Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 120,-
  • Øl (50 cl)ca. 16,-
  • 1 liter vandca. 4,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaLankesisk rupee (LKR)
  • Tidsforskel+4,5 timer
  • HovedstadColombo
  • SprogSingalesisk, tamil og engelsk
  • Befolkningca. 137.225 (Negombo)

Rejser til Waikal

Ved de fine strande nord for Negombo ligger der flere resorthoteller med pools, aktiviteter og restauranter. Børnefamilier og alle andre, der vil bo bekvemt og samtidig tage på udflugter, får ekstra meget for pengene.

Ved den lille by Waikal nord for Negombo ligger en samling resorthoteller langs fine sandstrande. Restauranter, sportsaktiviteter og underholdning findes på hotellerne, selve byen har kun nogle få restauranter og butikker.

Byliv i Negombo
Vil du tage på en udflugt, er det nemt at tage en tuk-tuk eller taxi ind til Negombo, der er en rigtig by med forretningsgader, gademarkeder og skaldyrsrestauranter.

Se mere af Sri Lanka
Er du nysgerrig efter at opleve mere af landet? Lej en bil med chauffør eller tag med på nogle af vores guidede udflugter. Tag op i de grønne bjerge, hvor den berømte ceylonte dyrkes. Eller til hovedstaden Colombo med en blanding af kolonihuse, shoppingcentre, bazarkvarterer og gallerier. En populær seværdighed er Tandens Tempel i Kandy, hvor en af buddhismens vigtigste relikvier, Buddhas ene kindtand, opbevares i et skrin af guld. Men der er selvfølgelig også meget at opleve på nærmere hold.

Folkeliv og myldrende markeder
Sri Lankas farverige kultur er en oplevelse i sig selv. Gademarkeder med et mylder af cykler, grøntsagsboder og maddufte. Venlige og smilende mennesker klædt i saris med batikmønstre. Styltefiskere der fanger sardiner siddende på træstativer i det lave vand. Hvor du end befinder dig, er du tæt på det lankesiske hverdagsliv – og det er måske netop det, der bliver dit stærkeste ferieminde fra Sri Lanka.

Udflugtstips

  • Safari i Yala nationalpark
  • Hel dag i Colombo med templer og markeder
  • Hvalsafari

Husk at du kan bestille udflugterne hjemmefra

Fly til Sri Lanka
I vinterens højsæson kan du rejse via Stockholm til Sri Lanka. Fra Stockholm tager den kun cirka ni timer med det bekvemme og støjsvage Dreamlinerfly. Hele året sælger vi pakkerejser med hoteller og rutefly. Om sommeren har vi ingen nordiske guider på øen, men du kan altid kontakte vores onlinecenter via TUI-appen, telefon, mail og sms.

Vejret på Sri Lanka
På Sri Lanka er klimaet tropisk med gennemsnitstemperaturer hele året på omkring 30 grader i dagtimerne, og 27-28 grader i vandet. Kraftige men hurtigt overståede tropiske regnbyger kan forekomme hele året, men er mest almindeligt i sommermånederne. Her kan du se aktuel vejrprognose og årsstatistik for Waikal.

Rejsetyper i Waikal

Anbefalede hoteller - Waikal