Ombord på flyet

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Alle andre spørgsmål

Er der speciel mad på flyet til børn?

Hvis I flyver med vores eget flyselskab TUI fly, får børn mellem 2-11 år egen børnemenu. Børn får mad på både udrejsen og hjemrejsen, hvis dette er bestilt på forhånd.
Vi har spurgt børn hvad de helst vil spise ombord, hvis de kunne vælge. De foretrækker mad, som kødboller, pølser, pasta og pandekager, og det har vi taget hensyn til. 

Da vi ikke har mulighed for at tilbyde specialmad/allergimad, som er børnetilpasset, tildeles børn som har bestilt specialmad det samme som voksne.

Hvad du får at spise er lidt afhængig af hvad klokken er når du rejser, det er enten morgenmad, frokost eller aftensmad.
Hvordan det det forholder sig ved andre flyselskaber kan du læse mere her.

Er der WIFI ombord på flyet?

Der er ikke WIFI ombord på vores charterfly.

Enkelte rutefly selskaber tilbyder WIFI ombord. Hvorvidt dit rutefly har dette eller ej kan du se på deres egen hjemmeside.
Læs mere her.

Er mad på flyet inkluderet?

Måltidet ombord er for mange, et af flyrejsens højdepunkter og tilbydes af de fleste charterflyselskaber mod ekstra betaling.
Uanset hvilket charterfly du flyver med, kan du bestille mad ombord på følgende måde:

- Samtidigt med at du bestiller rejsen.

- På myTUI (indtil 7 dage før afrejse)

- Ved at kontakte os på telefon, senest 2 dage før afrejse. Se kontaktoplysninger her. 

Specialmåltider og allergier

Vegetarisk, laktosefri eller anden specialkost kan bestilles, men udbuddet kan variere afhængigt af flyselskabet. Læs mere om hvad der gælder for dit flyselskab her.
Desværre kan vi ikke garantere at der ikke er nødder på vores flyvninger. Nødder kan forekomme i maden eller være medbragt af andre passagerer.

Rutefly

Nogle flyselskaber tilbyder mad og drikke ombord som en del af rejsens pris, mens andre flyselskaber kun tilbyder servering ombord ved ekstra betaling. Læs mere her vedr. dit specifikke flyselskab her.

Hvis du rejser med rutefly med Norwegian, så kan måltider på flyet kun forudbestilles via TUI. 

Hvordan bestiller jeg sæde på flyet?

Rejser med charterfly
Hvis du har et ønskemål om placering på flyet eller du vil være sikker på at sidde ved dem du rejser med, så er det muligt at booke visse sæder på flyet mod betaling. Betalingen foretages ved bestilling.
Du kan bestille pladser i TUI appen, på myTUI eller direkte ved flyselskabet.

Hvis du ikke bestiller en specifik plads vil fordelingen af pladser ske automatisk. Som udgangspunkt vil flyselskabet forsøge at sætte passagerer fra samme selskab i nærheden af hinanden.

Bemærk! Hvis der stadig er tid til din rejse, og det ikke er muligt at logge ind og bestille pladser, så kan det skyldes at salget af specifikke pladser stadig ikke er åbnet. Forsøg gerne igen senere.
I øjeblikket er der mange af vores ruter der ikke åbner salget af pladser på flyet før 1-3 måneder før afrejse.

Rejser med rutefly
Hvis du rejser med rutefly er det ofte muligt at reservere pladser i forvejen mod betaling. Ofte kan du også vælge siddeplads ved check-in. 
Du kan logge ind på flyselskabets hjemmeside for at se hvad som gælder.
Flyver du med Norwegian skal der bestilles via vores kundeservice.

Må jeg tage min SAMSUNG GALAXY NOTE 7 med ombord på flyet?

Grundet tilfælde hvor batteriet specifikt i Samsung Galaxy Note 7 har overophedet, så har flere flyselskaber indført regler for brug af telefonen på deres fly.
Læs mere på dit flyselskabs side hvad der gælder for netop dem.
Du kan finde information om de fleste flyselskaber vi arbejder med her.

TUI fly og TUI Airways

Benyttelse og opladning af Samsung Galaxy 7 Note telefoner er forbudt ombord på vores egne fly.
Den må heller ikke opbevares i den indcheckede bagage, dog kan den tages med ombord på flyet så håndbagagen, så længe den er slukket og ikke oplades under rejsen.

Flyvninger til Mexico

Mexico har lavet et forbud mod at medbringe en Samsung Galaxy Note 7 på flyvninger til og fra landet. Det vil sige at du til Mexico hverken kan medbringe denne model i den indcheckede bagage eller i håndbagagen.

Kategorier

Tjek kategorierne nedenfor for at finde svar på dit spørgsmål.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe! Både med at bestille en rejse, med spørgsmål der skulle opstå i forbindelse med rejsen eller efter rejsen. Her kan du finde vores åbningstider og kontaktoplysninger.

Kontakt os