Rejser til Dublin
Populære hoteller – Dublin
Dublin er en kompakt by, hvor det er nemt at komme omkring til fods blandt pub'er, restauranter, museer og parker. Her er der kort afstand mellem skytshelgenen St Patricks Cathedral og ølbryggeriet Guinness Storehouse. To steder blandt mange, der er et besøg værd på storbyferie i denne venlige hovedstad.
Trinity College og whiskey
Floden Liffey deler Dublin i nord og syd. I den sydlige del ligger byens oase, den smukke park St Stephen's Green og seværdigheder som universitetet Trinity College, Dublin Castle og forlystelsesområdet Temple Bar. Her ligger også Grafton Street, Dublins mest populære shoppinggade med blandt andet det eksklusive varehus Bropwn Thomas.
Nord for floden ligger paradegaden O'Connell Street, her ligger også Old Jameson Destillery, hvor du kan lære mere om irsk whiskeyfremstilling. Forfattergalleriet The Writers Museum og berømte Abbey Theatre, Irlands nationalteater, tiltrækker mange kulturinteresserede til Dublin. Gå heller ikke glip af at besøge museerne National Museum of Ireland og Irlands nationale kunstmuseum National Gallery of Ireland, hvor du kan fået et gratis indblik i Irlands rige kulturarv og historie.
I litteraturens hovedstad kan det være på sin plads at besøge en boghandler. Hos Greens, ved Merrion Square, har de fleste store irske forfattere tilbragt tid. Det berømte universitetsområde Trinity College er også et besøg værd, med det imponerende bibliotek og skatkammeret med mesterværket Book of Kells.
Vil du opleve mere af det irske landskab, kan du på en kort togrejse fra Dublin opleve charmerende kystbyer som Dalkey med dramatiske klipper, gyngende fiskerbåde og store villaer i frodige haver.
Dublinia og Dublin Castle
Hvis du er interesseret i historie, bør du besøge Dublinia og se deres multimediapræsentation af byen. En lektion i Dublins begivenhedsrige historie kan vække selv den mest trætte elev i skolen. Slottet Dublin Castle er også et besøg værd. Det blev opført i 1200-tallet og er bygget oven på et gammelt vikingeslot. Hvis det gik vildt for sig i vikingetiden, kan vi oplyse, at der stadig er temmelig vildt, lige op til slottet.
En anden side af byens charme og historie ser man i de gregorianske huse med de smukt malede døre – ofte i forfalden stand – der signalerer, at her er du kommet til en by, hvor livet er meget vigtigere end en facade.
Kunst og natteliv i Temple Bar
Temple Bar er kunst- og forlystelsesområdet med mange af byens bedste gallerier, barer og restauranter. En populær måde at komme fra Temple Bar over på den anden side af floden, er at benytte den lille smedejernsbro Ha'penny Bridge.
Musikpubber og U2
Dublin er fuld af pubber indrettet med mørkt træ og blyindfattede ruder, hvor du kan lytte til traditionel musik, skåle og nyde den herlige stemning. Det er som regel gratis bare du bestiller noget i baren. Dublins ældste pub The Brazen Head på Lower Bridge Street, giver dig et godt indtryk af den skønne atmosfære i Dublin. Dublin er også kendt for sine livekoncerter og selvfølgelig legendariske U2. Deres historie fortælles på udstillingen U2: Made in Dublin Exhibition på The Little Museum of Dublin.
Restauranter og Guinness
Restauranter i forskellige prisniveauer finder du rundt omkring i Dublin. De irske restauranter anvender ofte af lokale råvarer i deres madlavning: Lam, krabbe, østers, muslinger og laks. Smag også en mørk, bittersød Guinness med cremehvidt skum – der er også et museum i Dublin tilegnet denne verdensberømte øl – museet har desuden en skybar med en fantastisk udsigt over byen.
Rejs til Dublin med TUI
Vores rejser til Dublin sker med rutefly, hvilket indebærer at rejselængden er fleksibel. Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms og telefon. Du kan vælge at rejse til Dublin i en weekend eller blive en hel uge.
Gennemsnitsvejr i Dublin
Populære hoteller – Dublin
Fakta om Dublin
Værd at vide
Bestil udlejningsbil
Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Vi anbefaler
Du skal naturligvis smage nationaldrikken Guinness når du er i Dublin. Der er imidlertid forskellige teorier om, hvordan man skal nyde den på den mest korrekte måde. Ifølge den mest almindelige teori lader man skummet forsvinde inden man drikker, ellers får øllet ikke den rigtige smag. En anden teori mener derimod, at man skal tegne et kors i skummet, når man får den serveret. Korset skal derefter stadig kunne ses i skummet på bunden af glasset, når man har drukket ud. Man har så drukket den i det rigtige tempo. Vil du vide mere om den ædle drik, kan du besøge Guinness Storehouse når du er i Dublin. Her kan du lære alt om Guinness og lidt til.
Foretrækker du whiskey, kan du besøge Old Jameson Distillery.
Det er sjældent at der er musicalforestillinger i Dublin, men ellers er teaterscenen meget livlig. For aktuelt program og billetter, kontakt turistorganisationen Visit Dublin. Der kan du også få hjælpe med at bestille en engelsktalende lokalguide for en privat byvandring eller guidede busture til seværdigheder rundt om i hovedstaden.
Spiller du golf, er der mange golfbaner i Irland, hvor golfsporten er stor og golfturisterne er mange. Læs mere på http://dublingolfalliance.com/
Lej en bil og kør sydpå for at udforske det smukke irske landskab i Wicklow. Husk at der er venstrekørsel i Irland.
Besøg havnebyen Dun Laoghaiere og den nærliggende forstad Blackrock.
St Stephen's Green er det store grønne område i Dublin. Besøg den tidligt om morgenen og nyd de smukke omgivelser.
Tag DART-toget (ca. 30 min) nordpå til halvøen Howth med det lille bycentrum. Her er der flere fine fiskerestauranter og hyggelige pub'er.
Tag en bådtur i Dublin Bay og fortsæt med en gåtur rundt i marinaen.
Besøg Bulls Island, der er et fuglereservat med fine strande, når det er ebbe.
Rejser med børn
Som i de fleste storbyer er der også i Dublin et stort udvalg af aktiviteter for hele familien, her er nogle børnevenlige tips i og omkring den irske hovedstad.
Pariserhjulet The Wheel of Dublin er en sjov måde at opleve Dublin oppe fra, samtidig med at du får guidende kommentarer om byen.
Børnemuseet Imaginosity opmuntrer kreativitet hos børn under 10 år og deres familier. Pædagogiske udstillinger med leg, lærdom og fantasi som ledetråde.
Dublin Zoo er hjem for mange dyr, som man kan forvente at se i en større dyrepark: Giraffer, lemurer, elefanter, slanger, pingviner og mange andre fuglearter.
I akvariet National Sea Life i Bray (ca. 20 km syd for Dublin) er der mere end 100 forskellige arter af fisk og andre vandlevende dyr. Her finder du blandt andet blækspruttegrotten, Nemos rige og den tropiske hajlagune.
Funtasia Waterpark I Drogheda (en snes kilometer nord for Dublin) er en interaktiv vandpark med sjove vandrutsjebaner, pirathule og andet sjov. Her er også bowling og rulleskøjtebane.
Rejser på egen hånd
Vores rejser til Dublin sker med rutefly, derfra tager du på egen hånd til det valgte hotel.
TUI har ingen guider på rejsemålet, man du kan kontakte vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før afrejsen til du rejser hjem igen- rejselængden er fleksibel, du kan bestille både en weekend, en kort uge eller ugerejser.
Restauranter og forlystelser
Der findes over 700 pub'er i Dublin. Dem, der er til pubcrawling, finder de mest kendte barer syd for Liffey. Ved Grafton Street ligger tre gode pub'er: Davey Byrne's er den mere sofistikerede pub, der først og fremmest er kendt for, at Leopold Bloom, hovedpersonen i James Joyce's verdensberømte roman Odysseus, tilbragte tid her. To andre favoritter er Neary's og McDaid's.
Området Temple Bar er som en kogende gryde af barer, cafeer, kunstgallerier, restauranter og natklubber.
Ved St. Stephen's Green ligger de hyggelige afterwork pub'er Doheny & Nesbitt og Toner's. Ved parken ligger også den populære O'Donoghe's med irske livebands hver aften. Her havde folkemusikgruppen The Dubliners deres første optræden.
Shopping
Grafton Street, Henry Street, O'Connell Street og Nassau Street er de fire store forretningsgader i Dublin. Gågaden Grafton Street, der går mellem Trinity College og St Stephen's Green, er den største shoppinggade. Her findes mange eksklusive mærkevarebutikker og Dublins fineste varehus – Brown Thomas.
"Jeg nøjes kun med det bedste", sagde den irske forfatter Oscar Wilde. Hans bøger og tusindvis af andre interessante værker finder du i bogvarehuset Hodges Figgis.
På O'Connell Street og Henry Street ligger de fleste store varehuse. Hvis du er ude efter irsk design, tweed og uld, skal du gå til Nassau Street ved Trinity College. I Temple Bar-området er der mange små originale butikker og smarte second hand-butikker.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Kreditkort accepteres næsten overalt.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Tidsforskel
Dansk tid -1 time.
Transfertid
Forventet transfertid er cirka 20 til 40 minutter fra lufthavnen i Dublin (DUB). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er gennemført. Her kan du læse mere om transfer.
Lokal transport
Lokal transport
Dublin Airport (DUB) ligger ca. 10 km nord for Dublins centrum. Flybussen kører hver halve time og tager ca. 30 minutter. Taxi fra lufthavnen til det centrale Dublin tager ca. 20 minutter.
Dublin er en relativt lille by, som man nemt kommer rundt i til fods. Man kan også køre i lokalebusser eller dobbeltdækkere, der virker nemt og smidigt. Hvis du vil opleve Dublins omegn, kan du tage hurtigtoget (DART – Dublin Area Rapid Transport) til flere forskellige steder.
Klar til at lede efter en rejse til Dublin?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
Rejsevejledninger
Alle hoteller - Dublin
- Academy Plaza Hotel
- Anantara The Marker Dublin Hotel
- Arlington Hotel
- Ashling Hotel Dublin
- Belvedere Hotel
- Bonnington Dublin Hotel
- Brooks Hotel
- Camden Court
- Cassidys
- Clayton Hotel Ballsbridge
- Clayton Hotel Burlington Road
- Clayton Hotel Cardiff Lane
- Clayton Hotel Charlemont
- Clontarf Castle Hotel
- Dublin Citi Hotel
- Dublin One Hotel
- Dublin Skylon Hotel
- Grand Canal Hotel
- Handel’s Hotel
- Harding
- Herbert Park Hotel
- Hilton Dublin
- Hotel 7
- Hotel St. George
- House Dublin
- Iveagh Garden Hotel
- Leonardo Hotel Dublin Christchurch
- Leonardo Hotel Dublin Parnell Street
- Maldron Hotel Kevin Street
- Maldron Hotel Merrion Road
- Maldron Hotel Parnell Square
- Maldron Hotel Pearse Street
- Maldron Hotel Smithfield
- Marlin Hotel Dublin
- NYX Hotel Dublin
- NYX Hotel Dublin Christchurch
- Pembroke Town House
- Point A Hotel Dublin Parnell Stree
- Riu Plaza The Gresham Dublin
- Ruby Molly
- Stauntons on the Green
- Temple Bar Hotel
- Temple Bar Inn
- The Address Connolly
- The Alex
- The Chancery Hotel
- The Croke Park
- The Davenport
- The Devlin
- The Fleet Hotel
- The Gibson Hotel
- The Grafton Hotel
- The Green
- The Hendrick Smithfield
- The Leinster
- The Mayson Dublin
- The Mercantile
- The Mont
- The Morgan Hotel
- The Samuel Hotel
- The Spencer
- The Westbury
- Travelodge Plus Dublin City Centre
- Trinity City Hotel
- Waterloo Townhouse & Suites
- Wren Urban Nest
- Zanzibar Locke