Land
Indien
Hvis du kan lide at opleve mange forskellige ting, vil du nyde det nordlige Goa. Her finder du nogle af Indiens mest berømte og mest besøgte sandstrande. Du kan nyde feriedage fyldt med sol og badning, og hvis du vil, kan du bruge aftenerne på farverige markeder, strandbarer, restauranter og natklubber.
Nordlige Goa er en mere livlig del af Goa, samtidig med at der er masser af strande, shopping og natteliv. Området var et hippie-mekka i 60'erne, og selv i dag arrangeres der natmarkeder og fuldmånefester på strandene. Her bor du i tropiske omgivelser, nær lyse sandstrande og gamle templer gemt i junglelandskaberne. Langs de brede sandstrande kan du svømme, slappe af eller prøve parasailing.
Langs kysten breder strandene sig ud, og der tilbydes en bred vifte af vandsportsgrene, såsom parasailing og jetski. Dermed er det nemt at kombinere nogle afslappende timer i solen med forskellige aktiviteter. Calangute er den største og mest populære badeby i Goa med mange restauranter, caféer og kirken St. Alex inde i selve landsbyen. Langs stranden er der mange beach shacks og gode muligheder for at prøve forskellige typer af vandsport. I Calangute og Baga er nattelivet varieret og livligt. Her findes mange restauranter og flere natklubber, som især tiltrækker et yngre publikum og både lokale og internationale turister.
Candolim har lige så fine strande som Calangute, men her er atmosfæren lidt roligere, og restauranterne og butikkerne er lidt mere spredte. På stranden er det muligt at at leje blandt andet windsurfingbrætter, men udvalget af vandsportsgrene er mindre end i Calangute- og Baga-områderne. I Candolim vil du se mange mennesker tilbringe deres aftener på en strandbar med fødderne i sandet og en kold drink i hånden.
Selv uden for strandene er der masser at se. Ved strandresorterne finder du et udvalg af små butikker, kunsthåndværkere og markeder. Du kan vælge at slentre blandt markedsboder med farverige silkestoffer, fantasifulde smykker og lædervarer. Også duften af røgelse vil være en drøm for enhver shopaholic.
Du kan få en god dosis kultur ved at slentre rundt blandt de pastelfarvede huse og hindutempler i Goas hovedstad Panjim. Kirker i middelhavsstil, koloniale bygninger og eftermiddagssiestaer er noget af det, der er tilbage af arven fra Goas tid som portugisisk koloni.
Vores rejser til Nordgoa i Indien foregår med rutefly, så rejsens længde er fleksibel. Du kan forudbestille privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af din ferie kan du kontakte os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
I det nordlige Goa ligger en af Indiens mest kendte og besøgte sandstrande.
Calangute-Baga er stedet for dig, der ønsker gode bademuligheder, fantastiske solnedgange og et livligt natteliv.
Candolim har lige så fine strande, men her er atmosfære mere rolig.
Anjuna og Vagator er kendt for sit hippiemarked respektive intensive natteliv. Men her kommer også mange, der vil tilbringe tiden med yoga, sol og badning.
Længst oppe i det nordlige Goa ligger stranden Arambol, der er meget roligere og primært tiltrækker rygsæksfolket, men som også passer fint til en dagsudflugt fra de større strandbyer. Ved Arambol – lige som ved flere andre strande i Goa – kan der forekomme kraftig understrøm, hvorfor ikke svømmedygtige personer og børn frarådes at bade alene.
Ved næsten alle strande i det nordlige Goa finder du små beach shacks, det vil sige for sæsonen opbyggede restauranter, hvor du sidder med fødderne i sandet, drikker kolde Kingfisher-øl, spiser nytilberedte skaldyr, pomfret (almindelig fiskeret) eller en indisk curry. Alt mens solen går ned og der skrues op for stemningen og musikken.
Læs om pas- og visumregler her.
Du behøver aldrig at sulte når du er i Goa. Udover at næsten alle hoteller tilbyder en blanding af vesterlandske retter og klassisk indisk mad, er der mange markedsboder og frugtsælgere på stranden og langs badebyernes hovedgader.
Ved næsten alle strande finder du desuden beach shacks, små, for sæsonen opbyggede, enkle restauranter. Her sidder du med fødderne i sandet, drikker lokal øl, spiser friske skaldyr, grillede fisk eller indisk curry. De mere permanente restauranter ligger lidt væk fra stranden og er ofte lidt finere, med bedre toiletter, pænere indretning og aircondition.
Mange unge indere fra den voksende middelklasse, kommer til Goa for at more sig, så forlystelsesudbuddet vokser konstant. Nogle af de mere kendte udesteder ligger ved Vagator, Baga og Anjou. Mange hoteller har egne natklubber.
Til familier med lidt ældre børn er der meget spændende at opleve i Goa, men prøv ikke at "nå og se alt" på en dag eller to. Trafikken gennem byerne flyder langsomt og vejene er ofte i dårlig stand, så vælg i stedet et begrænset antal seværdigheder, som familien virkelig vil se. At leje en bi med engelsktalende chauffør plejer at være den mest bekvemme måde at komme rundt på.
Ved mange af Goas strande kan der i perioder være kraftig understrøm, hvor ikke svømmedygtige personer og børn frarådes at bade alene.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Indiske rupies (INR). Kreditkort som VISA; MasterCard og American Express accepteres generelt. Der er hæveautomater i de større turistbyer.
Det er svært at veksle skandinavisk valuta i Goa, så medbring US-dollar eller euro. For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.
På hotellerne, ved de fleste af Goas strande og større byer, findes der udflugtsarrangører, der arrangerer delfinture, ture til Old Goa, fisketure og besøg på krydderiplantager. Forhør dig på hotellet eller tal med andre turister om, hvilke udflugter og arrangører de anbefaler.
Nogle steder der er værd at besøge:
Old Goa var hovedstad i den portugisiske koloni, der blev grundlagt da Alfonso de Alburqurque kom hertil ad søvejen i 1510. Byen er kendt for sin koloniale arkitektur og sine kirker, og kaldes ofte for "Østens Rom". I midten af 1700-tallet flyttede de fleste af portugiserne til nærliggende Panjim, der derefter fungerede som Goas administrative hovedstad, og Old Goa begyndte langsom at forfalde. Takket være, at Old Goas kirker nu er med på Unescos verdensarvsliste, foregår der dog nænsomme renoveringer.
Chapora Fort blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet for at forsvare indsejlingen til Chapora River. I dag helt i ruiner men stadig populær tat besøge på grund af sin fine udsigt. Og for muligheden for at se en filmindspilning, fortet ses ofte i forskellige Bollywoodfilmproduktioner. I selve Chapora, der er en gammel fiskerby, er der mange restauranter, der serverer frisk fisk og skaldyr.
Dudhsagar Vandfaldet ligger i en nationalpark nogle timers kørsel ind fi landet. Et godt udflugtsmål til dig, der vil opleve andet og en mere frodig natur end den som havet og strandene kan tilbyde.
I det sydlige Goa hedder hovedbyen Margoa, og den byder på et stort udvalg af shopping og spisesteder. I nærheden ligger blandt andet Chandor, kendt for sin lange historie, kolonibygninger og 13 dages procession samt Chandrapura, hvor man har fundet forhistoriske bosættelser fra 400-tallet f.Kr.
Loutulim nord for Margoa, anses af mange som en af Goas smukkeste byer, takket være de velbevarede kolonibygninger fra det portugisiske imperies glansperiode.
I det nordlige Goa finder du det velkendte hippiemarked i Anjuna og natmarkedet i Arpora med alt fra smykker og sjaler til krydderier og tøj.
Hvis du bor i det sydlige Goa og vil shoppe og opleve indisk hverdagsliv, kan du nemt tage en taxa til markedet i Margao.
I Goas hovedstad, Panjim, er der både traditionelle markeder, butikker og stormagasiner i mere vestlig stil.
Monsunsæsonen i Indien ligger normalt mellem juni og september. I denne periode kan der forekomme kraftig regn, især langs vestkysten og i den sydlige del af landet. Regnen kommer ofte i intense byger og afbrydes af solskin, men den kan påvirke svømmeforholdene og udflugter. Mellem maj og oktober er mange strandbarer i Goa lukkede.
Den nemmeste måde at kommer rundt i Goa er med taxi. Vil du på en længere udflugt, kan du leje en bil med chauffør for en hel dag. Chaufførerne taler som regel godt engelsk og fungerer ofte også som guider. For priser og bestilling, tale med personalet på dit hotel.
Et billigt alternativ er selvfølgelig at køre med lokalbus eller tog. Forvent at der kan være ganske trangt, men det er helt sikkert et mere spændende alternativ.
Fra lufthavnen Dabolim til Calangute er der ca. 40 km (hvilket som regel tager cirka en time eller mere, da du skal køre gennem Panjim), det samme gælder Candolim.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.