur i kurveslæde ned af bakkerne
  • Bådudflugt med mulighed for at se delfiner og hvaler
  • Cristiano Ronaldo-museet i Funchal.

Golf og gourmetmiddage

Madeira er det rette sted, hvis du vil nyde livets goder. Du kan spise fiske- og skaldyrsmiddage i topklasse, sidde på cocktailbarer med panoramaudsigt og besøge Blandy's vinhus. Golf på øen kan være en udfordring, da banerne er ganske kuperede, men udsigten slår det meste.

Udflugtstips

  • Byrundtur i Funchal med den botaniske have
  • Nonnernes dal med pragtfulde udsigter
  • Katamaransejladser
  • Levadavandringer
  • Canyoning – klatretur ned af bjerg med små vandfald
  • Jeepekspedition og Bondens marked

Gennemsnitsvejr i Funchal

Fakta om Funchal

Land

Portugal

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Portugisisk

Befolkning

ca. 150.000

Tidsforskel

-1 time

Flyvetid

Flyvetiden til Portugal er ca. 4 timer o

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 70,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 5,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Flyvetiden er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 4 timer 55 min. ved direkte fly fra København.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 25 minutter fra lufthavnen Madeira Airport (FNC). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Lidobadet Ponta Gorda og Club Naval tilbyder badning i havvandspools og direkte i havet via badestiger. Entréafgift. Solsenge og parasoller mod betaling.

Praia Formosa er en offentlig strand i det vestlige Lido-område med rullesten/lavasandstrand. I det centrale Funchal ligger den lille grusstrand Praia São Tiago, der ligger ved Porto Santa Maria.

På de hoteller der har opvarmede udendørs pools ligger temperaturen på cirka 22 grader om vinteren.

Oplev mere

Gå langs de fantastiske levadaer og oplev naturen på nært hold. Se Madeira fra havet ombord på en sejlbåd med mulighed for at se delfiner, hvaler og skildpadder. Oplev atmosfæren og den farverige blomsterpragt i Funchals markedshal. Besøg Madeira Wine Company, hvor du får et indblik i vinens historie, og naturligvis smager på den.

Tag svævebanen til Monte og besøg den smukke Monte Tropical Garden, hvorfra du kan tage yderligere en svævebane til den botaniske have Jardim Botanico.

Vandreture langs levadaer og vandrestier i små grupper med bjergguide, ca. 285,-/hel dag.

Oplev mere i ferien med udflugter som Big Game Fishing, delfin- og hvalsafari og katamaran.

Der er et dykkercenter på Carlton Madeira, ca. 320,-/dyk inkl. udstyr.

Juleudsmykningen med tusindvis af lys i forskellige farver, smykker Funchals gader og torve i december måned. I december måned er der også mange udstillinger i centrum, med sans og orkestre der underholder. Gå ikke glip af det enestående nytårsfyrværkeri, der tidligere er blevet valgt til verdens bedste fyrværkeri. af Guiness Rekordbog.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Funchal kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan bestiller du bil på Madeira.

Restauranter og forlystelser

Funchal er en relativt stor by, med et stort udvalg af restauranter og barer.

Forlystelseslivet er koncentreret til weekenderne. Nogle af de mest populære barer ligger i Funchals gamle kvarter, hvor lokale kunstnere har dekoreret og udsmykket de tidligere slidte husfacader. Der er diskoteker og natklubber ved de store hoteller i Lido-området.

Shopping

Stort udvalg af shopping: Kendte mærkevarer, butikker og varehuse.

Prisniveau

I butik: 1,5 liter vand ca. 5,-, sodavand ca. 8,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 12,-, let frokost ca. 50,-, enkel middag ca. 70,-.

Indbyggertal

Fastboende: ca. 150.000 i Funchal og omegn. På Madeira ca. 261.000.

Rejse med handicap

Visse strande er tilgængelige. Der er få fortove, hvilket kan påvirke fremkommeligheden. De lokale transportmidler er ikke tilpasset til kørestole.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

Mange steder i Portugal opkræves der en obligatorisk turistskat (Ecotax) på 1-4 euro pr. person og pr. nat (dog maksimalt for 7 nætter). Skatten skal betales af alle gæster over 13 år og betales direkte til hotellet ved ankomst.

Service

Du kan få fat i os på TUI døgnet rundt under din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR).
Bankerne er åbne man-fre kl. 8.30-15.00. Alle kreditkort fungerer som betalingsmiddel og i hæveautomater.

Gebyr på vandrestier

Myndighederne på Madeira har for nylig indført et gebyr på visse vandrestier. Gebyret skal dække vedligeholdelse og bevaring af øens vandrestier. Fra og med 2025 vil der være et gebyr på cirka 3 euro per person på alle vandrestier.

Lokal transport

Afstande

Fra Funchal til Camara de Lobos ca. 8 km, Camacha 16 km, lufthavnen 22 km, Machico 27 km, Calheta 24 km og Sao Vicente 59 km.

Lokal transport

Taxi er relativt billigt. Lokalbus i centrum, forudkøbt billet ca. 15,-/to ture. Landsbybus ca. 30,-. Velfungerende busnet på landet. Til bybusserne kan du købe et ugekort, gælder kun til busser i Funchalområdet.

Klar til at lede efter en rejse til Funchal?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller