Rejser til Drosia
Populære hoteller – Drosia
Vores rejser til Drosia tager dig med til den lille kystby Kipseli på den græske ø Zakynthos. Drosia ligger et fredeligt sted langs nordøstkysten, langt fra turiststrømmen i de større turistbyer. Hvis du længes efter det ægte Grækenland, er du kommet til det rigtige sted.
I Drosia er der nogle hoteller, et supermarked og et par strandtaverner. Foruden det skønne krystalklare hav består landskabet her af landlige omgivelser med middelhavsplanter som appelsintræer. Rejsemålet er også et perfekt udgangspunkt for dig, der vil opleve Zakynthos med udlejningsbil.
Drosias strande
Stranden og kyststrækningen i Drosia består for det meste af små, stenfyldte vige, hvor du nogle gange kan finde en vig helt for dig selv. Her er havet krystalklart, og vandet er ofte roligt og børnevenligt.
Sandstrand i Alykanas
Hvis du ønsker en dag på stranden med lidt mere liv og tempo, er der kun et kvarters kørsel i bil til den nærmeste større strand, Alykanas. Her er der en gylden strand og vandet er krystalklart. Langs stranden er der både vandsport og strandbarer, som serverer enkle frokostretter.
Lokale strandtaverner i Drosia
I Drosia er der nogle få lokale strandtaverner langs kystens vige, på menuerne finder du de populære græske grillspyd – souvlaki med hvidløgsduftende tzatziki til. Her serveres ofte fisk og skaldyr og selvfølgelig græsk salat med fetaost, solmodne tomater og oliven.
Oplev Zakynthos med udlejningsbil
Drosia ligger cirka midt på Zakynthos nordøstkyst. Det gør byen til en glimrende base for at udforske øen med udlejningsbil. Her finder du alt fra sovebyer i nord til livlige byer i syd, og der er kun cirka 20 minutters kørsel til Zakynthos by med snoede brostensstræder, butikker og restauranter. Kører du yderligere 10 minutter kommer du til Laganas, der er kendt for sit livlige natteliv.
Oplevelser og udflugter i Drosia
Udover at leje bil i din ferie til Drosia, kan du også deltage i nogle af de mange udflugter og oplevelser TUI tilbyder på øen. En udflugt du ikke bør gå glip af når du er i Drosia er udflugten til Navagio, der er en af de mest fotograferede strande i hele Grækenland. Og definitivt den mest kendte på Zakynthos – den er mere kendt som Shipwreck Beach eller Smugglers Cove med skibsvraget på den hvide strand ved det turkisblå hav. Her finder du alle vores oplevelser i Drosia og på hele øen Zakynthos.
Nogle eksempler:
- Den Blå grotte og Smuglerbugten
- Græsk mad og levende musikaften
- Olympias arkæologiske sted
Gennemsnitsvejr i Drosia
Fakta om Drosia
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 10 minutter med direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid ca. 40 minutter fra lufthavnen Dionysios Solomos Airport (ZTH). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Her findes mindre vige med sten og krystalklart vand. Sandstranden Alykes Beach ligger cirka et kvarters kørsel borte, her er der sandtaverner og vandsport.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Drosia kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os.
Afstande
Afstande
Fra Drosia til lufthavnen ca. 15 km, Laganas ca. 18 km, Zakynthos by ca. 12 km, Alykanas ca. 6 km og Tsilivi ca. 6 km.
Lokal transport
Begrænset lokaltrafik. Her er taxier, de fleste accepterer kun kontanter.
Rejser med børn
Bleer kan købes i supermarkeder.
Shopping
Der er kun et supermarked. Når det gælder shopping er der souvenirbutikker, smykkebutikker og tøjbutikker i Alykanas (ca. 6 km). Du finder et større udvalg i Zakynthos by (ca. 12 km).
Restauranter og forlystelser
Ganske få taverner, nogle af dem ligger ved stranden. Du finder et større udvalg i nærliggende Alykanas.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 10,-, sodavand (33 cl) ca. 7,-.
På restaurant: øl (50 cl) ca. 30,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 110,-.
Indbyggertal
Cirka 120 fastboende.
Lokale skatter
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis hotellet har værelser ledige, der er specielt tilpasset til personer med handicap, finder du mere information om disse på hotelsiden.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Euro (EUR): Der er banker og vekslingskontorer i Zakynthos by. Kreditkort som VISA, MasterCard og Eurocard accepteres af de fleste restauranter og butikker. Der er hæveautomat i Alykanas.
Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket
Smuglerbugten (Shipswreck Beach) er lukket indtil videre efter opfordring af National Earthquake Planning og Protection Organization (EPPO).
Vejr og sæson
Vejr og sæson kan have en påvirkning på udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Lokal transport
Afstand
Fra Drosia til lufthavnen ca. 15 km, Laganas ca. 18 km, Zakynthos by ca. 12 km, Alykanas ca. 6 km og Tsilivi ca. 6 km.
Offentlig transport
Begrænset offentlig transport. Taxi findes, de fleste taxier tager kun i mod kontanter.
Klar til at lede efter en rejse til Drosia?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.