Rejser til Matemwe
Populære hoteller – Matemwe
Det blændende hvide sand føles som kartoffelmel under fødderne. Stranden i Matemwe breder sig kilometer efter kilometer på den nordlige del af østkysten. Du bor i skøn harmoni på Sunshine Marine Lodge med moderne afrikansk stil og yoga med udsigt over havet.
Ved Matemwestraden er atmosfæren rolig og afslappet. Der er næsten ingen bebyggelse, så du har åbne udsigter over himlen og havet, hvor de traditionelle dhowbåde glider forbi med sine store sejl. Øbefolkningen udsætter net og fanger fisk og skaldyr direkte fra havet.
Dykning og snorkling ved Mnemba-atollen
Forskellen mellem lavvande og højvande er tydelig, derfor har nogle af de få hoteller, der ligger her, bygget badebroer der fører ud i vandet. Sunshine Marine Resort er et af dem, og fra hotellet kommer du nemt ud til Mnemba-atollen, der er kendt for sine koralrev med dykning og snorkling i topklasse.
Charmerende og fredeligt
Selve byen Matemwe er ikke en turistby, men en by hvor lokalbefolkningen lever et almindeligt hverdagsliv. Der er nogle få hoteller, de fleste med egne restauranter. Vores hotel Sunshine Marine Lodge ligger cirka fem kilometer fra selve byen og har en restaurant, der byder på gourmetmad inspireret af det lokale køkken.
Magiske Stone Town
Øen er ikke ret stor, cirka 2/3 af Fyn, men rummer masser af spændende oplevelser. Du kan dykke og snorkle, tage på delfinsafari eller dyrke yoga på stranden. Vælger du en krydderitur, får du ikke kun duften af vanilje, kanel og muskat, men også en fin introduktion til øens historie. At gå rundt blandt sultanpaladser og smukke udskårne porte i den magiske – og charmerende slidte – gamle by Stone Town er som at komme til en anden verden. Du kan også se frem til eventyrlige solnedgange.
Gennemsnitsvejr i Matemwe
Fakta om Matemwe
Værd at vide
Flyvetid
Rutefly med en eller flere mellemlandinger, den totale rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger (fra ca. 14-16 timer fra København lufthavn).
Transfertid
Forventet transfertid ca. 1 time og 30 minutter fra lufthavnen Zanzibar International Airport (ZNZ). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.
Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
I Matemwe ligger en af øens længste strande med hvidt sand og turkist vand. Den omkranses af palmer og nogle få hoteller. Matemwestranden påvirkes af tidevandet men vores hotel har en badebro, der fører ud i vandet ved lavvande. På mange dele af øen, og primært på østkysten, er forskellen stor mellem ebbe og flod. Når det er højvande er strandene meget lavvandede og vandet skønt blåt. Ved lavvande bliver stranden endnu bredere og du skal gå et godt stykke for at komme ud til vandet, Små klipper, sten og koraller dukker også op og badesko anbefales.
Oplev mere
Lige udenfor Matemwe ligger atollen Mneba, hvor det er fantastisk at dykke og snorkle. Koralrevene rundt om mini-øen Chumbe, syd for Stone Town, har en enorm artsrigdom af fisk og koraller og byder på snorkling i verdensklasse. Der er gode steder at snorkle rundt om hele Zanzibar.
Rejser med børn
Det kan være svært at komme omkring med klapvogn, da der ikke findes asfalterede veje i Matemwe.
Shopping
Der er ikke nogen direkte shopping i Matemwe.
Restauranter og forlystelser
Matemwe er en lille by med lokalbefolkning og de fleste restauranter ligger på hotellerne. Der er nogle få enkelte, lokal restauranter.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 4,-. På restaurant: sodavand 12,-, øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 50-100, enkel middag ca. 60-110,-.
Indbyggertal
1.300.000 fastboende på Zanzibar
Rejse med handicap
Matemwe ligger lidt afsides og det er svært at komme frem, da der ikke findes asfalterede veje.
Zanzibar er generelt kuperet og der findes ikke altid asfalterede veje. På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Ramadan
Under Ramadan, ca. 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest der varer i tre dage.
Lokale skatter
En infrastrukturskat på 2-5 dollars pr. person pr. nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Beløbet udregnes ud fra hotellets officielle klassificering. 1 stjerne ca. 2 dollars, 2-3 stjerner 4 dollars, 4-5 stjerner ca. 5 dollars. Gælder alle rejsende.
Vigtig information
Ind- og udchekning
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Vaccinationer
Ved indrejse til Zanzibar findes særlige krav til vaccination mod gul feber. Læs mere på UMs hjemmeside og kontakt din læge eller vaccinationscentral for mere information.
Forbud mod plastposer
Det er forbudt at medbringe plastposer ind i landet og til Zanzibar. Rejsende anbefales ikke at benytte plastposer til pakningen, der findes steder i lufthavnen hvor du kan aflevere dine plastposer. Forbuddet gælder ikke genanvendelige plastposer til væsker i håndbagagen, da du forventes at bruge dem igen i forbindelse med hjemrejsen.
Lokal transport
Lokal transport
For at komme rundt på øen kan du enten køre i taxi, bestille en privat minibus eller tage en såkaldt dala-dala, lokalbussen.
Zanzibar er cirka lige så stor som 2/3 af Fyn, så uanset hvor du bor, kan du opleve andre dele af øen på en dagsudflugt.
Klar til at lede efter en rejse til Matemwe?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.