Rejser til Las Vegas

  • Se et aftenshow
  • Gå en tur på The Strip
  • Nyd udsigten fra High Roller

Populære hoteller – Las Vegas

Nærbillede af casinoelementer med et roulettehjul og farverige spillechips der viser spillemulighederne.

Vores rejser til Las Vegas tager dig med til byen midt ude i Nevadas ørkenlandskab, der er så meget mere end bare gigantiske casinoer, blinkende spillemaskiner, roulette og poker. Her er også shopping, underholdning i verdensklasse og et hektisk folke- og forlystelsesliv.

En rejse til Las Vegas byder på mange unikke og mindeværdige oplevelser. Her sparer man ikke på krudtet når det drejer sig om nattelivet. Gå ikke glip af de spektakulære shows.

Fem ting at foretage sig i Las Vegas

  • For at opleve flere af byens mest kendte landemærker og seværdigheder, kan du blot gå en tur langs "The Strip". Du kan f.eks. se springvandene udenfor Bellagio og den 160 meter høje kopi af Eiffeltårnet. Eller det spektakulære pariserhjul High Roller
  • Se et show. På repertoiret er der moderne cirkus med enestående akrobatik, overdådige musicals og forbløffende trylleshows.
  • Sejl i gondol! The Venetian, et af Vegas klassiske hoteller og casinoer er inspireret af Venedig, og i ren Vegasstil har man blandt andet vandfyldte kanaler, hvor du kan sejle i gondol.
  • Stratosphere, et 350 meter højt tårn, er et andet af byens seværdigheder. Højest oppe er der en roterende restaurant, men også nogle forlystelser, hvor man kastes ud over kanten af tårnet.
  • Las Vegas har alt det som andre storbyer også har. Du kan shoppe længe og godt eller besøge nogle af byens museer, som for eksempel The Mob Museum (mafia-museet) eller The Neon Museum. Her funder du også hefite Fremont Street Experience.

Oplevelser i Las Vegas

For at få mest muligt ud af din rejse til Las Vegas anbefaler vi, at du bestiller nogle af vores oplevelser eller udflugter i Las Vegas.

Nogle eksempler:

  • Helikopter over Grand Canyon eller besøg i nationalparken
  • Dagstur til Hollywood
  • Billetter til shows og seværdigheder ... og meget, meget mere

Rejser til Las Vegas med TUI

Vores rejser til Las Vegas sker med rutefly og du kan forudbestille transfer til dig hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Hoteller & casinoer i Las Vegas**

Selvfølgelig er det spil og gambling der dominerer byen, og de fleste hoteller er også et casino. "The Strip" er den sydlige del af Las Vegas Boulevard, byens hovedgade. Det er her de mest spektakulære hoteller og casinoer ligger. På mange hoteller kan du betale ekstra for værelser med udsigt over denne farverige og ikoniske gade – men det er pengene værd.

Hvor er det bedst at bo i Las Vegas?

TUI har et bredt udvalg af hoteller i Las Vegas, der passer til både familier, par, alenerejsende eller en weekend med vennerne. På denne side finder du vore rejser med hoteller og fly.

Du kan finde flere hoteller i Las Vegas på vores side med Kun hoteller.

Frister en anden storby i USA? Eller måske vil du hellere på en storbyferie tættere på Danmark? Tjek hele vores storbyferie-udvalg og find den rejse, du drømmer om.

Gennemsnitsvejr i Las Vegas

Fakta om Las Vegas

Land

USA

Valuta

Dollar (USD)

Sprog

Engelsk

Befolkning

ca. 647.000

Tidsforskel

-5/-9 timer

Flyvetid

Flyvetiden til USA varierer mellem 10 ti

Prisniveau

ca. 12,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Bestil udlejningsbil

Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Læs mere om udlejningsbil i Las Vegas her.

Shopping

Der er flere shoppingcentre der er mindst lige så imponerende som hotellernes casinoer. På Ceasars Palace ligger Forum Shops med for eksempel Versace, Fendi, GAP, Jimmy Choo og Nuke. Blandet med fontæner og kopier af berømte italienske statuer.

I udkanten af byen ligger Las Vegas Premium Outlet, et i den sydlige del og et i den nordlige del. Som to små udendørs shopping-byer med hundredvis af butikker. Her finder du blandt andet Kate Spade, Michael Kors, Levis, Diesel og Burberry.

Restauranter og forlystelser

I Las Vegas findes der restauranter for enhver smag og fra alle verdenshjørner. De store hoteller har flere restauranter på hotelområdet. Nogle gange indgår visse buffetmåltider for visse værelsestyper, dette oplyses på hotellet.

