Rejser til Kolymbia

  • Flere moderne koncepthoteller
  • Naturstranden Tsambika
  • Fredelige og frodige omgivelser

Populære hoteller – Kolymbia

Turkisblå dør indsat i en strålende gul væg viser typisk middelhavsarkitektur.

Roligt og tæt på stranden, men samtidig med så meget at tilbyde. Kolymbia Rhodos i Grækenland er en ferieby i ny version. Her slapper du af på dejlige resorthoteller, der ofte har All Inclusive eller halvpension. Her findes vores populære TUI BLUE Village – hoteller, der er en oplevelse i sig selv. Rejser til Kolymbia giver dig en perfekt kombination af afslapning og oplevelser.

Kolymbia ligger i Afandoubugten, syd for Rhodos by, med havet og de grønne bjerge som naboer. På stranden, der består af rullesten og grovkornet sand, kan du leje vandcykler og kanoer. Du kan også tage udflugtsbåden til naturstranden Tsambika, der ligger bag den næste pynt. Kolymbia by tilbyder den ideelle ramme for en afslappende ferie på Rhodos.

Caféer og småbutikker

Kolymbias hovedgade er en flere kilometer lang allé med eucalyptustræer, der går vinkelret op fra havet. Her er flere caféer og restauranter samt butikker, der sælger alt fra lokalproduceret olivenolie til stråhatte og badedragter.

Hoteller på toplisterne

I Kolymbia kan du vælge mellem flere hoteller, der ligger højt på listen over Rhodos' bedste familiehoteller. Deriblandt vores TUI BLUE Village med All Inclusive, træningslektioner og Bamseklubben. Her er også flere populære BLUE STAR-hoteller at vælge imellem.

Udflugtstips i og omkring Kolymbia

Vil du veksle ferielivet på hotellet med bådture, dykning og sightseeing eller mad- og vinudflugter er der meget at vælge mellem. Læs mere om udflugter, aktiviteter og andre oplevelser på Rhodos og bestil via os. Her er nogle eksempler:

  • Prøvedyk i et smukt havmiljø
  • Bådtur til Marmaris i Tyrkiet med bazarshopping
  • Familietur til Tsambika-stranden

Oplev Kolymbia og Rhodos med en udlejningsbil

Du kan allerede hjemmefra bestille udlejningsbil i en eller flere dage, så du nemt kan komme rundt på øen. Der er ca. 30 km til Rhodos by med et stort udvalg af shopping og seværdigheder. Ferie i Kolymbia giver dig muligheden for at opdage det bedste, Rhodos har at byde på.

Gennemsnitsvejr i Kolymbia

Fakta om Kolymbia

Land

Grækenland

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk

Befolkning

ca. 400

Tidsforskel

+1 time

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 75,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 6,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 45 min ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 1 time fra lufthavnen på Rhodos (RHO). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Stranden i Kolymbia består af rullesten og grovkornet sand. Til Afandous rullestensstrand ca. 1,5 km. Til Tsambika Beach med sandstrand ca. 6 km.

Oplev mere

I Kolymbia er der vandsportsaktiviteter som windsurfing og parasailing, vandcykler, kanoer og bananbåde. Afandous 18-hullers golfbane ligger ca. 1,5 km fra Kolymbia.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Kolymbia kan du bestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan bestiller du udlejningsbil på Rhodos.

Rejser med børn

I Kolymbia er der ingen direkte niveauforskelle, så det er nemt at komme omkring med klapvogn.

Der er et supermarked, hvor du kan købe babymad og bleer.

Restauranter og forlystelser

På Eukalyptus Street er der nogle enkle restauranter og nede ved havet er der et par fiskerestauranter. De fleste hoteller i Kolymbia er All Inclusive-hoteller.

Der er også nogle sportsbarer der viser fodboldkampe, Et større natteliv med barer og natklubber findes i Faliraki.

Shopping

Butikkerne i Kolymbia sælger souvenirs, postkort og strandting.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 6,-, sodavand (33 cl) ca. 5,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca 20,-, let frokost ca. 75,-, enkel middag ca. 75,-.

Indbyggertal

Fastboende cirka 400.

Rejse med handicap

Ingen større niveauforskelle i Kolymbia. Relativt jævnt landskab med mange gode fortove på de fleste dele af resortet. Fremkommeligheden er god, selv ved hovedstranden (undtagen stranden ved Limanaki, som mangler fortovsadgang). Der findes tre strande, som er Blue Flag-mærket i området: Limanaki, Mythosstranden og Mikri Poli-stranden.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.

Service

I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med guiderne døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udchekning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Gælder ikke for køb under 110,-. Bankerne i Rhodos by er åbne mandag-torsdag kl. 8.30–14.00, fredag kl. 8.30–13.00. Der er et par hæveautomater i Kolymbia.

Lokal transport

Afstande

Fra Kolymbia til lufthavnen ca. 35 km, Afandou 4 km, Faliraki 15 km, Lindos 25 km, Rhodos by 32 km.

Lokal transport

Lokalbus til Rhodos by ca. 25,-.

Taxi fra Kolymbia til Rhodos by ca. 250,-, taxi til lufthavnen ca. 330,-.

Klar til at lede efter en rejse til Kolymbia?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller