Rejser til Sanur Beach

Populære hoteller – Sanur Beach

Skyggefuldt strandområde med palmer og behagelige siddepladser til afslapning.

Sanur har længe været et favoritrejsemål på Bali. Palmetræerne der omkranser sandstrandene og dypper bladene i det marineblå hav er et herligt syn. Her er ingen høje surferbølger, og ved lavvande kan man gå ud til revet.

Sanur Beach Street er en gade, der i løbet af et døgn skifter ansigt mange gange. Tidligt om morgenen kan du se nyvågne balinesere der spiser dagens første måltid og kvinder, der bærer offergaver til templerne. Senere vågner handelen til live, og samtidig begiver badegæsterne sig til stranden for at prøve de vandsportsfaciliteter der tilbydes. Om aftenen forvandles gaden til et noget mere animeret strøg af natteliv, men med en skøn og afslappende puls.

Småbutikker og shoppingcenter

En fin strandpromenade løber langs hele byen, fyldt med mange småbutikker, restauranter og barer. På hovedgaden, der ligger lidt længere oppe, er der endnu flere restauranter. En del serverer lokale retter, andre italiensk eller japansk.

I byen er der nogle butikker med farverige indretningsdetaljer, tøj og sko. Ønsker du mere shopping og forlystelsesliv, tager du bare en taxi til Kuta Beach. På vejen dertil ligger shoppingcentret Mall Bali Galleria. 

Oplev Bali

Der er flere grunde til, at Bali er et perfekt rejsemål for dem, der vil opleve hvad der sker væk fra strandene. En af dem er naturen med grønne risterrasser, frodig regnskov og vulkaner. En anden er kulturlivet, der omfatter alt fra farverige danseopvisninger til håndarbejdstraditioner.

På markeder og i småbutikker kan du købe træskærerarbejder, skulpturer og kunst. Det største udvalg af kunstgallerier og håndarbejdsboder finder du i Ubud, der er øens kulturcentrum.

Templer og ånder

De små templer man ser overalt, vidner om balinesernes religion, hvor hinduismen blandes med en urgammel tro på ånder og dæmoner. Det er helt almindeligt med forskellige slags ceremonier, ligesom festivaler og opvisninger. Hold øje med opslag om arrangementer på rejsemålet.

Gennemsnitsvejr i Sanur Beach

Fakta om Sanur Beach

Land

Indonesien

Valuta

Rupiah (IDR)

Sprog

Indonesisk

Befolkning

4,4 millioner

Tidsforskel

+7 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Bali er ca. 20 timer

Adapter

220 V

Adapter er ikke nødvendig

Prisniveau

ca. 3,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Cirka 16,5 time til Bali med mellemlanding i Singapore.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 40 minutter fra lufthavnen Bali Ngurah Rai International Airport (DPS). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Afstande

Fra Ngurah Rai internationale lufthavn til Sanur er der ca. 18 km (30 min).

Sol og badning

Bali byder på lange, bløde sandstrande og vandtemperaturen kommer sjældent under 24°C.

Sanurstranden er en af Balis roligste strande. Udenfor stranden ligger et rev, der beskytter stranden mod bølger og understrøm.

Stor forskel på ebbe og flod.

I regnperioden, der plejer at falde i oktober – marts, kan grene og andre ting føres med floderne ud og havne på dele af strandene og i havet. Rejser du til Bali i den periode skal du forvente, at strandene og havet kan være fyldt med "affald", og oprydning med for eksempel traktorer, kan nogle gange virke forstyrrende.

Kuta Beach er Balis mest berømte strand og strækker sig fra lufthavnen til den del af Kuta, der hedder Legian. Kutastranden er berømt for sine fremragende surfmuligheder, og der er mange surfskoler samt flere dykkercentre.

Bestil udlejningsbil

Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Læs mere om billeje på Bali.

Restauranter og forlystelser

I Sanur finder du en række mindre, lokale restauranter, der serverer indonesisk mad, men også internationalt køkken, primært asiatisk og hollandsk. Her er også mange fiskerestauranter.

Shopping

Bali har flere shopping- og forlystelsescentre, hvor de fleste ligger i Kutaområdet. Her sælges blandt andet tøj, tasker og sko, men du finder også alt fra restauranter til apotek, cafeer og boghandlere.

I Kuta kan du shoppe på steder som Beachwalk Mall, Lippo Mall Kuta og Discovery Mall Kuta. I Seminyak ligger Lippo Plaza Sunset. I Sanur er der flere små butikker. Mellem Sanur og Kuta ligger Mall Bali Galeria.

Seminyak er også kendt for sine mange interiørbutikker og luksusmærkebutikker, hvor du kan shoppe fede interiørdetaljer og trendy mode.

Ubud er især kendt for sine kunsthåndværksbutikker og markeder. Pasar Seni Ubud er for eksempel et af byens vartegn, der sælger alt fra silketørklæder, håndvævede stoffer, ikat batik og balinesisk træ- og tekstilhåndværk.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om rejser med funktionsbesvær

Valuta og kreditkort

Indonesiske rupiah (IDR).

Kreditkort som VISA, MasterCard og American Express accepteres de fleste steder. Der er hæveautomater i de større turistbyer.

Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 9-15.

Det er svært at veksle skandinavisk valuta på Bali, så medbring US-dollar eller euro.

For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Tidsforskel

Dansk tid + 7 timer (vintertid) og + 6 timer (sommertid).

Service

I løbet af ferien kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Lokale skatter

Alle, som ankommer til Bali skal betale en obligatorisk turistskat i lufthavnen ved ankomst. Ca. 150.000 IDR pr./person ca. 9,5 euro fra og med februar 2024.

Ramadan

Under Ramadanen, cirka 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Nogle butikker kan ændre deres åbningstider under Ramadanen. Fastemåneden slutter med en stor fest, der varer i tre dage.

Vigtig information

Vigtig information

Besøgende på Bali opfordres til at være forsigtige i forbindelse med indkøb og indtagelse af alkoholholdige drikke. Flere tilfælde af metanolforgiftning har fundet sted.

På Silent Day, Nyepi, der er det balinesiske nytår (19/3 2026), må du ikke forlade hotellet. Mellem kl. 6 om morgenen til kl. 6 den efterfølgende morgen, skal der være roligt og mørkt, hvilket indebærer, at det heller ikke er tilladt at benytte elektricitet.

Bali har subtropisk klima med høj luftfugtighed. Regnperioden finder sted fra oktober til april, men dagstemperaturen ligger på cirka 30 grader hele året.

Der er myg i området. Myggemidler kan købes på rejsemålet.

Lokal transport

Lokal transport

Med taxi eller udlejningsbil tager det ca. 30-45 minutter fra Balis lufthavn Ngurah Rai til hotellerne i Sanur.

Der kører lokalbusser indenfor Sanur, ca. 5,-. Der er også mange taxier. Mange af hotellerne har aftaler med taxiselskaber, der kører efter taxameter.

Priseksempel taxi: til lufthavnen ca. 65-85,-, til Kuta og Seminyak ca. 65,- og til Nusa Dua ca. 100,-

Du kan også leje en bil med chauffør i en hel dag, ca. 340,-.

Klar til at lede efter en rejse til Sanur Beach?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller