Bagage

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Alle andre spørgsmål

Er indchecket bagage inkluderet i rejsens pris?

Pakkerejse med charterfly

På alle TUIs charterfly, uanset hvilket flyselskab du rejser med, er håndbagage altid inkluderet i rejsens pris i overensstemmelse med flyselskabets bagageregler.
Hvis du vil medbringe indchecket bagage, så vil dette koste ekstra.

Prisen afhænger af hvilken slags rejse du køber samt den aktuelle pris mens du booker. Hvis du allerede har bestilt en rejse så kan du tilføje indchecket bagage via myTUI (senest ca. 2 dage inden afrejse) eller ved at ringe til vores kundeservice.

Bagagereglerne for vores charterflyselskaber finder du her. Det er vigtigt at du kontrollerer bagagereglerne for dit fly i god tid.
Hvis du rejser med specialbagage eller behøver at medbringe ekstra bagage, så kan det altid betale sig at bestille dette i forvejen.

Pakkerejse med rutefly

Hvis du bestiller en pakkerejse med rutefly vil du mens du bestiller se hvilke regler der er gældende for indchecket bagage med det selskab du flyver med.
På visse rejser med rutefly er indchecket bagage inkluderet, mens der på andre kun er håndbagage inkluderet.
I så fald vil du kunne booke ekstra bagage direkte ved flyselskabet. Dette koster ekstra.

Hvis du allerede har bestilt en rejse, så kan du på myTUI se hvad der er inkluderet af bagage på din rejse.

Får jeg erstatning for forsinket, mistet eller ødelagt bagage?

Hvis din bagage er forsinket, mistet eller ødelagt efter flyrejsen, skal du omgående anmelde dette og udfylde en såkaldt PIR rapport (Property Irregularity Report) i lufthavnen. Her skal du tage direkte kontakt til flyselskabets repræsentant eller ankomstservice for information om præcis hvad du skal gøre.
Det er vigtigt at du gør dette inden du forlader bagageområdet.
Sørg for at du får den originale PIR rapport samt dit bagagetag (kvittering), da begge er nødvendige for at søge om erstatning hos det respektive flyselskab.

Hvis din bagage ikke kom frem til destinationen er du velkommen til at kontakte vores lokale personale hvis du har spørgsmål.
Flyselskabet gør deres bedste for at levere bagagen så hurtigt som muligt.

Erstatning for forsinket, manglende eller skadet bagage er inkluderet i nogle rejseforsikringer. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere information.

Læs mere om forsinket eller skadet bagage her.

Hvad skal jeg tænkte på, når jeg vil medbringe medicin eller medicinsk udstyr på rejsen?

Skal du have medicin med på rejsen, anbefaler vi at du tager medicinen med i original emballage.

Ved rejser indenfor Schengenlandene kræves et "pillepas/medicinpas" for visse typer af medicin, og ved rejser udenfor Schengenlandene kræver visse lande en medicinattest/doctorcertificate - gerne på engelsk fra din egen læge. Pillepasset/medicinpasset udstedes på apoteket, som også kan vejlede om medicin på rejsen.

Hvis du vil medbringe medicin eller medicinsk udstyr på flyet, skal du fylde i formularen her.

Læs mere om at medbringe medicin på rejsen her.

Hvilke regler er gældende for indchecket/håndbagage på flyet?

Bagagereglerne varierer mellem de forskellige flyselskaber. Hvilket som gælder for dit flyselskab ser du mens du bestiller rejsen. Hvis du allerede har bestilt din rejse kan du se dette på myTUI.

I håndbagagen er der visse ting som ikke må medbringes som for eksempel sakse, knive og andre skarpe genstande.
Du kan medbringe en begrænset mængde væske (for eksempel vand eller parfume) gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. En enkelt pakke væske må ikke være mere end 100 ml og dette skal pakkes i en gennemsigtig genlukkelig, 1-liters plastikpose

Pakkerejse med charterfly

Læs mere om gældende bagageregler for dit flyselskab her.

Pakkerejse med rutefly

Læs mere om gældende bagageregler for dit flyselskab her.

Hvordan bestiller jeg ekstra bagage eller specialbagage?

Specialbagage kan for eksempel være en golftaske, en cykel eller et surfbræt.
Hvis du behøver flere kilo til rejsen, så betegnes dette ikke som specialbagage. I så fald kan du bestille dette hos flyselskabet du skal rejse med.

Skulle du have behov for ekstra bagage på flyet grundet medicinske forhold, anmoder du om dette ved at udfylde skemaet her.

Pakkerejse med charterfly

Læs hvad der er gældende ifht. ekstra vægt på dit fly her. Information om hvordan specialbagage skal bestilles kan derimod findes her.

Pakkerejse med rutefly

Rejser du med rutefly kan du kontakte flyselskabet direkte for at få hjælp. Læs mere her.

Skirejser

Ved nogle flyselskaber kan man medbringe ski udstyr gratis, mens andre flyselskaber tager ekstra for dette.
Transport af ski skal bestilles på forhånd.
Læs mere om hvad der gælder for dit specifikke flyselskab her.

Kan jeg bruge rejseudstyr til spædbørn på et fly?

I dag findes der en masse smart udstyr, der er specielt beregnet til at flyve med babyer og børn. Tjek med dit flyselskab, hvad der er tilladt om bord, men generelt er alt udstyr, der skal fastgøres til sædet eller flyets struktur, ikke tilladt, og det samme gælder oppustelige puder og tasker, der fylder op mellem sæderækkerne, da det påvirker sikkerheden om bord.

TUIfly, TUI Airways og mange andre flyselskaber tillader f.eks. ikke brug af BedBox, JetKids, SkyBaby, AirTraveller eller andre rejsesenge/hjælpemidler til børn om bord. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager.

Hvis du rejser med rutefly, kan du kontakte flyselskabet direkte for information. Læs mere her.

Kan jeg medbringe golfkøller?

Du kan naturligvis medbringe golfkøller, de skal blot checkes ind som specialbagage. Prisen kan variere alt efter hvilket flyselskab du rejser med. Specialbagage skal bestilles direkte ved flyselskabet og vi anbefaler at du gør dette på forhånd da det oftest er billigere end at betale i lufthavnen.
Du kan læse mere om hvilke regler der gælder, hos de forskellige flyselskaber her.

Hvis du rejser med charterfly kan du læse om reglerne for specialbagage her.

Hvis du rejser med rutefly skal du tage direkte kontakt til flyselskabet for bestille specialbagage. Læs mere her.

Må jeg have en drone i håndbagagen?

Reglerne kan variere mellem forskellige flyselskaber. Hvis du har bestilt en charterrejse bedes du sende en forespørgsel ved at udfylde specialudstyrsformularen her.
Information om dronens størrelse, vægt, antal batterier samt batteriernes kapacitet (Wh). Denne information skal tilføjes under "Andet medicinsk udstyr der checkes ind".

Hvis du har bestilt en rejse med rutefly bedes du kontakte flyselskabet. Læs mere her.

Vær opmærksom på at mange lande har strenge regler vedr. brug af droner. Det er op til dig at undersøge hvilke regler som er gældende i landet du rejser til.

Kategorier

Tjek kategorierne nedenfor for at finde svar på dit spørgsmål.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe! Både med at bestille en rejse, med spørgsmål der skulle opstå i forbindelse med rejsen eller efter rejsen. Her kan du finde vores åbningstider og kontaktoplysninger.

Kontakt os