Land
Tyrkiet
Kemer er et rejsemål, der er vokset fra at være en fredelig strandidyl til en farverig badeby. Den er dog ikke vokset i højden, men har bevaret sin silhuet med lave bygninger, små gader og hyggelige torve. Her i Kemer er der strande, lystbådehavn og mange restauranter.
Kemers hjerte er den store marina, hvor sejlbåde fra nær og fjern lægger til. På hver sin side af havnen ligger to populære strande med parasoller og servering. Citystranden er en rullestensstrand med klart vand, mens Moonlight Beach består af grovkornet sand og er lidt mere lavvandet – perfekt til børnefamilier, der holder ferie i Kemer i Tyrkiet.
Nær Moonlight Beach ligger Moonlight Park, et frodigt område med legepladser, trampoliner og minigolf. Hver tirsdag er der marked i Kemer. Der er også flere udendørs diskoteker.
Vil du opleve mere end strand og byliv i Kemer i Tyrkiet, kan du tage på en times bustur til storbyen Antalya. Andre udflugtsmål er den antikke ruinby Phaselis og øen Kekova, hvor nogle af de antikke ruiner ligger under havets overflade.
Rejser til Kemer i Tyrkiet er populære både forår, sommer og langt ind i efteråret. Klimaet er varmt og solrigt allerede i det tidlige forår, og månederne maj og september er perfekte til en mere rolig ferie i Kemer. Uden for højsæsonen møder du en afslappet og charmerende side af Kemer, men stadig med alt, hvad du har brug for.
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 55 min. ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid cirka 1 time fra lufthavnen i Antalya (AYT). Du ser transferalternativerne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
To større strande: Sandstranden Moonlight Beach og Citystranden, der består af rullesten.
Langs strandene er der restauranter samt solsenge mod betaling.
Vandski, tennis, faldskærmsflyvning efter båd, vandcykler, dykning, bananbåde og ridning. Der er også en svævebane, der går op til den højeste bjergtop udenfor Kemer.
Der er flere 18-hullers golfbaner og en 27-hullers bane i Belek, ca. 30 km udenfor Antalya.
Tirsdagsmarked i Kemer.
Besøg den lokale barber eller damefrisør. Barbering, klipning og massage fra 70,-. Hamam, tyrkisk bad, afslapning for krop og sjæl, ca. 170,-.
Opera- og Balletfestival i det antikke teater Aspendos, cirka to timer med bus fra Kemer, foregår i juni måned.
Olympos med sin naturlige ild direkte ud af bjerget.
Kemer karneval i månedskiftet maj/juni, med lokale og berømte artister, der giver koncerter.
Rejser du til Kemer, kan du bestille en udlejningsbil gennem os.
De fleste hoteller og lejligheder ligger i villaområder med ubetydelig trafik.
Der er flere offentlige legepladser i Kemers centrum.
I Kemer kan du købe bleer og babymad i de store supermarkeder, Tansas, Bim og Carrefour.
I Kemer er der et stort udvalg af restauranter, barer og musikbarer langs hovedgaden og ved marinaen.
Mange hyggelige barer langs den lille bargade samt på stranden ved Moonlight Beach.
Her er også et par udendørs diskoteker, blandt andet Club Cristal, Club Aura og Inferno.
Begrænset udvalg af shopping i Kemer. Du finder et større udvalg i Antalya (ca. 50 km).
I butik: 1 liter vand ca. 5,-, sodavand ca. 5,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 50,-, enkel middag ca. 100,-.
Fastboende: ca. 36.000 personer.
De fleste lokalbusser er minibusser med høje trin. Der findes dog taxier af en vis størrelse, som kan være nemmere at benytte end lokalbussen.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Under Ramadan, ca. 18/2 – 18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fatemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Tyrkiske lira (TRY).
Veksel til tyrkiske lira hjemmefra, da kursen ofte er bedre herhjemme. Undgå at veksle penge i lufthavnen ved ankomsten til Tyrkiet p.g.a. dårlig vekselkurs. Bankerne har de bedste kurser, og er åbne man-fre kl. 8.00–12.00 og 13.30–16.00.
Kreditkort accepteres de fleste steder. Der kræves PIN-kode for betaling med kreditkort i Tyrkiet.
Der findes hæveautomater, og man kan også handle med udenlandsk valuta i butikkerne, f.eks. danske kroner eller euro.
Fra Kemer til lufthavnen 60 km (ca. 1 time), Antalya 50 km, Alanya 180 km, Side 130 km og Istanbul 830 km.
Taxi ca. 15,-/km.
Bus til Antalya ca. 20,-, Alanya ca. 65,-, Marmaris ca. 200,-, Istanbul ca. 295,-, Ankara ca. 210,-.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.