Rejser til Phan Thiet
Populære hoteller – Phan Thiet
Phan Thiet er en kystby, der tilbyder ægte vietnamesisk charme væk fra turistområderne. Her vil du møde duften af friskfanget fisk på morgenmarkedet, farverige fiskerbåde, der fylder havnen, og smagsoplevelser fra nogle af Vietnams bedste fiske- og skaldyrsretter. Byens historie kan mærkes i luften ved de gamle Cham-tårne, den mægtige, liggende Buddha og i det unikke Van Thuy Tu-tempel, hvor havets ånder æres. I Phan Thiet smelter kultur, natur og hverdagsliv sammen til en spændende blanding.
En rejse til Phan Thiet på sydøstkysten er velegnet til dig, der for alvor ønsker at opleve Vietnam. Der er ikke det samme høje tempo som i storbyen Saigon, men Phan Thiet er stadig en rigtig by. Selvom området har udviklet sig til et populært rejsemål, har det formået at bevare sin lokale karakter. Her fungerer fiskeri, lystbådehavne og markeder stadig som hjertet i hverdagen. De bedste strande ligger lige uden for byen, og Saigon (Ho Chi Minh City) ligger omkring 170 km væk.
Seværdigheder i Phan Thiet
Phan Thiet er hjemsted for en række kulturelle og historiske steder, der fortæller om byens rige kulturarv.
Cham-tårnene fra det 7. århundrede står på en bakke med udsigt over kysten.
Van Thuy Tu-templet har verdens største samling af hvalskeletter og er et sted, hvor lokal tro møder havets kraft.
Den liggende Buddha på Ta Cu-bjerget kan nås via vandretur eller kabelbane.
Strande i Phan Thiet
Doi Duong-stranden er en strand midt i byen Phan Thiet – bred, gylden og perfekt til en eftermiddagsgåtur eller picnic i skyggen af fyrretræer. Der er dog ingen liggestole eller parasoller her. Mere berømt er den lange Han Thien-strand, som ligger mindre end en kilometer mod nord. Strandrejsemålet Mui Ne med masser af aktiviteter, vandsport og strandbarer ligger lidt længere nordpå – et vidunderligt sted med en anderledes atmosfære.
Udflugt til Saigon
Brug mindst én af dine feriedage på at besøge det travle Saigon (Ho Chi Minh City) cirka 170 kilometer fra Phan Thiet. Gå rundt blandt de smukke bygninger, lær om landets makabre historie på Krigsmindemuseet og forkæl dig selv med de bedste retter fra det vietnamesiske køkken.
Restauranter i Phan Thiet
Vietnams madkultur er et kapitel for sig. Den traditionelle nudelsuppe pho består af risnudler, krydderier og kød. Vietnamesiske forårsruller er lavet af rispapir fyldt med rejer, grøntsager og urter. De kan serveres stegte eller ustegte, og fyldet varierer. Traditionelle fiske- og skaldyrsretter er også almindelige at finde på menuerne. I Phan Thiet er der primært vietnamesiske restauranter og food trucks, der serverer rygende varm mad til sent om aftenen.
Rejs til Phan Thiet med TUI
Vores rejser til Phan Thiet i Vietnam er med rutefly, og rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på din myTUI-konto. Under din ferie kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vejret i Phan Thiet
Phan Thiet har et varmt klima og ligger i den tropiske monsunzone med to årstider. Regntiden er fra maj til oktober og den tørre sæson fra november til april.
Gennemsnitsvejr i Phan Thiet
Fakta om Phan Thiet
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid afhænger af, hvilket fly du vælger. Cirka 16 timer inklusive mellemlandinger fra København til Saigon (Ho Chi Minh City).
Transfertid
Forventet transporttid er cirka 4 timer (180 km) fra Ho Chi Minh (Saigon) lufthavn, afhængigt af trafikken. Du kan se transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestiling er klar. Læs mere om transfer her.
Sol og badning
Doi Duong Beach: Strand i byen, velegnet til gåture. Ingen liggestole og parasoller.
Han Thien Beach, beliggende mindre end en kilometer nordpå. Lang sandstrand med vandsport.
Strandrejsemålet Mui Ne med masser af aktiviteter, vandsport og strandbarer.
Oplev mere
Planlæg en dagstur (måske med en overnatning) til storbyen Saigon (Ho Chi Minh City).
Restauranter og forlystelser
Phan Thiet har hovedsageligt lokale restauranter og gadeboder. Underholdningsscenen er af den mere rolige slags. Nogle barer og restauranter har åbent til sent på aftenen, men der er ingen klubber.
Shopping
Phan Thiet er en by præget af den lokale befolkning, så i centrum er der butikker med tøj, elektronik, instrumenter, legetøj, ure og meget mere.
Indbyggertal
Phan Thiet har cirka 160.000 indbyggere.
Tidsforskel
Dansk tid +6 timer.
Rejse med handicap
På hver hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der er specielt tilpassede værelser til handicappede, finder du mere information om disse på hotelsiden. Læs mere om at rejse med handicap.
Service
Du kan få fat i os på TUI døgnet rundt i løbet af din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Ind- og udtjekning
Her kan du læse om regler for indtjekning og udtjekning på hotellerne »
Valuta og kreditkort
Den lokale valuta hedder dong (VDN). Det kan også være en god idé at medbringe dollars (USD). Dollars fungerer godt som betalingsmiddel de fleste steder i Vietnam.
Der findes hæveautomater. De fleste almindelige kreditkort accepteres i større butikker og restauranter.
Vejr og årstid
Vejr og årstid kan have indflydelse på, hvad der tilbydes på dit rejsemål. Dette gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Afstand
Fra Phan Thiet til Saigon (Ho Chi Minh City) cirka 3,5 timer (175 km). Til Mui Ne cirka 30 min (25 km).
Transport
Taxa er billig. Du kan også leje en bil med chauffør i en hel dag.
Klar til at lede efter en rejse til Phan Thiet?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller - Phan Thiet
- Allezboo Beach Resort & Spa
- Bamboo Village Beach Resort & Spa, Mui Ne
- Phu Hai Resort
- Saigon Mui Ne Resort
- Sea Lion Beach Resort & Spa
- Sunny Beach Resort & Spa
- TTC Hotel Premium Phan Thiet
- The Anam Mui Ne
- The Cliff Resort & Residences
- Unique Muine Resort
- Victoria PhanThiet Beach Resort & Spa
- Vipol Mui Ne Hotel