Land
Italien
Vores rejser til Riva del Garda bringer dig til en lille men livlig havneby ved Gardasøens nordkyst, med små stræder, middelalderfort og stort fokus på sportsaktiviteter som windsurfing, klatring og sejlads.
Riva del Garda ligger mellem Gardasøen og Dolomitterne i regionen Trentino. Oplev italiensk charme med snoede stræder, piazzaer, gelateriaer og en flere kilometer lang strandpromenade. Den nordlige del af Gardasøen er kendt for sin storslåede natur med dramatiske bjerge og eventyrlige udsigter – her kommer både soldyrkere og sportsentusiaster.
Piazza III Novembre ligger lige ved søen og betragtes som hjertet af Riva del Garda. Torvet vender ud mod søen og er omgivet af charmerende pastelfarvede huse i venetiansk stil. Om sommeren er der mange udeserveringer på torvet, hvor du kan slå dig ned på et trattoria eller en kaffebar. På Piazza III Novembre ligger også stentårnet – Torre Apponale – et 35 meter højt tårn, der er en af de mest populære attraktioner i byen. Det er værd at tage alle trinene til toppen, hvor der venter en fantastisk udsigt over bjergene og søen.
Riva del Garda er en by, der er rig på historie og kultur. I løbet af din ferie i Riva del Garda må du ikke gå glip af, at besøge fæstningen Rocca di Riva, som ligger på en kunstig ø, omgivet af vand og et stenkast fra Piazza III Novembre. Rocca di Riva blev bygger i 1200-tallet med det formål at forsvare byens havn. I dag huser Rocca di Riva et stort museum og et kunstgalleri, som er værd at besøge.
Riva del Garda har nogle af de største strande i den nordlige del af Gardasøen. De fleste strande består af små og store sten. En af de mest populære er Sabbioni Beach, der har klart vand og tilstødende græsplæner. I nærområdet er der mange andre strande du kan udforske.
Bjergkæderne, der omkranser Riva del Garda, er perfekte til vandreture. Den nordlige del af Gardasøen er kendt for sit landskab med dramatiske bjerge, der falder lodret ned i det smaragdgrønne vand. I området er der vandrestier for både nybegyndere og mere erfarne vandrere. Bjerget Monte Brione adskiller Riva del Garda og nabobyen Torbole. Hvis du er ude efter en udfordrende vandretur, kan du gå op til toppen. Det tager et par timer og undervejs vil du opleve en fantastisk natur med olivenlunde og storslåede udsigter over søen, Riva del Garda og Torbole.
Riva del Garda byder på en række aktiviteter. Mange der rejser til Riva del Garda kommer for at dyrke sport. Det er især populært med windsurfing og sejlads, da vindforholdene er perfekte. Her kan du tage et kursus, der er surf- og sejlerskoler for både nybegyndere og erfarne. Du kan også leje cykel og køre rundt blandt vingårde, bølgende bakker og olivenlunde. Andre populære aktiviteter er klatring samt kano- og kajakroning.
For at få mest muligt ud af din rejse til Riva del Garda, anbefaler vi, at du forudbestiller en udlejningsbil hjemmefra. Ved Gardasøen kan du besøge både Sirmione) og Bardolino. Lidt længere borte ligger også Verona, der anses som en af Italiens smukkeste byer.
Vores rejser til Riva del Garda sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Riva del Garda, som passer til en længere rejse med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Riva del Garda på vores side Kun hotel.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 20 min til Verona med en mellemlanding fra København.
Afstanden fra lufthavnen i Verona til centrale Riva del Garda ca. 80 km. En taxi fra lufthavnen tager ca. 1 time og 15 minutter (i højsæsonen kan det tage længere afhængig af trafikken). Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI.
I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Riva del Garda har et stort udvalg af restauranter og caféer. Ved Piazza III Novembre-torvet er der mange spisesteder med alt fra internationalt til italiensk, men også mange isbarer og kaffebarer.
Hveranden onsdag er der marked, hvor du kan handle souvenirs, tøj og traditionelt italiensk keramik.
Der er også et shoppingcenter med cirka 40 butikker, der sælger alt fra tøj og sportsudstyr til boligindretning.
I Riva del Garda er der også et par designerbutikker, der sælger eksklusive mærkevarer.
I Riva del Garda er der stort fokus på sport og aktiviteter, eksempelvis:
I byen Malcesine (ca. 17 km fra Riva del Garda) kan du i sommermånederne tage svævebanen op på bjerget Monte Baldo.
I vindalen Valpolicella, der ligger øst for Gardasøen og ca. 70 km fra Riva del Garda, kan du besøge vingårde og gå rundt blandt charmerende bygninger.
Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.
En turistskat på 2–5 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende over 10 år.
Ingen tidsforskel mellem Danmark og Italien.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder. Der er hæveautomater (ATM) og banker i Riva del Garda.
Den 15/8 finder den store højtidsdag Farragosto sted og den fejres i hele Italien. Fejringen starter nogle gange allerede ved månedskiftet (juli/august) og varer normalt i et par uger. Det betyder mange mennesker, trængsler og festligheder til ud på de små timer.
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Riva del Garda til lufthavnen i Verona ca. 80 km. Fra Riva del Garda til Sirmione ca. 92 km, Castelnuvo del Garda ca. 74 km, Venedig ca. 200 km og Bologna ca. 230 km.
I Riva del Garda kan du komme omkring til fods, på cykel eller med taxi. Der er også busser og færge.
Busstationen ligger i centrum af Riva del Garda og herfra kører der lokalbusser til nærliggende byer.
Fra Riva del Garda kan du tage færgen til flere byer og steder rundt om Gardasøen. Du kan vælge mellem både hydrofoil og katamaran.
Den nærmeste togstation ligger i Rovareto (ca. 45 min med bus) og Peschiera. Fra begge byer kan du tage toget til Venedig og Verona.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.