Rejser til Koh Samui
Populære hoteller – Koh Samui
**Koh Samui er blevet en af Thailands mest populære ferieøer. Det tager kun en time at køre rundt om øen, og alligevel rummer den alt fra tropisk regnskov til fine strande, kulturelle seværdigheder og et stort udvalg af restauranter, skrædderier, strandbarer og dykkercentre. **
Koh Samui er kort sagt øen, der har samlet det bedste af Thailand på blot 250 km². I badebyerne er der gademarkeder, restauranter og natteliv. Ønsker du på den anden side det oprindelige, har øen også småbyer, vandrestier, vandfald, kokosplantager og templer med dragehoveder.
Meget at vælge imellem i Chaweng
Chaweng er en af øens største strande og det mest populære turistområde, med vandsport, strandmassage, shoppinggader, barer og restauranter. Strandene på nordkysten er mere fredelige, men også her er der restauranter, barer og butikker, blandt andet i den charmerende by Fisherman's Village.
Udflugtstips
- Ørundtur til klipper, vandfald og templet med Koh Samuis mest kendte seværdighed, den 15 meter høje siddende Buddha
- Heldagstur på naboøen Koh Phangan
- Dybhavsfiskeri og snorkelture
Dykning og snorkling
Der er god snorkling og dykning ved koralrevene i Ang Thongs marine nationalpark, hvortil mange dykkercentre arrangerer bådudflugter. Du kan også tage færgen til dykkerparadiset Koh Tao.
Sådan kommer du til Koh Samui
Rejsen til Koh Samui går via Bangkok, hvortil du kan flyve nonstop med Thai Airways. Derfra fortsætter du til Koh Samui med indenrigsfly (ca. 1 time). Flybilletten får du tilsendt cirka tre uger inden afrejsen.
Bliv inspireret af The White Lotus
Koh Samui er et af de steder, hvor tredje sæson af den roste dramakomedie The White Lotus blev optaget, så hvis du har set serien, vil du sikkert genkende de smukke omgivelser. I vores inspirationsartikel kan du læse mere om stederne, hvor serien foregår og blive inspireret af hoteller i Koh Samui, som giver dig en rigtig White Lotus-følelse.
Gennemsnitsvejr i Koh Samui
Populære hoteller – Koh Samui
Fakta om Koh Samui
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Når du bestiller din rejse, ser du, hvilke fly der er tilgængelige. Cirka 11 timer til Bangkok med direkte fly fra København. Nogle flyrejser har mellemlandinger, hvor den totale rejsetid kan variere. Indenrigsfly fra Bangkok til Koh Samui cirka 60 minutter.
Transfertid
Indenrigsfly Bangkok – Koh Samui ca. 1 time. Transfer til respektive hoteller på Koh Samui ca. 30-40 minutter.
Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.
Obs! Afhængig af flyets ankomst/afrejsetid kan ventetid forekomme i lufthavnen i Bangkok.
Sol og badning
Der er kilometervis af gyldne sandstrande på Koh Samui. Chaweng er den længste og mest populære af øens strande. Bophut, Maenam og Choengmon er mindre strande med et roligere tempo.
Forskellene mellem høj- og lavvande er store, og det kan medføre, at strandenes udseende forandres. Der kan af og til være små gopler i vandet. De er helt ufarlige, men kan forårsage svien.
Oplev mere
Koh Samui er et paradis for dykning og snorkling. Her er det nemt og forholdsvist billigt at tage et dykkercertifikat.
Der er også andre former for vandsport, som f.eks. parasailing, jetski, katamaraner og kajak- eller kanoture.
Snorkling eller dykning ved Koh Tao.
Big Buddha-templet
Fiske- og skaldyrsrestauranterne i Lipa Noi
Nord for Koh Samui ligger øerne Koh Tao samt de 40 øer i Ang Thongs Marina Nationalpark. I øvrigt er Koh Samui meget populær blandt unge mennesker og rygsæksfolk.
Under buddhistiske festivaler som for eksempel Loy Kratong i midten af november, det kinesiske nytår og Songkran i slutningen af marts, afholdes arrangementer med masser af mennesker og høj musik.
Restauranter og forlystelser
Godt og til tider livligt forlystelsesliv, som er koncentreret om Chawengområdet, hvor man danser direkte på stranden. Mange barer og restauranter at vælge imellem. I Bophut er der en del populære barer og pub'er, mange med levende musik. Desuden er der flere restauranter ved stranden med udsigt over havet.
I Lamai er der mange gode restauranter og barer med levende musik.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand ca. 5,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 17,-, let frokost ca. 25,-, enkel middag ca. 40,-.
Indbyggertal
Fastboende: ca. 40.000 personer.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Service
Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Valuta og kreditkort
Thailandske Baht (THB). Kreditkort accepteres, og der er kontantautomater.
Depositum ved indcheckning
Mange hoteller i Thailand kræver et depositum i forbindelse med indcheckning. Ved udcheckning modregnes eventuelle udgifter og det resterende beløb tilbagebetales.
Røgfrie strande
Mange strande i Thailand er nu røgfrie. Rygning er kun tilladt på nærmere anviste områder. Hvis forbuddet trodses risikerer man at få bøder.
E-cigaretter
I Thailand er det ulovligt at anvende alle former for e-cigaretter samt at medbringe e-cigaretter ind i landet. Overtrædelser af dette kan medføre bøder og fængsel.
Hennatatoveringer
På mange feriesteder, på markeder og på stranden, kan du blive fristet til at få lavet en midlertidig sort hennatatovering. Men for at opnå den sorte farve kan der være tilsat kemiske stoffer, som er forbudte at anvende på huden, og som kan medføre alvorlige allergiske reaktioner. Disse allergier er livslange og kan blusse op igen efter brug af hårfarve, eller når huden kommer i berøring med visse slags sort tøj eller ting af gummi. Selv om "tatovøren" foreslår en "test" på huden, er det ingen garanti for sikkerheden.
Lokal transport
Afstande
Fra Bangkok til Koh Samui med fly ca. 60 min. Fra Bophut til Chaweng ca. 7 km, Chaweng–Lamai 7 km, Choengmon–Chaweng ca. 7 km.
Lokal transport
De lokale taxibiler, song taews, som tager 6-15 passagerer, er den billigste måde at komme rundt på øen på.
Der er også almindelige taxier i Chaweng, bliv enige om prisen på forhånd.
Der er ikke taxier i Koh Samuis lufthavn, men der er private chauffører og limousineservice, ca. 25-80,- kr.
Klar til at lede efter en rejse til Koh Samui?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller – Koh Samui
- Baan Samui Resort
- Bandara Resort & Spa
- Centara Villas Samui
- Chaba Cabana Beach Resort
- Chaweng Garden Beach Resort
- Chaweng Regent Beach Resort
- Explorar Koh Samui
- Fair House Beach Resort
- Holiday Inn Resort Samui Bophut Beach
- Melati Beach Resort & Spa
- Nora Buri Resort & Spa
- OZO Chaweng Samui
- Pavilion Samui Villas and Resort
- Punnpreeda Beach Resort
- Silavadee Pool Spa Resort
- TUI BLUE The Passage
- The Sarann, Koh Samui
- Zazen Boutique Resort & Spa