Land
Spanien
Vores rejser til den charmerende fiskerby El Cotillo på Fuerteventuras nordvestkyst, tager dig med til et sted, der kan prale af nogle af Kanarieøernes mest fantastiske strande, lokale fiskerestauranter og skønne surfbølger. El Cotille har en unik historie, der adskiller sig fra mange andre kanariske ferierejsemål. Før i tiden var det en af Fuerteventuras førende fiskerihavne, der også fungerede som en handelsvej mellem øen og Madeira.
I El Cotillo er tempoet afslappet og kystbyen er meget populær blandt kitesurfere. Her finder du både dagens fangst og kanariske specialiteter på restaurantmenuerne. Afstandene er kort og det meste i El Cotillo kan du nå til fods.
I havnen gynger de små fiskerbåde. Borgerne har bevaret deres maritime arv og du vil støde på charmerende restauranter nede i havnen med malerier der har havet som tema og statuer der hylder fiskere.
Ifølge lokalbefolkningen i El Cotillo har de ikke bare nogle af Fuerteventuras bedste strande men også de bedste på hele Kanarieøerne. På denne del af øen findes brede, bløde sandstrande med hvidt og pastelfarvet sand. Her er også bølgende sandklitter og nogle klippefyldte vige, der leder tankerne hen på Caribien.
De to strande der ligger nærmest byens centrum er Playa de Los Lagos og Playa de Marfolin, og lidt længere borte finder du en af de aller fineste Playa de la Concha med sin hvide, brede sandstrand. Du kan også gå endnu længere ud langs kysten (ca. 2 km fra centrum) til stranden Playa El Islote. Her danner sorte vulkanske klipper en fascinerende kontrast til den hvide strand.
I El Cotillo er tempoet stille og roligt. Her er også en spændende historie med seværdigheder som det velbevarede forsvarstårn Torre del Tostón, der blev bygget i 1700-tallet for at beskytte byen mod pirater. I dag er det ikke pirater der dominerer havet men surfere, der elsker at udfordre de kraftige bølger langs kysten. Her er kitesurfing og windsurfing favoritaktiviteterne. Fang den perfekte surfbølge eller slap af på stranden og nyd de mange dygtige surfere.
Foruden tapas og kanariske specialiteter må du ikke gå glip af at besøge en fiske- eller skaldyrsrestaurant i løbet af din ferie i El Cotillo. Der findes flere med havudsigt, der får deres fisk direkte fra de lokale fiskere. På menuerne finder du lækre retter som grillet blæksprutte, blåmuslinger og rød snapper.
Lej en bil gennem os når du er på ferie i El Cotillo. På den anden side af øen, ca. 20 km fra ElCotillo, ligger Corralejo, der er en badeby med en hyggelig stemning, smalle stræder og lave hvidkalkede huse. Foruden udlejningsbil kan du også leje cykler eller surfbrædder og tage lektioner i både wind- og kitesurfing.
For at få mest ud af din ferie i El Cotillo er der mange udflugter og aktiviteter at vælge mellem. Bestil nogle af vores oplevelser og guidede rundture i El Cotillo.
Nogle eksempler:
Fuerteventura er strandenes ø, de spreder sig rundt om så godt som hele øen og har lyst finkornet sand. Landskabet adskiller sig fra de andre Kanarieøer ved at det er mere ørkenagtigt og åbent, der er ingen skove på øen. Selv om Fuerteventura er den næststørste af de kanariske øer så er turismen ikke lige så udbredt som på naboøerne. Desuden er klimaet tørt og forholdsvis solsikkert, med en vind der ofte blæser.
Din flyvetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 5 timer. Tid beregnet fra København.
Beregnet transfertid ca. 45 minutter fra lufthavnen Gran Canaria (LPA). Du ser, hvilke transferalternativer der er, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er gennemført. Her kan du læse mere om transfer.
Strandene i ElCotillo anses af mange som de bedste på øen. Her er sandet hvidt eller pastelfarvet. Og her finder du både små vige med klipper, sandklitter og brede sandstrande.
Du kan tage windsurfing- og kitesurfinglektioner. Der er også mulighed for dykkeruddannelser på forskellige niveauer med mulighed for at tage certifikat.
Festivalen – Fiestas del Cotillo
Denne festival finder sted i slutningen af august hvert år og fejrer byens skytshelgen – Jomfruen af den gode rejse (Virgin of the Good Voyage). Her arrangeres en parade og lokale fiskere kaster et særligt net ud nær Tostón-fyrtårnet for at se, hvad den specielle fangst byder på. Dagens fangst tilberedes og serveres til alle i byen med klassiske kanariske sideanretninger.
Besøg fiskemuseet
Cirka 20 minutters gang langs kysten fra El Cortillo ligger fiskemuseet – Museum of Traditional Fishing, der er placeret i Tostón-fyrtårnet. Museet fortæller om den karakteristiske fiskemetode marjorera, der er almindelig her, samt historier om øen og dens forhold til havet.
Rejser du til El Cortillo kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Babymad og bleer kan købes i supermarkeder og minimarkeder.
Der er et godt udvalg af restauranter og barer, både internationalt køkken, lokale restauranter samt fiske- og skaldyrsrestauranter. Ønsker du et større udvalg, kan du tage til Corralejo (20 km).
Shoppingudbuddet i El Cotillo er begrænset. Der findes et større udvalg i Corralejo (20 km). Her finder du for eksempel indkøbscentret El Campanario langs hovedgaden, hvor der er både butikker med kendte mærker og små souvenirbutikker.
I butik: 1 liter vand ca. 3,-, sodavand (33 cl)ca. 4,-, et par badesandaler ca. 40,-.
På restaurant: let frokost ca. 75,-, enkel middag ca. 150,-, øl (50 cl) ca. 20,-.
Cirka 1.190 fastboende.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR). Der er banker og hæveautomater i El Cotillo og Corralejo. Kreditkort som VISA og MasterCard accepteres af de fleste større restauranter og butikker.
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra lufthavnen til El Cotillo ca. 43 km.
Foruden udlejningsbil findes der lokalbusser og taxier. Færge fra havnen i Corralejo til Lanzarote eller Isla de Lobos. Det tager cirka 30 min med færge til Lanzarote og der er flere afgange om dagen. Det tager kun cirka 15 minutter til Isla de Lobos. Corralejo ligger 20 km fra El Cotillo. Du kan også leje cykler på øen.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.