Rejser til Cala Ratjada

Populære hoteller – Cala Ratjada

Restaurant ved havet med hvide parasoller og udendørs siddepladser med havudsigt.

Cala Ratjada er en mellemstor badeby med tre sandstrande, lystbådehavn, strandpromenade og et farverigt gadeliv. Her kan du leve et afvekslende ferieliv og bo på vores hotel til voksne uden børn.

Cala Ratjadas livligste kvarter ligger mellem byens mest populære sandstrand og den hyggelige lystbådehavn. I Cala Ratjadas gader og langs strandpromenaden er der masser af tapasrestauranter, cocktailbarer og småbutikker, der sælger alt fra kunsthåndværk til trendy mode, nybagt brød og solmoden frugt.

Natteliv og udflugtsbåde

Der er også musikbarer og klubber til den, der vil feste natten lang. I havnen ligger udflugtsbåde og fiskerbåde, Cala Ratjada er nemlig en levende fiskerby. Desuden går der færger til naboøen Menorca herfra.

Vælg mellem tre sandstrande

På rejser til Cala Ratjada finder du tre dejlige sandstrande. Foruden den centrale strand Cala Moll og den lidt mindre Cala Gat på den anden side af havnen, kan du også bade ved den lange fine Cala Aguila, en kilometer nord for byen. Den er børnevenlig, lavvandet og har en lys, fin sandbund.

Parhotel direkte ved havet i Cala Ratjada

Vores voksenhotel ligger i en rolig udkant af Cala Ratjada, direkte ved havet og en lille vig. Gennem en allé omkranset af pinjetræer, er der cirka en kilometers gang ind til Cala Ratjadas centrum. På hotellet er der spa, tennisbane og mange andre faciliteter, der er designet til jer, der rejser uden børn.

Grotter og Majoricaperler

Vil du se dig omkring i Cala Ratjada, er du blandt andet tæt på tennisstjernen Rafael Nadals hjemby Manacor, hvor du kan besøge perlefabrikken og se, hvordan man fremstiller majoricaperler i hånden. De kendte Artágrotter ligger ni kilometer fra Cala Ratjada, og yderligere et stykke sydpå ligger Dragegrotterne i Porto Cristo. Bestil dine udflugter gennem os på TUI eller bestil en udlejningsbil for en eller flere dage allerede hjemmefra.

Gennemsnitsvejr i Cala Ratjada

Fakta om Cala Ratjada

Land

Spanien

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Spansk

Befolkning

ca. 6.500

Tidsforskel

0 timer

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 120,-

Enkel middag

Prisniveau

ca. 8,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 10 min ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid ca. 1 time og 30 minutter fra lufthavnen Palma de Mallorca Airport (PMI). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

I det centrale Cala Ratjada ligger sandstrandene Cala Moll og Cala Gat på hver sin side af havnen. Mellem dem løber en hyggelig strandpromenade. Begge er meget populære og kan virke overbefolkede i højsæsonen.

Cirka en kilometer nord for centrum ligger den lange fine sandstrand Cala Agulla, hvor der plejer at være god plads og som er børnevenlig.

Oplev mere

Ved Cala Ratjada er der vandrestier og flere golfbaner. Inde i byen kan du leje windsurfingbrædder og mountainbikes.

Med udlejningsbil eller busudflugter kan du nem komme rundt på Mallorca, nogle seværdigheder der ligger ganske tæt på er Artágrotterne, perlefabrikken i Manacor og Dragegrotterne udenfor Porto Cristo. I nabohotellet Cala Mesquida er der en smuk lys naturstrand med store sandklitter.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Cala Ratjada, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan lejer du bil på Mallorca.

Rejser med børn

Cala Ratjada er ganske familievenligt med mange gågade, få stejle bakker og ingen større gennemkørselstrafik. Bleer og babymad kan købes i de større supermarkeder. Stranden Cala Aguila er den strand der er mest lavvandet.

Restauranter og forlystelser

Selv om Cala Ratjada ikke er blandt Mallorcas største rejsemål, har den et farverigt og varieret udvalg af restauranter, barer og forlystelsessteder, Især i højsæsonen juni-september. Der er nogle få klubber og diskoteker, der er åbne til langt ud på natten.

Shopping

I det centrale Cala Ratjada er der mange småbutikker der sælger souvenirs, mode og strandting, men ingen større indkøbscentre eller mærkevarebutikker. Der er flere store supermarkeder med et godt sortiment, blandt andet Lidl og Eroski.

Prisniveau

I butik 1 liter vand ca. 8,- Sodavand (33 cl) ca. 6,-.

På restaurant Enkel middag ca. 120,-. Øl (50 cl) ca. 30,-. Pizza ca, 80,-.

Indbyggertal

Cala Ratjada har ca. 6.500 indbyggere. I sommeren vokser antallet betragteligt via sæsonansatte i turisterhvervet.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En turistskat på 1,25–2,50 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende over 16 år.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Spanien har euro som valuta. I Cala Ratjada er der banker og hæveautomater. De fleste almindelige kreditkort accepteres af større butikker og restauranter, dog ikke altid American Express, som heller ikke kan benyttes i hæveautomaterne. Bankerne er normalt åbne kl. 8.30–14.00.

Lokal transport

Afstande

Fra Palmas lufthavn til Cala Ratjada 85 km. Fra Cala Ratjada til Cala Mesquida 8 km, Artágrotterne 9 km, Cala Millor 18 km, Dragegrotterne 25 km, Mancor 33 km, Alcudia 46 km og Palma de Mallorca 80 km.

Transport

Du kan blandt andet tage lokalbusser til Palma de Mallorca (linje 411), Manacor (linje 431), Alcudia (linje 446), Dragegrotterne og Porto Cristo (linje 448), Valldemosa, Deía og Soller (linje 452, Cala Mesquida (linje 471) og Artàgrotterne (linje 472).

Taxi er let at få fat i i det centrale Cala Ratjada eller via din hotelreception.

Klar til at lede efter en rejse til Cala Ratjada?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller