Rejser
til
Negril

Pris fra

...

Hoteller

5

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 100,-
  • 1 liter vandca. 5,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaJamaicanske dollar (JMD)
  • Tidsforskel-6 timer
  • HovedstadKingston
  • SprogEngelsk
  • Befolkningca. 6.900

Rejser til Negril

Seven Mile Beach i Negril på vestkysten er Jamaicas længste og fineste strand. Her er solnedgangene en oplevelse, ikke mindst når skøn reggaemusik strømmer ud fra strandrestauanterne.

Stranden i Negril er af flere rejsemagasiner kåret som en af verdens ti bedste strande. På trods af dette, er rejsemålet forholdsvis uopdaget, hvilket er dens store charme. Den afslappende livsstil er blevet bevaret siden 1960- og 1970'erne, da mange amerikanske hippier holdt til her

Reggae, farverige boder og jerk

Langs den over 10 kilometer lange Seven Mile Beach i Negril ligger der små restauranter, cafeer, barer og farverige boder med souvenirs. Overalt høres reggae, og om aftenen spiller der livebands. I den sydlige del er der mange restauranter, her kan du for eksempel smage den jamaicanske specialitet jerk, krydret og marineret trækulsgrillet kylling, svinekød eller fisk – og den lokale øl Red Stripe.

Plads ved solnedgangen

Hvor stranden slutter ved South Negril River ligger markedet, der sælger alt fra strandting til træfigurer af Bob Marley. Ved West End Cliffs mødes folk om aftenen for at nyde solnedgangen fra en restaurant eller reggaebar. Ud for Rick's Café springer unge mænd fra klipperne ned i vandet foran publikum.

Bob Marley, bobslæde og golf

En times kørsel fra byen Ocho Rios, kan du besøge Bob Marleys fødeby, Nine Mile, og blive guidet gennem hans mausoleum af rastafaris. Nede ved kysten i samme område ligger både vandfaldet Dunn's River Falls og den berømte bobslæde-bane i skoven. Rundt om Montego Bay er der fem golfklubber af mesterskabsklasse.

Vejret på Jamaica

Jamaica har tropisk klima med gennemsnitstemperaturer hele året på cirka 30 grader i dagtimerne, og 28 grader i vandet. Kraftige men hurtigt overståede regnbyger kan forekomme hele året, men er mest almindeligt om sommeren. Mellem juni og november er der risiko for tropiske storme. Her kan du se den aktuelle vejrprognose samt årsgennemsnittet for Montego Bay.

Rejsetyper i Negril

Anbefalede hoteller - Negril