Las Vegas er nummer 1 over alle forlystelsesbyer. Foruden casinoer og forestillinger er der masser af barer og natklubber. XS, TAO, Omnia og den fem etager store Hakkasan er blot nogle eksempler.

Flyvetid

Vores rejser til Las Vegas sker med rutefly til byens internationale lufthavn, hvilket betyder, at du kan bestille en rejse til Las Vegas med fleksibel rejselængde.

Oplev mere

Hoover Dam og Gran Canyon er nogle af de udflugtsmål du kan besøge fra Las Vegas. Det tager cirka en time i bil til Hovver Dam, men der findes også arrangerede busudflugter.

Der er lidt længere til Grand Canyon og afstanden varierer afhængig af, hvilke del af Gran Canyon du vil opleve. Hvis du er villig til at bruge nogle ekstra penge, kan du tage på en helikoptertur hen over Grand Canyon, på den måde får du mest muligt ud af dette naturens underværk.

Transfertid

Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel gennem os ved at logge ind på myTUI på tui.dk

Service

Du kan nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms og telefon.

Lokale skatter

Hotellerne i Las Vegas opkræver en resortafgift og skat på cirka 20–50 USD pr. værelse/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst.

Betalingen er obligatoriske og det nøjagtige beløb fastsættes ved ankomst til hotel

Rejse med handicap

På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om at rejse med handicap.

Vigtig information

ESTA

Nordiske statsborgere behøver ikke visum for indrejse til USA, men derimod behøves en indrejsetilladelse (ESTA) og et maskinlæsbart e-pas. Du skal ansøge om din indrejsetilladelse absolut senest 72 timer inden afrejse for at få tilladelse til ombordstigning. Det er vigtigt at oplysningerne i din registrering stemmer overens med oplysningerne i dit pas. Du ansøger og betaler selv for din indrejsetilladelse, der er gyldig i to år fra godkendelsesdatoen.

Når du har modtaget dit ansøgningsnummer, skal du udskrive det og opbevare det sammen med dine øvrige rejsedokumenter under hele dit USA-ophold. Du skal også kunne fremvise dit ansøgningsnummer ved indcheckningen i lufthavnen.

Vær opmærksom på, at der er flere firmaer på nettet, der formidler indrejsetilladelse til USA mod en betydelig højere omkostning end de amerikanske myndigheders officielle side. Vi anbefaler dig derfor at søge via den officielle ESTA-side

E-pas

Fra 1. april 2016 kræves det, at du udover en godkendt ESTA-ansøgning har et e-pas, der er gyldigt under hele dit ophold i USA. E-passet er mærket med et særligt symbol på forsiden og har en integreret elektronisk chip.

Secure Flight

De amerikanske myndigheder kræver, at alle flyselskaber der flyver til USA eller gennem amerikansk luftrum, afleverer visse oplysninger om passagererne som fuldstændigt navn (samme som i passet), køn og fødselsdato. Disse oplysninger skal registreres hos flyselskabet senest 8 dage inden afrejse. Flyselskabernes regler varierer, nogle flyselskaber henter oplysningerne fra bookingen, mens andre kræver, at de udfyldes på deres hjemmeside. Kontroller hvad der er gældende for din rejse på flyselskabets hjemmeside.

APIS

De amerikanske myndigheder kræver, at flyselskaberne indhenter yderligere information og pasoplysninger APIS (Advanced Passenger Information System) om passagerer, der rejser til og fra USA. Lige som Secure Flight har flyselskaberne forskellige regler for indhentningen af oplysninger. Kontroller hvad der er gældende for netop din rejse med dit flyselskab. Oplysningerne bedes indleveret så hurtigt som muligt efter at du har bestilt rejsen.

Ind- og udcheckning

Nogle hoteller opkræver et depositum i forbindelse med check-in. Beløbet er på cirka 100-300 dollars per nat, men varierer afhængig af hotellets standard/klassificering. I nogle tilfælde kan depositummet være højere. Det præcise beløb oplyses ved ankomst. Det kan være et krav, at depositummet skal kunne reserveres på et betalingskort med kredit.

Mindst en i rejseselskabet skal være over 21 år for at checke ind på hotellet, reglen gælder for alle hoteller i USA. Læs mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.

Lokal transport

Lokal transport

Trods sin størrelse er det normalt at komme omkring til fods for at opleve alle byens seværdigheder. Bliver du træt er der masser af taxier, dog kan det være nødvendigt at gå til en hotelentré, da taxierne opfordres til ikke at standse langs hovedgaderne. Der er også en MonoRail, et tog der kører et stykke over jordoverfladen med flere stop langs The Strip. Det er gratis.

Klar til at lede efter en rejse til Las Vegas?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller