Rejser
til
Yas Island

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middag:ca. 90,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaDirham (AED)
  • Tidsforskel+3 timer
  • HovedstadAbu Dhabi
  • SprogArabisk
  • Befolkning9 270 000

Rejser til Yas Island

Yas Island

Yas Island er rejsemålet for dig med en forkærlighed for sport, eventyr og forlystelser. På øen er der også en fin sandstrand til skønne dage i solen, en spektakulær golfbane og Abu Dhabis største shoppingcenter.

Hvis du kan lide forlystelsesparker er du kommet til det rigtige sted. Mød Scooby-Doo, Batman og Familien Flintstones i Warner Bros World og prøv nogle af de 45 forskellige vandrutsjebaner i Yas Waterworld. I Ferrari World kan du prøve verdens hurtigste rutsjebane og flere andre tempofyldte forlystelser. Yas Island er også hjemsted for den topmoderne Formel 1-bane Yas Marina Circuit, der årligt arrangerer Abu Dhabi Grand Prix.

Klatring og shopping

Eventyrscentret CLYMB er et must for dig, der elsker højder. Her kan du springe i faldskærm og bestige den højeste indendørs klatrevæg i verden. Abu Dhabis shoppingcenter Yas Mall byder på masser af mærkevarebutikker og har også en biograf. Ved siden af centret ligger der flere restauranter i tilslutning til et smukt springvand, der hen mod aften lyses op i et farverigt vand- og musikshow.

Strandliv, luksusyachts og golf

Når du har fået nok af adrenalinfremkaldende oplevelser og hurtige biler, kan det være skønt med en pause. Øens badestrand er som en fredelig oase med hvidt sand, klart vand og en omkringliggende mangroveskov. Gå en tur langs marinaen og se på luksusyachter, eller tag ud til golfbanen Yas Links og spil med udsigt over sandklitterne og havet.

Glitrende Abu Dhabi

Der er cirka 40 km ind til det centrale Abu Dhabi. Her kan du gå rundt på den elegante cornichen, beundre det spektakulære luksushotel Emirates Palace, besøge den eventyrlige verden i Sheik Zayeds store moské og handle i mærkevarebutikkerne i Marina Mall. Du kan også besøge markedsgaderne, hvor du kan købe alt fra iransk kaviar til tæpper, guld og keramik. Byen er også lidt af et kulturcentrum med meget at se på, når det gælder kunst og arkitektur.

Moderne metropol med en lang historie

Abu Dhabi har en lang historie, hvor både sørøvere og perlefiskere figurerer. Siden 1930'erne har olien været landets førende indtægtskilde og grunden til den enorme velstand. Vil du vide mere om regionens historie og kultur, skal du besøge Heritage Village ved cornichen nær lystbådehavnen.

Rejsetyper i Yas Island