Rejser
til
Valle Gran rey

pricetag

Pris fra

...
hotel

Hoteller

2

Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 120,-
  • Øl (50 cl)ca. 30,-
  • 1,5 liter vandca. 8,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel–1 time
  • building HovedstadMadrid
  • message-love SprogSpansk
  • user-family Befolkningca. 4.800

Rejser til Valle Gran rey

De smukke naturscener er det første der slår dig i Valle Gran Rey. Du kommer ned til det glitrende hav langs en serpentinervej gennem en dyb dal med palmer, terrassemarker og mægtige klippevægge. Uanset om du vil vandre i bjergene eller bare slappe af i en hyggelig by ved havet, byder Valle Gran Rey på noget af det bedste på La Gomera.

Den charmerende lille ø La Gomera ligger blot 50 minutters færgetur fra Tenerife. Alligevel er det som at komme til en helt anden verden. Klimaet er lige så godt som på de andre kanarieøer, og der er masser af små badestrande, gode hoteller, charmerende strandpromenader og lækre restauranter. Men den ægte atmosfære er markant, med idylliske byer og områder i stedet for høje hoteller og masseturisme. Og i stedet for at være en i mængden, bliver du behandlet som en værdifuld gæst af de venlige indbyggere.

Idylliske Valle Gran Rey

Valle Gran Rey er en charmerende badeby ved havet på det sydøstlige La Gomera. Tre små bydele ligger med 10-15 minutters gang fra hinanden. Den øverste er en ægte kanarisk landsby med cafeer, kirke, skole og pastelfarvede huse, der klatrer op af de stejle bjergsider.

Klipper og bananplantager

De to andre dele ligger ved havet og består primært af lave hotelbygninger, småbutikker og restauranter med en personlig atmosfære. Der er flere små badevige og en smal men lang strand af lavasand og grus, hvor du kan sole på dit eget håndklæde. Mellem bydelene ligger bananplantager, og ind i landet rejser der sig mægtige klippevægge. Mellem dem ligger den smukke grønne dal, der har givet Valle Gran Rey dens navn ("de store kongers dal").

Terrassemarker

Bønderne har gennem århundreder bygget imponerende dyrkningsterrasser op mod de niveauer, hvor dalen overgår til stejle bjerge. Enkelte gårde klynger sig som svalereder mellem klippehylder, hvor der vokser tomater, avocado, vin og bananer.

Naturskønne vandrestier

La Gomera er også et perfekt rejsemål til dig, der elsker naturoplevelser og at vandre med udsigt mod havet og dalen. Selv om øen kun er 20 km i diameter, når dens højeste punkt op i 1.485 meter over havet. I nationalparken Garajonay, hvis urgamle skov af laurbærtræer er med på Unescos verdensarvsliste, er der flere fine vandreruter.

Se dig omkring i en udlejningsbil

Vil du rundt til vandrestier, badestrande og byer, er det praktisk med en udlejningsbil. Gennem TUI kan du allerede hjemmefra bestille en [udlejningsbil i 3-7 dage.] (/rejse-med-tui/inden-rejsen/billeje/)

Andre udflugtstips

  • Hvalsafari med mulighed for at se delfiner og havskildpadder.
  • Ørundtur til fods og med bus
  • Guidet botanisk vandretur i den enestående laurbærtræsskov

Sådan kommer du hertil

Rejsen hertil går via naboøen Tenerife, hvor flyet fra Danmark lander. En kort bustransfer (ca. 20 min) og færgerejse (ca. 50 min) bringer dig til La Gomera. Efter ankomsten til øen venter bustransport (ca. 1 time 15 min) for dig, der skal bo i Valle Gran Rey.

Ventetid i Los Cristianos

En kortere eller længere ventetid forekommer altid i Los Cristianos havn på Tenerife inden færgerejsen. Hvor lang tid er afhængig af dit flys ankomsttid, men indstil dig på, at det kan dreje sig om flere timer. Din bagage kan du deponere i færgeterminalen, så du kan bruge tiden blandt cafeer og småbutikker i Los Cristianos hyggelige havnekvarter.

Rejsetyper i Valle Gran rey

Anbefalede hoteller - Valle Gran rey